P-piller med to aktive ingrienser til oral indtagelse har været tilgængelig i siden 1966, seks år efter den kom på markedet i USA.

Siden da har p-piller gennemgået en række udviklinger og nye skridt på vejen. Vi referer i daglig tale til disse som "generationer", som der findes fire af.

Hovedforskellen mellem dem er typen af progesteron der bruges. Mens dette kan variere, så er mængden af østrogenhormoner langt mere begrænset, hvor de mest almindelige er enten ethinyløstradiol og østradiol.

1. generations p-piller

Den første generation af p-piller har en højere koncentration af både østrogen og progestin (kunstige udgaver af progesteron). De kunstige hormoner i førstegenerationspillerne er bl.a. norethynodrel, norethindron, lynestrenol og ethynodioldiacetat.

Første-generations-pillerne oplevede en række sundhedsrisici som til sidst endte med en ændring i mængden af hormoner der blev brugt. Nyere piller bruger en lavere mængde af begge hormoner. Den første generation af p-piller er derfor ikke længere tilgængelig.

2. generations p-piller

Den næste generation af piller kom på markedet omkring 1970'erne og indeholdte en langt mindre mængde hormoner. De indeholder progestiner i form af levonorgestrel og norethisteron. En stor mængde piller foreskrives stadig i dag med disse aktive ingredienser.

Anden generationspiller som din læge kan udstede recept til er bl.a. Microgynon, Logynon og Loestrin.

3. generations p-piller

Omkring et årti efter udgivelsen af 2. generation udkommer 3. generations-piller. Denne gruppe af piller bruger progestiner såsom norgestimat, desogestrel, gestoden og cyproteronacetat.

P-piller i 3. generation som kan købes på recept her hos Treated.com er bl.a. Cilest, Marvelon, Yasmin og Dianette.

4. generations p-piller

Den nyeste form for p-piller indeholder progestinet kaldet drosperinon.

Pillerne i denne gruppe er bl.a. Zoely og Qlaira.

Hvilken p-pille skal jeg vælge?

Der er mange forskellige mærker af piller til rådighed, og selvom de langt henad vejen er ens, indeholder de forskellige mængder af de aktive ingredienser og til tider forskellige hjælpestoffer. Derudover kan pillernes virkning variere fra kvinde til kvinde.

Af samme årsag, hvis du begyndelsesvis modtager én type p-pille, som du finder giver en række uønskede bivirkninger; so er det meget sandsynligt at din læge vil foreslå et alternativ, før det kan besluttes at du slet ikke kan anvende p-piller.

Dette skyldes at selv en lille ændring i mængderne af hormoner kan sænke bivirkningerne, men stadig give den samme høje mængde beskyttelse mod graviditet.

På tværs af generationerne er p-piller blevet kædet sammen med en øget risiko for at udvikle blodpropper; men i de senere år har der været en række historier i medierne, som foreslår at nyere former for p-piller er mere farlige end 2.-generations-piller.

Ifølge MHRA (Medicines and Healthcare Products Regulatory Agency) vil et gennemsnit på to sunde kvinder ud af 10.000 i løbet af et år udvikle en blodprop. Når en p-pille af hvilken som helst type er i brug øges antallet til mellem fem og tolv kvinder ud af 10.000.

Familiens sygdomshistorie kan være relevant og hvis der har været sygdomme eller lignende som øger din risiko for at udvikle en blodprop, kan disse være værd at nævne for din receptgivende læge, før der tages en beslutning om hvilken medicin der er den rigtige for dig.

P-pillerne som er tilgængelige på markedet nu om dage er mere sikre end nogensinde før, og kvinder bør føle sig sikre i deres valg, når de begynder på p-piller.

Hvis du efter at have læst artiklen her har spørgsmål til dine p-piller eller deres bivirkninger bør du arrangere et møde med din læge.