Rygning kan have en ødelæggende effekt på din helbred og velvære. Omkring halvdelen af alle rygere vil dø af en sygdom relateret til vanen; rygning er ansvarlig for 80% af dødsfald grundet lungekræft og menes at være årsagen til op til en fjerdedel af dødsfald fra alle typer af kræft.

På trods af at indvirkningerne på helbredet er almindeligt kendt, reklamer og sponsorater er forbudte, cigaretter generelt er godt skjult i butikker og pakningerne fyldt med skræmmebilleder, så er det stadig utrolig svært at droppe smøgerne for de fleste rygere.

En rapport fra Sundhedsstyrelsen i 2016 viste at 17% af danskerne ryger dagligt. Det er et kæmpe fald siden 70'erne hvor mere end halvdelen af befolkningen røg. I samme rapport gør Sundhedsstyrelsen dog opmærksom på at selvom der er sket et fald, så er udviklingen stagneret og faldet fortsætter desværre ikke som man havde håbet.

Så hvordan påvirkes de i alt 22% af danskerne som ryger (ikke nødvendigvis dagligt)? Hvad gør det ved deres kroppe og hvorfor bliver vi afhængige?

  1. Hjertet
  2. Lungerne
  3. Fordøjelsessystemet
  4. Munden
  5. Huden
  6. Knoglerne
  7. Forplantningssystemet
  8. Mentalt helbred
  9. Afhængighed

Hjertet

Rygning øger mængden af kulilte i din krop og mindsker mængden af ilt i dit blod. Toksiner i tobakken vil desuden gøre blodet tykkere, hvilket tvinger dit hjerte til at arbejde hårdere for at pumpe blodet rundt i kroppen.

Nikotin får binyrerne til at danne adrenalin. Dette er hvad der gør rygere nikotinskæve når de pulser på en cigaret. Adrenalin øger hjerterytmen og blodtrykket og putter dermed yderligere pres på hjertemusklen.

Arterierne (rørene der giver mulighed for blodcirkulation i hele kroppen) beskadiges af rygning og de bliver polstret indventet med en blanding af fedt og arvæv kaldet atheroma.

Denne opbyggelse af materialer forsnævrer arterierne og begrænser blodcirkulation til livsvigtige organer. Stykker af atheroma kan falde af og blokere blodcirkulationen helt ved dannelse af blodpropper. Denne slags blodpropper kan føre til slagtilfælde, angina, og hjerteanfald.

Ifølge et UCL studie, vil storrygere (som udgør 7% af danskerne) have tre gange så stor risiko for at opleve en hjertekarsygdom, sammnelignet med ikke-rygere. En risiko som falder kraftigt efter fem til ti år som røgfri.

Lungerne

Vi har allerede nævnt at rygning er årsagen til langt størstedelen af tilfælde af lungekræft. Det er blandt de typer af kræft som er sværest at overleve, hvor færre end 5% overlever mere end 10 år.

Tobak indeholder tusindvis af kemikalier hvoraf mere end 70 er carcinogene; substanser som menes at være kræftfremkaldende. Røgen og tjæren den efter beskadiger vævet i lunger. De skader ikke kun DNA'et i lungerne, men efterhånden som tiden går påvirker de også vævets evne til at reparere sig selv, hvilket kraftigt øger risikoen for kræftlignende vækster.

Rygning er derudover årsagen til 80% af dødsfald fra kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Et udtryk som dækker over en række lungesygdomme, heriblandt bonkitis og emfysemer.

Emfysemer opstår når røgen beskadiger de små luftsække i lungerne. Du kan udvikle bronkitis når du beskadiger vævet i lungerne eller luftvejene (bronkierne), og de bliver betændte og fyldt med slim. Symptomer er blandt andet en vedvarende hoste, hvæsen, gentagne infektioner af luftvejene og følelsen af åndenød - alle symptomer som bliver værre med tiden.

Mens det ikke helbreder skaden på lungerne forårsaget af rygning, vil det hjælpe dem fra at blive beskadiget yderligere og symptomerne kan måske håndteres med medicin.

Fordøjelsessystemet

Rygere har ligeledes øget risiko for at udvikle en lang række andre kræfttyper, herunder i maven, nyrer, lever, halsen, tarmen, rektum og bugspytkirtlen.

Omkring et ud af fem tilfælde af mavekræft (ventrikelkræft) skyldes rygning; når røgen inhaleres og noget af dette sluges, kan det skade vævet i maven hvilket fører til kræftsvulster.

Ved at kvitte smøgerne reduceres risikoen for disse kræfttyper betydeligt med tiden.

Rygere menes desuden at være mere modtagelige over for en række andre medicinske problemer såsom Crohns sygdom, pancreatitis, galdesten, GØRS (gastroøsofageal reflukssygdom), halsbrand og mavesår.

Munden

Rygning kan desuden have indflydelse på vores smagsløg, give dårlig ånde, føre til gulning af eller ligefrem sorte tænder. Mere alvorligt er dog at rygere er tilbøjelige til kræft i munden, læber, hals og nakke, stemmebåndene og tungen. Ifølge Mouth Cancer Foundation skyldes tre fjerdele af mundkræfttilfælde rygning og risikoen øges yderligere hos de som drikker alkohol.

Mens røgfrie produkter såsom tyggetobak eller snus kan mindske risikoen for visse typer af kræft, øger de risikoen for mund- og halskræft.

Cigar- og piperygere har ligeledes en forøget risiko, da de har en tendens til at inhalere røgen ind i deres mund fremfor ned i lungerne.

Huden

Det mindskede niveau af ilt i blodet og toksinerne i nikotin kan for huden til at være bleg, grå eller udtørret. Huden vil rynke tidligere grundet blodbanernes forsnævring og mangel på ilt og vigtige næringsstoffer såsom vitamin A og vitamin C, som hudcellerne har brug for.

Knoglerne

Toksinerne som kommer ind i kroppen forstyrrer den delikate balance af hormoner i systemet; en begrænsning af produktionen af østrogen, som er påkrævet for stærke knogler, kan øge mængden af kortisol, som påvirker knogledensitet.

Det kan være specielt risikofyldt for kvinder, som allerede har øget risiko for at udvikle svage knogler (osteoporose) sammenlignet med mænd, specielt i overgangsalderen, hvor mængden af østrogen i kroppen naturligt begynder at falde.

Forplantningssystemet

For mænd, kan rygning begrænse blodtilførslen til penis og medføre impotens. Det kan mindske mængden af sædceller, beskadige DNA i sæd der allerede er produceret og øge risikoen for testikelkræft.

Hos kvinder minds fertiliteten betragteligt, hvor et studie fandt at kvinder som røg mere end 10 cigaretter om dagen havde omtrent en tredjedel lavere chance for at blive gravid.

Under graviditet vil kvinder som ryger have en øget risiko for abort eller at føde tidligt. Kvinder som ryger har desuden en øget risiko for at udvikle cervikalkræft.

Mentalt helbred

Udover stresset som en nikotinafhængighed medfører, såsom rygetrang og abstinenser, så afføder rygning produktionen af det vigtige hormon dopamin, som frigives i hjernen og øger følelsen af tilfredsstillelse. Efter et stykke tid stopper hjernen med at producere dopamin selv, hvilket efterlader rygeren med en afhængighed af smøgerne, for at kunne få stoffet.

Et studie fra 2015 fandt en stærk sammenhæng mellem daglige rygere og udviklingen af skizofreni. Risikoen var omkring dobbelt så høj hos rygere, grundet nikotins indflydelse på hjernen.

Hvorfor bliver vi afhængige?

Når cigaretrøgen inhaleres når nikotin hjernen i løbet af få sekunder. Dette nikotinrush øger mængden af noradrenalin og dopamin i hjernen, mindsker stress og giver følelsen af afslappelse.

Efter et stykke tid udvikler kroppen tolerance over for nikotin, så rygeren, for at få den samme tilfredsstillelse vil skulle ryge mere. Når vi ikke længere kan ryge, fordi vi stopper e.lign., så er det vi oplever irritabilitet, stress og abstinenser.

Cigaretter kan også blive en del af en daglig rutine, hvilket gør det endnu sværre at kvitte. Rygere kan vænne sig til at tage en cigaret som det første om morgenen, efter et måltid eller med en gruppe venner på arbejde. Rygning kan ligeledes være en slags afslapning, en måde at håndtere stress eller angst på.

Hvordan kan jeg stoppe?

For at få den højeste chance for succes når du forsøger at lægge smøgerne fra dig, findes der lokale tilbud overalt i landet. De er gratis og tilbydes i samarbejde med sundhedsstyrelsen. De kan tilbyde hjælp og støtte i forhold til at bestemme den bedste behandling for dig.

Du vil typisk blive anbefalet at anvende receptpligtig eller håndkøbsmedicin sammen med en-til-en terapi eller gruppe-terapi for at støtte dig i dit rygestop.

De receptpligtige produkter brugt til rygestop er Vareniclin (markedsført under navnet Champix) og Bupropion (Zyban).

Alternativt kan du få tilbudt nikotinerstatningsterapi. Disse kan fås i form af nikotinplastre, tyggegummi, inhalatorer, sprays og tabletter.

E-cigaretter bliver desuden mere og mere populære som rygestopmidler; selvom de indeholder nikotin, så får du ikke de samme mængder af de skadelige stoffer såsom tjære og kulilte, der følger med normale cigaretter.

Mens det kan være svært at sige farvel til tobakken, så er der hjælp at hente for de som ønsker at være røgfrie. Vi anbefaler på det kraftigste at du udnytter dine muligheder og du vil hurtigt se hvor meget det kan forbedre dit liv at være ikke-ryger.