BMI (eller Body Mass Index) er en metode brugt til at udregne en persons vægtrelaterede sundhedsrisici.

I udregningen anvendes personens højde og vægt.

De som falder i de højere BMI-kategorier har højere risiko for at udvikle diæt-relaterede sygdomme såsom type-2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

 

Hvordan udregnes BMI?

BMI udregnes på følgende måde:

  • masse i kilogram (kg) / højde i meter (m) kvadreret

For eksempel, en person som vejer 72kg og er 1,75m høj, vil have en BMI på:

  • 72/(1,75x1,75) = 23,5

 

Hvordan kategoriseres BMI-resultater?

Størstedelen af mennesker vil falde ind i en af tre BMI-kategorier:

  • sund vægt
  • overvægtig
  • fedme

Men, der er faktisk otte kategorier defineret af Verdens Sundhedsorganisation (WHO) og de er som følger:

Meget alvorlig undervægt<15
Svær undervægt15-16
Undervægt16-18,5
Sund vægt18,5-25
Overvægt25-30
Fedme klasse 130-35
Fedme klasse 235-40
Fedme klasse 3>40

Disse kategorier kan variere fra land til land. Indtil 1998 var den øvre amerikanske grænse for sund vægt 27,8, indtil den blev reduceret til at følge WHO's vejledning på 25.

I Japan findes der ingen kategori for overvægt. Alle med en BMI over 25 er fede.

 

Hvad betyder disse kategorier?

De som er over den sunde vægtkategori antages for at have en øget risiko for diæt-relaterede sygdomme; og de som er fede har høj risiko.

Eksempler på diæt-relaterede sygdomme inkluderer:

Personer med afrikansk eller asiatisk baggrund kan have øget risiko for type-2 diabetes og andre tilstande ved lavere BMI.

Indenfor disse grupper, vil de som:

  • har en BMI på 23 eller over anses for at have øget risiko
  • har en BMI på 27,5 eller over anses for at have høj risiko

En undervægtig kan ligeledes have øget risiko for visse sygdomme. Personer som ikke spiser nok, får måske ikke alle de næringsstoffer som deres krop behøver, og har en svagere immunsystem, hvilket gør dem mere modtagelige over for infektioner.

Til tider kan personen også være undervægtig grundet en anden, udiagnosticeret medicinsk tilstand.

 

Hvad du kan gøre

Personer som er overvægtige eller fede kan være i stand til at få deres BMI ned på et sundt niveau gennem en kombination af diæt og motion. Din læge kan hjælpe dig med at implementere en rutine, som støtter i vægttabet og sørger for at det foregår på en sund måde.

Men, i de tilfælde hvor vægten udgør en alvorlig helbredsrisiko og diæt og motion alene har vist sig ikke at være tilstrækkeligt til at opnå resultater, kan et diæt- og motionsprogram, som ligeledes inkluderer vægttabsmedicin tilrådes.

Slankepiller er almindeligvis ikke nødvendigt eller givet til personer med en BMI på 27 eller lavere.

 

Ulemper ved BMI

Body Mass Index er en populær formular og ligefrem at anvende, men det er ikke altid en præcis indikator for en person kropsmasse og figur (body mass ratio).

For eksempel, så måler det vægt, men kan ikke se forskel på fedt og muskler. Da muskler vejer mere end fedt vil muskulære personer, som kan have en meget lav fedtprocent (f.eks. atleter), ofte opleve at være enten overvægtige eller ligefrem lide af fedme ifølge deres BMI-score.

Endnu et negativ ved BMI-formularen er at det ikke tager højde for alder, hvilket er specielt relevant for ældre mennesker. Muskelmassen falder som vi bliver ældre, og formularen kan ikke se at vægten kompenseres for med større fedtmængder. Konsekvensen er at ældre personer kan have en BMI som ser sund ud, men andelen af fedt i kroppen er rent faktisk usund.

Sidste gennemgang:  08-06-2017