559,00 kr.

Som ryger kan det være svært at kvitte smøgerne - bare tanken om det kan virke uoverskuelig. Der findes dog flere forskellige terapier og lægemidler, som kan gøre overgangen til et røgfrit liv nemmere.

Champix er et receptpligtigt lægemiddel brugt til at mindske abstinenserne ved nikotintrang og dermed behovet for en cigaret. Champix har været tilgængeligt til rygeafvænning siden 2006.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse forsøgte 200.000 danskere at blive røgfri i 2014, hvoraf 50.000 (25%) havde held med det. Der er ikke angivet hvilke rygestopmetoder som blev anvendt, men der gives følgende tal for effektiviteten af rygestopmidler:

  • 1 ud af 20 som forsøger sig uden hjælpemidler formår at blive ikke-rygere.
  • 1 ud af 6 deltagere på rygestopkurser dropper smøgerne helt.
  • 1 ud af 5 deltagere på rygestopkurser, som møder op til mindst 4 ud af 5 møder, kommer af med rygetrangen.

(Vi kommer ind på hvor effektivt Champix er længere nede)

Men et rygestopkursus med personligt fremmøde er måske ikke lige den rigtige løsning for alle. Disse personer kan søge hjælp i form af Champix og ønske andres input til hvor effektivt produktet er. Det kan for eksempel være gennem Champix anmeldelser online.

Her er det vigtigt at pointere, at det at bruge Champix ikke i sig selv er en garanti for at tobaksdåsen tømtes for sidste gang. Viljestyrke og positiv støtte fra omgangskredsen hjælper meget for at rygere opnår deres mål, om ikke at være medlem af klubben længere.

Internettet giver let adgang til andres meninger, delt på fora, review-sider og blogs, om alt i hele verden, herunder også medicin. Men, er det en god ide at læse patientanmeldelser online?

Her vil vi komme ind på de positive sider og mulige problemer ved online medicinanmeldelser.

 

Hvorfor læser folk Champix anmeldelser?

For rygere kan det virke tiltrækkende at læse andres oplevelser med et rygestop, Champix eller ej. Det giver et indblik i hvad man som ryger selv kan forvente, skulle man vælge at tage medicinen eller melde sig til kurset. Typisk er det i et forsøg på at finde den mest effektive rygeafvænning eller vurdere om man kan leve med de mulige bivirkninger.

Men det er vigtigt at huske på at vi alle er forskellige, så din oplevelse med Champix vil aldrig være den samme, som den beskrevet på nettet.

Selvom det er en god ide at være sit eget helbreds vogter og tage ansvar for behandlingen, så er det vigtigt at være forsigtig, når man laver sin egen forskning.

At læse førstehåndsindtryk og anmeldelser af Champix kan være brugbart for nogen, men det bør ikke erstatte en samtale med lægen eller en rygestopvejleder. De har erfaring og kan med information om din medicinske historie bedre vurdere hvorvidt behandlingen er den rette for dig og om der er risiko for eventuelle bivirkninger.

 

Bør jeg læse online anmeldelser af Champix?

Det er op til dig. Det kan være svært at vurdere præcisionen og ærligheden bag anmeldelser af lægemidler. Beslutter du dig for at læse anmeldelser af Champix, så læs dem hos pålidelige hjemmesider.

Det kan være en rigtig god ide at finde ud af hvad processen er, for de som ønsker at lave en anmeldelse. Screenes anmeldelserne f.eks. af lægefagligt personale? Er der andre godkendelsesprocesser, som anmeldere skal igennem?

Champix-brugere som har haft en specielt god eller dårlig oplevelse er typisk de, som vil have fundet tiden til at skrive en anmeldelse. Der er desværre stor risiko for at du ikke hører fra dem i midten, eller, den gennemsnitlige bruger om man vil.

 

Kliniske forsøg

Alle receptpligtige lægemidler skal gennem en proces med kliniske forsøg.

De udføres typisk for at give et præcist overblik over medicinens effektivitet og dets potentielle bivirkninger. De kontrollerede forhold giver forskerne mulighed for at komme med præcise konklusioner om det produkt de har under luppen.

Du kan læse mere om de kliniske forsøg et bestemt lægemiddel har været igennem, ved at finde dets produktresumé på EMAs hjemmeside.

Men, en potentiel ulempe ved klinisk data er at det kan være svært for almindelige mennesker at læse og forstå. Resultaterne præsenteres ikke altid på en letlæselig måde og derfor kan produktresuméer og klinisk data være mindre tilgængeligt end det burde, selvom det er den mest omfattende kilde til information om et bestemt lægemiddel.

Indlægssedler er designet til at give relevant information omkring lægemidlet, på en måde hvor alle patienter kan forstå det. Du bør altid læse indlægssedlen for hvert enkelte lægemiddel du tager og Champix er ingen undtagelse. Sektion fire giver dig en oversigt over de mulige bivirkninger samt deres forekomst.

 

Rådgivning fra egen læge om rygeafvænning

Online anmeldelser og resultaterne fra kliniske forsøg, kan styrke din forståelse af en bestemt behandling, men du bør altid tale med din læge, før du bruger et produkt for første gang.

De kan give et overblik over hvor effektiv medicinen vurderes at være og hvorvidt det kan hjælpe dig, ved at kigge på din medicinske profil.

Sidste gennemgang:  17-11-2017