Hvordan man stopper med at ryge er et emne næsten alle sundhedseksperter har deres helt egen mening om.

Alt fra nikotintyggegummi til receptpligtig rygestopbehandling og "kold tyrker" - der findes masser af muligheder for de som ønsker at droppe smøgerne. Men hvis der var en endelig løsning som virkede for alle, så ville antallet af rygere på verdensplan være langt lavere end det i dag.

Det største problem ved at kvitte smøgerne er den tilbagevendende trang til at tænde en til, når tankerne flyver under simple opgaver eller man bare kører rutinen på arbejde.

At lade være med at tænke på at ryge er svært, specielt de første par dage. Men det bliver lettere og før eller siden, vil de som gør fremskridt være i stand til at tænke på rygning ikke som noget de prøver på at undgå, men som noget de plejede at gøre.

Den skjulte trang påvirker eller kommende ex-rygere, uanset hvilken metode de anvender; at holde dem under kontrol er en stor del af at undgå fristelsen.

Og ja, visse psykologiske teknikker kan spille en rolle her.

Grafik til psykologiske tilgange til et effektivt rygestop

Hold rygningen i fortiden

En tidligere ryger jeg talte med forklarede at det var godt at tænke på sit røgfrie liv som begyndelse på et nyt dig; ikke-ryger var ikke den eneste positive ændring de lavede, da smøgerne blev lagt til side.

De har virkelig givet tingene en skalle og fået ordnet nogle af de ting, som de ellers ikke lige har fået gjort noget ved. Fået styr på nogen af alle deres papirer, begyndt til træning i fitnesscentret, gået i sauna eller løst nogle af alle de små byggeprojekter derhjemme.

Ved at følge denne nye sti af positiv energi og produktivitet, har tidligere rygere mindre risiko for tilbagefald. Rygning bliver en del af "det gamle mig", og ikke rygning "det nye mig".

Kend dit distraktionsniveau

Når du sidder på toget eller i venteværelset, kan det være særligt udfordrende lige at have kvittet smøgerne. Hjernen kan let finde på at tænke på cigaretter, og trangen er ikke langt væk de første par dage.

I denne tid vil nylige ex-rygere lære meget om deres evner til at distrahere sig selv. Alle har deres helt eget niveau; for nogen er en bog rigeligt til at få tanker væk fra smøger. For andre skal der mere end simpelt håndarbejde til. Det kan være sudoku eller telefonsamtale med en god ven.

Distraktioner er essentielt våben i den stoppende rygers arsenal. Det bedste de kan gøre er at finde en distraktionsteknik som virker og som er let at holde sig til når der pendles eller er inaktiv, indtil de første par uger er overstået.

Konfronter fristelserne

Det er det øjeblik mange kvittere frygter. Kollegaer går ud for at få sig en cigaret. Nybagte ex-rygere skal nu tage en beslutning om hvorvidt de blive indendørs, eller være sociale og stå ude i kulden sammen med de andre rygere.

Det bedste bud for de fleste er naturligvis at blive inde; for ex-rygeren mindsker dette kraftigt risikoen for at en cigaret ved et uheld lander mellem deres læber.

Alternativet, for de som føler sig stærke nok, kan give en kraftig følelse af selvkontrol; den stoppende ryger kan gå med kollegaerne ud til rygepause, men holde sig fra at ryge, hvilket er en bekræftelsen på deres evne til at modstå fristelser.

Det er en mulighed som vi ikke kan anbefale for de som kun lige er startet på deres rygestop. Men det er en øvelse i selvtillid, som kan hjælpe de der har klaret sig igennem de første hårde tider, med at sikre vejen helt til målstregen.

Det er kemikalier der taler

Når tankestrømmen glider over i det forkerte spor, på vej mod smøgerne, som det ofte gør i stille perioder for nye ex-rygere, kan det hjælpe at isolere tankerne og se dem for hvad de egentlig er; de kemiske bivirkninger ved kroppens trang.

En af nøglerne til at overkomme abstinenser er at efter en periode uden smøger, vil kroppen igen opnå en kemisk balance og abstinenserne helt forsvinde. Fristende tanker er blot et ekko fra den sidste cigaret, og med tiden vil dette ekko blive mindre og mindre.