Rygning er en yderst besværlig vane at komme af med.

Ifølge Action on Smoking and Health (ASH), så vil to tredjedele af rygere kvitte smøgerne. En signifikant lavere andel (30-40%) vil faktisk forsøge på det i løbet af året.

De gode nyheder for offentlig sundhed er at antallet af rygere generelt er faldet og forholdsvis lavt. Sundhedsstyrelsens tal for 2015 viser dog at faldet i antallet af rygere er gået i stå, således at andelen af danskere som ryger, de sidste par år har lagt stødt på de 21-23%, med 22% i 2015. Antallet af storrygere (mere end 15 cigaretter om dagen) ligger ligeledes godt plantet på 7%.

Lad os tage et kig på nogle af årsagerne til faldet.

Først og fremmest har vi de forskellige helbredsrisici (hjerterkarsygdomme, flere forskellige former for kræft og KOL blot for at nævne et par stykker) er langt mere kendte i dag end de var for 40 år siden. Opmærksomhedskampagnerne har gjort en kæmpe forskel i at uddanne befolkningen i risikoen som følger med rygning.

For det andet er der lagt flere forskellige restriktioner på cigaretmarkedet, i et forsøg på at mindske tobaksforbruget. Skatter på cigaretter er sat op, således at priserne er steget. Reklamer og sponsorater har mødt kraftige restriktioner, således at det er blevet meget sværre for tobaksfirmaerne at markedsføre deres produkter til forbrugerne.

For det tredje er der introduktionen af rygeafvænning; heriblandt nikotinerstatningsprodukter, medicin og støttegrupper. I dag er der altså langt flere muligheder for at få hjælp, for de som ønsker at droppe smøgerne.

Målet for enhver ryger bør være at holde op. Det hjælper dem med at mindske de mange måder rygning påvirker kroppen, og for de som har succes med rygestoppet, vil de hurtigt begynde at opleve forbedringer af deres helbred.

Alle mennesker er forskellige, også rygere. Bare fordi en metode virker for en person, betyder det ikke at det vil virke for alle andre.

Heldigvis er der flere forskellige metoder tilgængelig for rygere som forsøger; så hvis en bestemt metode ikke virker, er der andre muligheder man kan undersøge.

Disse er blandt andet:

  1. Receptpligtig rygestopmedicin (Zyban og Champix)
  2. Nikotinerstatningsterapi
  3. Elektroniske cigaretter
  4. Kold tyrker

Receptpligtig rygestopmedicin

Der er to receptpligtige lægemidler tilgængelige som designet specifikt til rygeafvænning.

Når man tager disse lægemidler, skal man stoppe med at ryge kort tid efter behandlingens start. Behandlingerne virker ved at mindske varigheden af abstinenserne.

Zyban produceres af GlaxoSmithKline og blev godkendt i 1997. Det indeholder en ingrediens kaldet bupropion og gives typisk som en ni-ugers behandling. Det hjælper brugeren med at stoppe ved at forebygge genoptagelsen af visse kemiske neurotransmittorer i hjernen, som typisk stimuleres af inhalation af nikotin.

Det betyder at personen som tager medicinen ikke føler virkningen af abstinenser, som de normalt ville efter at kvitte smøgerne.

Champix er en tabletbehandling produceret af Pfizer, godkendt til markedsføring som rygestopmedicin in 2006.

Behandlingen anvendes på en måde som ligner Zyban. Brugeren vil starte på en lav dosis, som derefter forøges, når de vælger at stoppe helt med smøgerne. Behandlingen fortsætter herefter i op til 12 uger, hvorefter patienten sammen med lægen beslutter om dosis skal mindskes eller behandlingen helt stoppes.

Den aktive ingrediens i Champix er vareniclin, som virker på nikotinreceptorerne i hjernen, for at forebygge nikotinabstinenser. Det har derudover den ekstra virkning at det mindsker virkningen af inhaleret nikotin på disse receptorer, således at hvis nogen som bruger behandlingen ryger en cigaret, så vil de ikke føle den normale virkning, som rygning giver dem.

Disse lægemidler er ikke for alle. En læge skal først tilse patientens medicinske profil, før der kan udstedes en recept for et af produkterne, da de begge har risiko for bivirkninger. Det er vigtigt at notere sig at disse lægemidler er beregnet til brug som en del af et rygestopprogram. Udover medicinen kan det være rådgivning og monitorering sammen med en sundhedsmedarbejder.

Begge lægemidler har vist en øget chance for at kvitte smøgerne i kliniske forsøg, sammenlignet med placebo.

Nikotinerstatningsterapi

I mange år var nikotinerstatningsterapi den anbefalede løsning, for de som havde brug for hjælp til at kvitte smøgerne. Det fås i en række former, herunder hudplastre, tyggegummi, sugetabletter og inhalatorer.

Disse produkter giver nikotin til kroppen og erstatter dermed det, som ikke længere fås gennem cigaretter. Dette mindsker behovet for at ryge.

Da produkterne indtages på forskellige måder, kan nikotinen der gives variere.

For eksempel nikotinplastre; her frigives en dosis løbende over 16-24 timer, afhængigt af om hvorvidt plastret fjernes om natten eller ej.

Plastret fornys en gang dagligt og fås i forskellige doser. Typisk starter behandlingen på en høj dosis når de dropper smøgerne, som herefter mindskes langsomt over de kommende uger.

Andre nikotinprodukter såsom tyggegummi, inhalatorer og tyggetabletter, vil typisk give en kortere men kraftigere dosis, et "hit" om man vil, og mindsker derfor rygetrangen mere omgående.

Nikotin fra orale nikotinerstatningsprodukter såsom tyggegummi og sugetabletter opdates gennem vævet i munden og kommer herfra ind i blodstrømmen. De tygges af brugeren på en bestemt måde, for at sikre at nikotinen leveres mest effektivt. Behandlingen begynder på samme dag som rygningen stoppes. Nogle mærker anbefaler at behandlingen varer i 12 uger, og anbefalingen er at brugeren langsomt reducerer dosis, for at komme af med nikotintrangen.

Inhalationspræparater giver ligeledes nikotin gennem vævet i munden og foretrækkes af nogen, da de ydermere giver en del af den fysiske oplevelse som rygning giver.

Der er en lang række mærker af disse produkter på markedet. I nogle tilfælde vil lægen anbefale brugen af mere end en type nikotinerstatning, for at give rygeren den bedste chance for at kvitte smøgerne. Dosis og varighed for behandling afhænger af den enkelte; mere specifikt hvor lang tid de har røget og antallet af cigaretter de dagligt ryger.

En gennemgang af forsøg fandt at brugen af nikotinerstatningsterapi øger en persons chancer for at stoppe med at ryge fra 50 til 70 procent. Andre rapporter foreslår at nikotinerstatning alene fordobler brugerens chance for at blive ikke-ryger.

Du kan lære mere om nikotinerstatningsterapi på Sundhed.dk's emneside.

E-cigaretter

Disse damp-afgivende håndholdte forstøvere er blevet kendt og bredt anvendt i de seneste år.

E-cigaretter er uden tvivl det tætteste vi kommer på rygning, da de ikke kun er formet som cigaretter men også giver et lignende nikotinrush.

Enhederne bruger en væske som indeholder nikotin. Når denne opvarmes, dannes en damp som frigiver nikotin, der inhaleres af brugeren. Da der ikke brændes tobak og andre kemikaler, giver det rygeren mulighed for en dosis nikotin uden samtidig at skulle inhalere størstedelen af de toksiner som cigaretter indeholder; kuloxid og tjære indtages ikke ved brug af e-cigaretter, men der er andre skadelige kemikalier, dog i langt mindre niveauer, sammenlignet med almindelige cigaretter.

En lang række studier har fundet at elektroniske cigaretter kan være yderst brugbare til at hjælpe rygere af med deres vane.

Deres effektivt har vist sig at være 60% mere end nikotinerstatningsterapi som fås i håndkøb: "meget lig" receptpligtig medicin med "begrænset adfærdsstøtte"; men mindre effektivt end med "specialiseret adfærdsstøtte", ifølge Smoking Toolkit Study.

Brugen af e-cigaretter har været til voldsom debat i medierne i de forgangne år; da de er nye på markedet og man ved meget lidt om deres langtidsvirkning, både på brugeren men også folk omkring den, specielt i forhold til eventuelle sundhedsrisici.

Kold tyrker

Dette er når nogen stopper med at ryge uden brug af nogen form for rygeafvænning. Det hviler udelukkende på viljestyrke og til tider mentale teknikker og, har i visse studier, ved sammenligning med nikotinerstatningsterapi, receptpligtig medicin og brugen af e-cigaretter, været den mindst effektive metode. En kold tyrker anses som at være den sværeste måde at kvitte smøgerne på.

Men, det er en metode som kan virke og en som langt størstedelen af rygere som ønsker at stoppe bør forsøge sig med først.

Antal smøger og hvor lang tid man har røget gør en kæmpe forskel, når man ønsker at droppe smøgerne på denne måde. Rygere som ikke ryger meget og derfor ikke er vant til at få nikotin jævnligt vil have lettere ved at modstå abstinenser og rygetrangen når den viser sig. For storrygere vil dette være en langt mere besværlig opgave.

For en del folk som forsøger at droppe smøgerne på denne måde lykkes det dog, selvom det sjældent lykkes i første forsøg. For eksempel, vil de som forsøger sig med rygestop flere gange opnå det ønskede mål anden, tredje eller fjerde gang.

Så selvom det på papiret og i kliniske forsøg ikke virker som den mest effektive måde at stoppe på, så skader det ikke at give det et forsøg. Selv hvis det ikke lykkes, så havde du i det mindste et par dage med færre eller ingen smøger.

De som er fast beslutter på at stoppe med at ryge, uden brug af nikotinpræparater og receptpligtig medicin, kan stadig finde hjælp både hos deres læge og Stoplinien, i form af støtte og eventuel samtaleterapi.