I dag findes et væld af muligheder når man søger prævention. Disse er blandt andet p-piller, barrieremetoder såsom kondomer eller mere permanente løsninger i form af kirurgi.

Dette betyder idéelt set, i hvert fald teoretisk, at der findes en præventionsform som passer til enhver der ønsker at undgå graviditet.

Her på siden vil vi gennemgå de forskellige præventionsformer og undersøge nærmere hvorledes de virker. Har kategoriseret dem som følger:


Ikke-piller

De forskellige ikke-pille løsninger er som følger:

Implantater

Implantatet, også populært kaldet for en p-stav, er som dens kælenavn hentyder et lille stav-formet, fleksibelt plastikrør af omkring 40mm længde. Det indsættes typisk under huden i overarmen.

Den forebygger graviditet ved konstant at frigive en lille mængde progesteron. Hormonet forhindrer ægløsning og gør slimet i skeden tykkere, således at det bliver sværre for sæden at komme frem. Ydermere gøres livmoderslimhinden tyndere så et eventuelt æg ikke kan hægte sig fast.

Ifølge Association of Healthcare Professionals, er p-staven mere end 99% effektiv når det kommer til forebyggelse af graviditeter.

Metoden foretrækkes af kvinder som ikke kan tåle østrogen og de som ikke ønsker en graviditet i en længere periode, da p-staven virker i op til tre år.

Vælger du at bruge p-staven betyder det at du ikke skal bekymre dig om prævention så længe den bliver siddende og evnen til at blive gravid burde vende tilbage kort tid efter at den fjernes. De som oplever svære menstruationsblødninger eller stærke smerter vil til tider opleve at disse symptomer forbedre ved brug af en p-stav.

P-sprøjte

P-sprøjten er en yderst effektiv præventionsform, som kun skal gentages en gang hver tolvte uge. Ved korrekt brug forebygger dette præventionsmiddel uønsket graviditet i op til 99% af tilfælde.

Progesteronet injiceres med en simpel sprøjte og frigives herefter løbende for at forhindre ægløsning, gøre slimet i skeden tykkere og gøre livmoderslimhinden tyndere.

P-sprøjten foretrækkes af kvinder, som ikke ønsker at skulle tage piller dagligt eller ikke kan anvende østrogen-holdige lægemidler.

Patienter som overvejer at få børn indenfor den nærmeste fremtid vil blive anbefalet andre former for prævention, da indsprøjtningen kan have virkning i op til flere måneder, førend fertiliteten vender tilbage til normalen.

Nogle brugere vil opleve ændringer i deres menstruation, hvor de bliver mere voldsomme, selvom de fleste kvinder, som det rapporteres af Faculty of Sexual and Reproductive Healthcare, vil opleve en reduktion i kraftige blødninger eller at de helt holder op med at have menstruation.

P-ringe

P-ringen, som i kommercielle sammenhænge kendes som NuvaRing, er en lille (55mm i diameter), formelig plastikring som laceres inde i skeden hvor den frigiver en blanding af østrogen og progesteron for at forhindre graviditet.

Ringen efterlades på sin plads i 21 dage i træk hvorefter den tages ud og der holdes syv dages pause før en ny opsættes - ligesom med p-piller - hvor de fleste kvinder vil opleve menstruationslignende blødninger.

Kombination af de to aktive ingredienser er den samme som kan findes i p-piller, og bivirkningerne vil derfor langt henad vejen være de samme.

Af samme årsag, vil kvinder som har forøget risiko for trombose skulle kigge sig om efter alternative præventionsmidler, da p-ringen ligesom p-piller er forbundet med øget risiko for blodpropper og slagtilfælde.

Bruges behandlingen korrekt vil patienter have 99% succes med at undgå graviditet. Isættes ringen ikke efter 7 dages pause vil risikoen for graviditet øges.

I modsætning til orale løsninger påvirkes p-ringen ikke af kvalme og diarré.

Kobberspiraler

I dag er de fleste spiraler små tændstiks-størrelse T-formede stykker af plastik med kobber viklet rundt, som indsættes i livmoderen af en læge eller sygeplejerske.

Indsættelsen kræver hjælp og skal foretages på en klinik eller et hospital, men så snart det er gjort giver den omgående beskyttelse mod graviditet. Dette opnås ved at danne et miljø i livmoderen, som ikke er egnet for æg, sæd eller et foster.

Det bliver mindre sandsynligt at sæden trænger igennem til livmoderen og eventuelle befrugtede æg fås sværre ved at hægte sig fast i den tynde livmoderslimhinde.

Alle kobberspiraler er ekstremt effektive og har en meget lav fejlrate. Spiralen kan blive siddende i mellem 5 og 10 år, alt efter hvilken spiral der er sat op.

Kvinder som oplever voldsomme blødninger vil dog oftest blive anbefalet at vælge en anden type graviditetsforebyggelse, da der er en lille risiko for at den intrauterinære enhed kan forværre disse symptomer.

Hormonspiraler

Hormonspiraler kan til forveksling line kobberspiraler, i at de ligeledes er små T-formede plastikindsatser, men virkningen er væsentligt anderledes.

Spiralen indsættes ligeledes i livmoderen og frigiver herefter et kunstigt progesteron-hormon i kroppens system gennem underlivet. Hormonet opfordrer kvindekroppen til gøre indgangen til livmoderen, hvilket gør det sværre for sæden at komme igennem samtidig med at livmoderslimhinden gøres tyndere, så et eventuelt befrugtet æg vil have sværre ved at hægte sig fast her.

Der findes i øjeblikket to typer hormonspiraler; Mirena og Jaydess. Begge er langtidsvirkende og kan efterlades på sin plads i henholdsvis fem og tre år.

Mirena tilbydes desuden til kvinder som lider af menoragi (kraftige blødninger) da den har vist sig at mindske blødning og forbedre livskvaliteten for sine brugere; som et studie offentligt gjort i BMJ viser.

Hormonspiralen indsættes i skeden af en sundhedsprofessionel og kan i starten give stærke smerter og blødning, som stopper relativt hurtigt for langt de fleste brugere.

Spiraler bør ikke ændre på samlejet, men hver enkelt bruger bør læres hvordan man føler efter strengene i bunden af skeden, således at de kan kontrollere at deres spiral sidder rigtigt.

Spiraler er en yderst sikker præventionsform og foretrækes af kvinder som ikke ønsker vil bekymre sig om deres præventionsmiddel dagligt, som man skal med f.eks. p-piler.


Barrieremetoder

Disse er blandt andet:

Kondomer

Kondomer til mænd er klart den mest populære præventionsform.

Den tilbyder et højt niveau af beskyttelse mod graviditet samt en række forskellige kønssygdomme. Kondomet placeres over penis før samleje og danner dermed en barriere som sikrer at sæd ikke kommer ind i skeden.

Den største ulempe ved kondomer ifølge mange er at det skal puttes på penis førend penis kommer i kontakt med skeden. Mange føler at denne applikationsform kan forstyrre samlejet.

Kondomer af latex er 98% effektive i at forhindre uønskede graviditeter og langt størstedelen af brugere vil ikke opleve bivirkninger.

Femidom

I Danmark kendes kondomet til kvinder under navnet Femidom.

Ved konsekvent og korrekt brug vil det kvindelige kondom beskytte brugere mod graviditet og være 95% effektivt i dette. Det kvindelige kondom indføres i skeden og forhindrer ligesom almindelige kondomer at sæden trænger igennem til skeden, hvorfra den under normale omstændigheder ville rejse videre til livmoderen.

Ved at holde sæden separeret fra skeden, livmoderen og æggelederne beskyttes eventuelle æg mod befrugtning.

Denne form for graviditetsforebyggelse beskytter desuden mod en række seksuelt overførte infektioner og kan indsættes op til otte timer før et samleje, således at det ikke forstyrrer når først de seksuelle lyster viser sig.

Femidomer, ligesom den mandlige udgave, kan ikke genbruges og skal smides væk efter brug. De er ikke så almindelige som kondomer til mænd og kan til tider være meget dyre til sammenligning.

Pessar

Pessarer og cervikalhætter er former for kvindelige barrieremetoder, som bruges sammen med en sæddræbende væske.

Brugeren placerer pessaret inde i skeden for at dække over cervix, indgangen til livmoderen, for at forhindre sæden i at trænge igennem. De foretrækkes af nogen over kondomer da de kan indsættes før samleje og derudover kan renses og genbruges.

Når det er sagt, så giver de ikke samme niveau af beskyttelse som andre barrierer; det anslås at have en effektivitet på mellem 92% og 96% til beskyttelse mod graviditet ved korrekt brug sammen med den sæddræbende creme.

De fleste brugere vil ikke opleve nogle alvorlige bivirkninger som følge af dens brug, men pessar vil for nogle lede til urinvejsinfektioner, specielt ved gentagen brug uden ordentlig rengøring.

Nogle kvinder finder isættelsen af pessar og brug af sæddræbende creme svært; mens andre foretrækker denne metode, da det giver beskyttelse for kvinder med latexallergi.


Piller

De mest almindelige piller på markedet er:

P-piller

Præventionspiller eller blot p-piller er den mest populære præventionsform hos kvinder i Danmark, hvor mere end 400.000 kvinder dagligt tager pillerne, som indeholder to kunstige udgaver af de kvindelige hormoner østrogen og progesteron.

Pillerne fås i mange forskellige udgaver, som alle indeholder forskellige aktive ingredienser og i varierende mængder. Uanset mængden af den aktive ingrediens er pillerne ved korrekt brug op til 99% effektive.

Kombinationen af de to hormoner stopper æggestokkene fra at frigive æg. Dette betyder at hvis sæd skulle trænge ind i livmoderen, så er der meget mindre risiko for at komme i kontakt med et æg og dermed forebygges befrugtning.

Visse p-piller medfører en øget risiko for trombose i årerne (blodpropper), så din læge kan i visse tilfælde foreslå alternativer, hvis du er en højrisiko-patient.

En af fordelene ved p-piller er at de for nogen kan hjælpe med at mindske svære blødninger og kan derfor i visse tilfælde anvendes til behandling af menoragi (meget kraftige menstruationsblødninger).

Valget af p-piller som primært præventionsmiddel betyder at du skal huske at tage p-piller på samme tidspunkt hver dag (følg vejledningen i indlægssedlen).

Minipiller

Minipiller har fået sit da de kun indeholder én af de to aktive ingredienser som findes i p-piller, progesteron, men opnår lignende effektivitet i forebyggelsen af graviditet.

En enkelt progesteron-holdig pille tages dagligt, uden pauser.

De virker ved at få livmoderhalsen til at producere et tykkere slim end normalt, hvilket forhindrer sæden i at komme igennem som normalt. Da minipiller tages dagligt behøver du altså ikke afbryde samlejet for at være beskyttet (som du typisk skal ved brug af barrierer).

Denne type piller indeholder ikke østrogen og kan derfor anvendes af kvinder som ikke kan tolerere østrogen-holdige produkter.

Der er visse ulemper minipiller, såsom at kvalme og diarré kan påvirke beskyttelsen. Oplever du problemer kan du i indlægssedlen læse mere om hvad du bør gøre, hvilket typisk involverer brug af kondomer eller anden barrieremetode på dage hvor beskyttelsen fra pillerne ikke er fuldstændig.


Permanente metoder

Disse er blandt andet:

Sterilisering af kvinder

Sterilisering af kvinder foregår i Danmark ved at under et mindre kirurgisk indgreb blokerer æggelederne, således at æg ikke længere kan komme fra æggestokkene og ned i livmoderen.

Under fuld narkose går kirurgen ind og sætter en metalklips om æggelederen, gennem to små huller i huden, et i hver side, hvorefter du vil blive syet sammen.

Selve operationen tager ikke særlig længe og du vil typisk kunne tage hjem fra hospitalet efter 3 timer. Anbefalingen lyder på tre sygedage efter operationen.

Risikoen for graviditet efter sterilisering er meget lille, omkring 1 ud af 200 kvinder vil blive gravide efter operationen, f.eks. hvis et æg allerede er på vej til livmoderen og ikke bliver stoppet af klemmen eller i tilfælde hvor der danner sig en ny vej mellem æggestok og livmoder.

Som med alle operationer er der visse risici og sterilisation er ingen undtagelse. Der er minimal risiko for blødning, blødning ud af skeden, smerter eller graviditet i tilfælde for klemmerne ikke er isat korrekt.

Kvinder over 25 kan uden specialtilladelse blive steriliseret, mens det for kvinder under 25 kan kræve en nærmere vurdering, medmindre en eventuel graviditet vil være til fare for patientens fysiske eller psykiske helbred.

Sterilisering af kvinder er meget svært at gøre om og vil typisk være for egen regning.

Vasektomi

En vasektomi, eller sterilisering af mænd, er en mindre operation kirurgen foretager på de mandlige kønsorganer.

De fleste vasektomier foretages under lokalbedøvelse af området omkring testiklerne. To små snit laves hvorefter sædlederen (vas deferens) i hver side trækkes ud, deles i to og enderne lukkes til. Lukningen kan foregå på flere måder, f.eks. ved kauterisering, eller brænding, hvor man med varme eller elektricitet forseglerne enderne.

På denne måde blokeres sædcellerne fra at blive blandet med resten af ejakulatet som altså stadig vil bestå af sædvæske, men være frit for spermatozoer, de mandlige forplantningsceller.

Operationen i sig selv er typisk effektiv i 97-99% af alle tilfælde, hvor der i de sidste 1-3% altså ikke opnås infertilitet. Dette testes normalvis efter 12 uger og mindst 20 ejakulationer, for at se om der er opnået fuld azoospermi (fravær af sædceller i sæden).

Det er muligt at sædleren spontant forbinder igen, men dette sker hos under 1 promille af mænd, og vasektomi er derfor langt den mest effektive præventionsform.

Før du kan få foretaget en vasektomi kræver det dog grundig vejledning hos din læge, ligesom at du også bør tale med din partner om hvorvidt det er det rigtige at få foretaget operationen.


Som du kan se er der mange forskellige måder at forebygge graviditet. Hvilken du vælger fremfor en anden bør bero på en grundig information og vejledning fra din læge, uanset om den er midlertidig eller permanent, samt tage hensyn til lige netop dig. Er du intolerant overfor latex, østrogen eller noget andet, vil dette også spille en rolle. Husk på du altid kan kontakte din læge for nærmere rådgivning.