Uanset om du forsøger at tabe dig eller bare holde vægten, så kan det være frustrerende når vægten, på trods af din indsats, bare kører op og ned, tilsyneladende uden årsag.

Der er en række faktorer som kan være årsagen til yoyo-vægt; nogle om dem er lettere at kontrollere end andre.

 

Hvad er "vægt-udsving"?

Den muligvis simpleste måde at beskrive yoyo-effekten på er vægtab som virker nu og her eller på kort sigt, men ikke på længere sigt. Personens vægt sænkes måske kraftigt grundet vaneændringer såsom ekstrem diæt, men stiger så igen når det er klart at diæten ikke er holdbar i længden.

Der er ingen klar definition af yoyo-vægt i forhold til skala. Det kan bruges til at henvise til tilfælde hvor enten en relativt lille smule vægt er tabt og tages på igen, eller flere kg der kommer af og på.

I et studie udgivet i Metabolism Journal, blev moderat yoyo-vægt defineret som et vægttab på 4,5-9kg før vægten igen blev taget på.

 

Hvorfor sker det?

Man kan tage på kort tid efter et vægttab af mange årsager.

En af de mest almindelige årsager er ekstreme diæter, hvor man går fra sin normale diæt og til en kaloriefattig diæt på kort tid.

Dette kan involvere at springe måltider over eller faste i længere perioder, hvilket kraftigt sænker kalorieindtaget. Det er en metode som historisk har været populær blandt de som ønsker hurtige resultater.

Men det er også en metode som træner kroppen til at metabolisere maden anderledes.

Kalorier er en essentiel del af metabolismen. Kroppen omdanner dem til energi, som giver muskler og organer mulighed for at fungere normalt.

Folk behandlinger ligeledes fedt med forskellig hastighed, men når der er et stort fald i mængden af kalorier en person indtager, vil kroppens metabolisme ofte rette ind, ved at arbejde langsommere, i et forsøg på at spare så meget energi som muligt.

Hvis man herefter øger sit kalorieindtag, efter at have kørt på meget få kalorier i længere tid, kan deres krop være langsom til at følge med, og metabolismen kører måske med samme lave hastighed som før. Konsekvensen er at fedt som indtages nu, vil blive opmagasineret i kroppen, hvilket fører til en vægtøgning.

 

Hvad betyder det for min krop?

Der er flere måder hvorpå yoyo-vægt kan påvirke en negativt.

Psykologisk kan det at putte vægt på så hurtigt efter at have tabt den, føre til lavt selvværd og sænke motivationen, for at kaste sig ud i yderligere vægttabsforsøg.

Hurtige vægtudsving kan desuden have fysiske bivirkninger på kort sigt og føre til sløvhed og humørsvingninger.

 

Kan det være farligt for helbredet?

Langtidsbivirkninger ved yoyo-vægt er et emne med intens debat.

Et studie som målte hormonniveauet hos overvægtigere deltagere efter en diæt med 500-550 kalorier om dagen fandt at tilstedeværelsen af en række hormoner, som er ansvarlige for at styre vores appetit, var meget anderledes, selv et år efter gennemførslen af det korte program.

Studiet blev, på trods af god mediedækning, anset for at have en række begrænsende faktorer i en rapport sammensat af Baizan og udgivet af NHS Choices.

Omvendt så fandt et andet studie (nævnt ovenfør, fra Metabolism Journal), at yoyo-diæter ikke havde nogen længerevarende negativ indflydelse på fremtidige vægttabsforsøg eller helbred; men endnu engang fandt man svagheder ved studiet fra NHS' side af, herunder at resultaterne var baseret på selv-rapporteret data fra respondenter.

Konklusionen må være at yderligere forskning er nødvendig for at kunne beslutte hvorvidt eller yoyo-vægt udgør en langtids-risiko for dit fysiske helbred.

De som er overvægtige og forsøger at tabe et par kilo anbefales at gøre det med mere konsistent hastighed, for at undgå helbredsproblemer, som kan være relateret til store vægtudsving samt hjælpe med at bibeholde en positiv mental tilgang til vægttabet.

 

Hvordan holder jeg vægten nede?

Overvægtige kan søge hjælp hos lægen, som kan være behjælpelig med at udabejde en plan for et kontrolleret og langsigtet vægttab. Dette vil typisk involvere en balanceret diæt, en plan for jævnlig motion og hvis personens vægt vurderes at være skadelig for deres helbred og ovenstående ikke har nogen virkning; vægttabsmedicin (slankemiddel).

Sidste gennemgang:  28-11-2017