2.325,00 kr.

Påsken 2019 er kun lige overstået, og for de fleste danskere har det betydet en forlænget weekend med tre ekstra dage til at spise god mad, nyde gode venners og families selskab samt smæske sig i massere af chokoladeæg.

De overdådige påskefrokostere med ægge-jagt og umættelige mængder af mad, er jo naturligvis en tradition som høre påsken til, og som det tit er i højtiderne, for vi spist lidt mere end hvad vi egentlig har brug for, fordi det er jo hyggeligt og lækkert. Og selvom det kan (og burde) virke som lige i overkanten at spise så meget mad selv, så er det absolut ikke umuligt for mange.

Men efter en højtid med store mængder af mad, chokolade og muligvis også alkohol, så begynder hverdagen igen og for de fleste med lidt ondt i samvittigheden over det ekstra kalorieindtag. Nogle vil opleve at de har taget lidt på, er oppustede, har begyndende uren hud og føler sig lidt matte i betrækket. Dette er alt sammen kroppens reaktion på højtidens overspisning.

Definitionen på overspisning er:

  • når vi spiser mere end hvad vi reelt har brug for, hvilket er mere end 30 kcal. pr. kg kropsvægt.

Dette er en meget forenklet definition, da den hverken klarlægger forskelle som køn, alder, forbrænding, muskelmasse eller aktivitetsniveau. Men for at gøre det bare en smule mere håndgribeligt kan vi tage udgangspunkt i et gennemsnitligt aktivitetsniveau, en alder mellem 19-30 år og at være normalvægtig.

  1. Som kvinde er det daglige basale kaloriebehov derefter: 2.200 kcal.
  2. Som mand er det daglige basale kaloriebehov derefter: 2.800 kcal.

Du kan beregne hvad dit præcise daglige kaloriebehov er her.

Hvad sker der i kroppen når vi overspiser?

Lad os tage trin for trin hvad der sker med kroppen når vi overspiser, hvilket selvfølgelig begynder med fordøjelsessystemet.

Fordøjelsen

Vores fordøjelsessystem er en process der arbejder hele døgnet rundt, hvert sekund i vores krop gennem hele vores liv. Det begynder fra vores øjne ser maden, vores næse lugter den og slimhinderne begynder at reagere, til vi afstøder det vores krop ikke kan bruge, gennem afføring og urin.

Fordi vores forbrænding og fordøjelse netop er på 24/7 kræver det naturligvis meget energi fra vores krop. Vi bruger ca. 80 % af vores samlede energi på at fordøje mad. Derfor oplever de fleste at de bliver trætte efter et måltide. Naturligt betyder det at vores krop er mere træt hvis det måltide er ekstra stort, eller hvis man spiser over flere timer som man typisk gør til en påskefrokost.

Dette er bl.a. fordi vores krop bruger ekstra ilt og skal producere en større blodforsyning, for at fordøje store mængder af mad. Typisk stiger blodtrykket og faktisk også ens risiko for at opleve et hjerteanfald.

Maven

Når vi spiser meget mad på en gang, kan vores mavesæk have svært ved at følge med i produktionen af fordøjelsesenzym, og derfor vil dele af maden altså fortsætte videre i systemet ufordøjet - det kan give ubehag i form af ekstra luft og gas i tarmene. Samtidig skal vores mave også producere mere mavesyre end den er vant til, hvilket kan give sure opstød og halsbrand. Oftest vil de fleste også opleve ændret afføringsmønster, enten i form af forstoppelse eller diarré.

Blodsukker

Når vi indtager de hurtige kulhydrater som f.eks. mælkechokolade, så stiger vores blodsukker enormt hurtigt og vores bugspytkirtel skal udskille store mængder insulin for at kunne flytte sukkeret i chokoladen væk fra blodet, og ind i cellerne hvor det kan lagres og gemmes. Denne proces får vores blodsukker til at falde. Fordi det svinger fra højt til lavt relativt hurtigt, vil vores hjerne tro at kroppen har brug for mere sukker. På den måde opstår en ond cirkel af sukkertrang i takt med blodsukkerudsving. Hvis man udsætter sin krop for dette over en relativ periode kan dette betyde at man udvikler resistens overfor insulin, og udvikler diabetes type-2.

Hjernen

Fysisk ses tiltaler de store mængder af mad og chokolade, vores hjerne rigtig godt. Vi udskiller nemlig et stof kaldet cholecystokinin, som giver vores hjerne en føles af nydelse når vi spiser noget vi godt kan lide. Samtidig udskilles der serotonin, tryptophan og dopamin som giver en lykkefølelse og får os til at slappe af.

Selvom mad er livsnødvendigt, skaber glæde og ro - så kan for store mængder mad altså både påvirke dig fysisk og psykisk. De moralske madtømmermænd opstår ofte pga. dårlig samvittighed over at have spist ''forkert'', men de opstår altså også fordi fordøjelsessystemet er på overarbejde, og derfor lægger beslag på dele af blodforsyningen til vores hjerne. Det betyder fysiologisk at øverste etage ikke virker som normalt, og det giver mangel på mentalt overskud.

Når overspisning bliver til overvægt

Det er helt simpel matematik at hvis du indtager mere end du forbrænder og mere end din krop har brug for, så bliver de ekstra mængder lagret som fedt i vores krop. Hvis det er hurtige kulhydrater som sukker, sætter de sig især på maven - Så ja du kan sagtens opleve at efter en ekstra hyggelig påske med store mængder mad, chokolade og alkohol, så strammer bukserne altså lidt.

Som udgangspunkt skader en smule højtidelige overspisning ikke. Men på den lange bane kan det have store fysiske og mentale konsekvenser at overspise ofte, eller i store mængder. Det er i dag den hyppigste grund til overvægt.  

Ekstrem overspisning kaldes i fagsprog BED (Binge Eating Disorder) som groft sagt betyder bulimi uden udrensning/opkastning, og er det hyppigste form for spiseforstyrrelse. Man mener at op mod 30% af alle overvægtige lider af BED. 

Dog kan overvægt være et resultat af mange forskellige ting, og det er ikke altid en tilstand som kan simplificeres og ''bare'' tages hånd om nemt. Et vægttab er bedst hvis det sker sådan at kroppen og hovedet følges ad. Det er mere end blot: Luk munden og let røven. Det handler om at ændre ens livsstil og ens opfattelse af mad og krop - det er en langvarig process.

Nogle overvægtige kan føle at de har brug for hjælp fra professionelle diætister til at lægge en kostplan, andre føler at en tur på højskole er bedst og nogle en helt trejde mulighed - det er meget individuelt fra person til person hvad man føler kan give hjælp til en stabil livsstilsændring med et vægttab, og der findes uanede måder, løsninger og ideer. Men ingen tvivl om at de bedste anbefalinger er at følge de 10 kostråd fra Fødevarestyrelsen, som er:

  • Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
  • Spis frugt og mange grøntsager
  • Spis mere fisk
  • Vælg fuldkorn
  • Vælg magert kød og kødpålæg
  • Vælg magre mejeriprodukter
  • Spis mindre mættet fedt
  • Spis mad med mindre salt
  • Spis mindre sukker
  • Drik vand   

Føler du at du har let ved at indfører en livsstilsændring men mangler det sidste skub i dit vægttab, så læs mere her.

Sidste gennemgang:  06-06-2019