Forbruget af p-piller i Danmark ligger på ca. 400.000 kvinder, som dagligt tager den lille pille som forebygger graviditet. Forbruget har ifølge lægemiddelstyrelsen været yderst stabilt de sidste 15 år og giver en beskyttelse som er op til 99% effektiv.

Der er flere faktorer som har potentiale til at forstyrre perfekt brug af p-piller.

For at give dig selv de bedst mulige chancer for at bruge pillen så sikkert som muligt, er det vigtigt at du følger punkterne herunder.

Ukorrekt brug

For at sikre at pillen virker som den bør, er det vigtigt at du følger instruktionerne for brug nøje.

Når du vælger at bruger p-piller første gang vil du blive vejledt om at starte på den første dag i din menstruation.

Dette er for at du er beskyttet med det samme og for at sikre at du ikke allerede er gravid. Hvis du vælge at starte en anden dag, er det vigtigt at bruge en anden form for beskyttelse de første syv dage, da du i denne periode endnu ikke vil være beskyttet af p-pillerne.

Du bør derudover forsøge at tage pillerne på samme tidspunkt hver dag, f.eks. efter du har børstet tænder eller umiddelbart før du går i seng. På denne måde bliver det lettere til en god vane, som er svær at glemme.

Skulle det ske at du glemmer at tage din ville, kan du i den medfølgende indlægsseddel læse nærmere om hvad du skal gøre, med præcist den medicin du bruger. Dette kan involvere brug af ekstra beskyttelse eller at undgå sex de næste syv dage.

Sygdom og diarré

Sygdom og diarré er tilstande som de fleste vil opleve i løbet af deres liv.

Mens du får det bedre, for de som bruger p-piller, er det vigtigt at huske at pillerne muligvis ikke beskytter dig 100% mod graviditet.

Kaster du op indenfor to timer efter du har taget din pille eller har alvorlig diarré, hvor du skal på toilettet seks til otte gange indenfor 24 timer, kan din prævention ligeledes være kompromitteret.

Du bør tage endnu en pille så snart det er muligt og derefter vende tilbage til den normale behandlingsplan.

Kaster du op igen, eller fortsætter med at have voldsomme opkastninger eller diarré, bør du tælle dagen som om du havde glemt din pille, og huske at bruge ekstra beskyttelse i den følgende uge.

Medicin

Når to eller flere lægemidler bruges på samme tid er der risiko for at kombinationen af aktive ingredienser kan interagere.

Dette kan medføre uønskede bivirkninger eller begrænse effektiviteten af et eller flere af produkterne. Du bør være opmærksom på at p-piller kan interagere med visse behandlinger og derfor efterlade dig uden beskyttelse, med risiko for graviditet.

Produkterne du skal være opmærksom på er bl.a. antibiotika såsom rifabutin og rifampicin; epilepsi-medicin; antiretrovirale og nogle naturlægemidler såsom perikon.

Du skal være forsigtig hvis du bruger afføringsmidler, heriblandt visse "detox-drikke", da meget løs og vandet afføring kan forhindre pillerne i at virke som de bør. Som nævnt ovenover kan diarré-symptomer gør pillen ineffektiv, så det er bedst at konsultere din læge før du starter på ny medicin, uanset om det er receptpligtigt, fås i håndkøb eller er et naturlægemiddel/kosttilskud.

Opbevaring

P-piller er generelt ret hårdføre i forhold til opbevaring, men det betyder ikke at du kan være ligeglad med hvad du udsætter dem for.

Pillens integritet og effektivitet kan forstyrres af ekstreme temperaturer og fugtighed.

Hvis du tror at badeværelsets medicinskab er det bedste sted at opbevare din piller, så bør du nok tænke over det endnu engang. Varmen og fugtigheden kan kompromittere dens virkning.

Dine piller bør opbevares i den originale indpakning, et tørt sted, væk fra direkte sollys og ved temperaturer under 25°C. Er du på vej på ferie er det bedst at opbevare dine piller i håndbaggagen. Dette skyldes at temperaturen i flyets baggagerum kan falde til et punkt hvor det forhindrer hormonerne i pillen fra at virke korrekt.

I forhold til at rejse med medicin er det som regel ikke et problem, så længe du har en recept til medicinen du medbringer og du husker at anvende de små plastikposer som de deler ud ved sikkerhedstjek i lufthavnen.

Husk at du aldrig må bruge medicin som har overskrevet sidste salgsdato.

 

P-piller er en meget sikker beskyttelse mod graviditet ved korrekt brug. Listen over faktorer som spiller ind her på siden er ikke fuldstændig eller fyldestgørende for alle lægemidler. Læs den medfølgende indlægsseddel grundigt før brug. Har du yderligere spørgsmål i forhold til hvad der kan påvirke netop din behandling er det vigtigt at du tager kontakt til din læge.