Fedme og mentalt helbred er to områder indenfor medicinens verden, som ofte siges at hænge tæt sammen.

Begge tilstande kan være utroligt svære for patienterne selv og deres familier, udover at have indflydelse dagligdagen, kan det påvirke kontakten med sundhedsvæsenet.

 

Bidragende faktorer til mental sundhed og fedme

Der er flere eksterne faktorer som kan spille ind og potentielt påvirke fedme og det psykiske helbred. Disse inkluderer, men er er ikke begrænset til:

  • Køn. Kvinder menes at have en højere risiko for at udvikle in fedme-depression-cyklus og er desuden mere tilbøjelige til at blive psykisk påvirket af en vægtforøgelse.
  • Socialøkonomisk status. De fra fattige eller dårlige kår, kan have en øget risiko for at støde på psykiske problemer samt fedme.
  • Uddannelse. Ifølge Public Health England vil en tredjedel af de som dropper ud af skolen uden nogen kvalifikationer blive fede som voksne.
  • Alder. Fedme stiger almindeligvis med alderen mens de fleste mentale problemer diagnosticeres i alderen 55-65 år.
  • Etnicitet. Race kan være med til at prædisponere for fedme og kulturelle forskelle kan have indflydelse på hvordan du håndterer psykiske problemer.

En persons mentale velvære kan have en direkte indflydelse på deres vægt, ligesom at vægt og vores eget kropsideal kan føre til mentale problemer. Men, sammenhængen mellem de to er ikke på nogen måde tydelig.

Et studie fandt at depression er mellem tre og fire gange så sandsynligt blandt svært overvægtige.

Resultatet af et forskningsprojekt foretaget af National Obesity Observatory identificerede at de som var klassificeret som fede havde en 55% øget risiko for at udvikle depression i løbet af deres liv; hvor de som havde fået diagnosticeret klinisk depression, havde 58% øget risiko for at blive fede.

 

Trøstespisning

Mad bliver til tider brugt til andet end blot næring, f.eks. når vi spiser for at komme i bedre humør og glemme vores følelser, fremfor at spise fordi vi rent faktisk er sultne. Denne opførsel refereres ofte til som "trøstespisning".

De emotionelle triggere som kan føre til sådanne spisevaner inkluderer:

  • Dårligt humør
  • Angst
  • Frustration
  • Ensomhed
  • Stress
  • Vrede

Mad kan bruges som et plaster på såret, for at hjælpe med at håndtere emotionelle problemer. Denne coping strategi kan føre til en afhængighed af mad, for at få den følelsesmæssige støtte man har brug for, hvilket kan føre til en vægtforøgelse.

 

Psykologien bag overspisning

Overspisning er en spiseforstyrrelse hvor individet er "tvunget" til at spise store mængder mad, typisk i løbet af kort tid og uden en naturlig sult-trigger.

De som spiser for meget kan føle et tab af kontrol og opleve perioder hvor de forsøger at gøre op for dette, ved slet ikke at spise. Denne skiften mellem overspisning og faste kan medføre dramatiske stigninger og fald i blodsukkerniveauet, hvilket kan forvirre hjernen og føre til unnaturlige fødevarebehov.

Overspisning kan være specielt ubehageligt for personen selv og foregår derfor ofte i det skjulte. Det kan medføre følelser af skam og skuffelse, når vi spiser for meget og vi godt ved det er skidt, og dermed øge risikoen for klinisk depression.

 

Vores forhold til mad

Som voksne har vi et forhold til det vi spiser, et fundament som blev lagt i vores barndom. Det er i vores formative år at vi lærer hvad det vil sige at være sulten, hvornår og ikke mindst hvor ofte vi skal spise for at bekæmpe sult.

For mange fører dette fundament fra barndommen til et positivt forhold til mad, hvor næringsrig mad nydes på en sund måde. Hos fede voksne kan deres oplevelse have være anderledes og de har måske et dysfunktionelt forhold til mad. Barndomsvaner kan være svære at overkomme senere i livet.

Vigtige begivenheder fra barndommen kan påvirke vores velvære senere i livet. Misbrug, forsømmelse eller traume kan alle medføre usunde spisevaner, hvis vi forsøger at bruge mad som en distraktion fra vores følelser.

Lavt selvværd grundet misbrug i barndommen kan føre til et svært forhold til mad, hvor det bruges til at danne en fysisk barriere. At spise for bevidst eller underbevidst at være mindre bemærkelsesværdig eller attraktiv kan holde folk på afstand.

Stigmaer omkring vægt oplevet i barndommen kan øges vores sårbarhed overfor depression, lavt selvværd, svækket kropsbillede, dårlige spisevaner og nedsat fysisk aktivitet i voksenalderen.

 

Er nogle fødevarer vanedannende?

Vi spiser for at holde kroppen kørende med alle de nødvendige næringsstoffer, så vi kan yde vores bedste hver eneste dag.

Der er nogle typer af mad og drikke som vi indtager, måske endda på daglig basis, uden tanke for deres næringsmæssige indhold.

Mange velsmagende madvarer, såsom de der har et højt indhold af sukker, salt eller fedt, er blevet kædet sammen med kemiske reaktioner i hjernen, relateret til glæde.

Det er muligt for folk at blive afhængige af den følelse af dopamin der rammer hjernen, vores "feel-good" kemikalie, når vi spiser noget der smager godt.

Belønningen vi oplever (kemiske signaler i hjernen) når vi spiser denne type fødevarer kan være stærke nok til sætte den naturlige mæthed ud af spil. Dette kan resultere i overspisning, unaturlige spisevaner og vægtforøgelse.

 

Gør vores samfund os tykkere?

Forskning viser at attituden overfor mad har ændret sig over tid. At spise snacks i løbet dagen, spise sent om aftenen, drikke kalorietunge drikkevarer og spise uden egentlig at være sulten er blevet en del af normen. Det ser ud til at disse madvaner er blevet glædeligt accepteret af samfundet.

Vi vil naturligt have vores mad til at smage og mad nydes ofte som en del af et socialt event. At spise på en restaurant eller bestille takeaway kan være problematisk for forbrugeren som forsøger at vælge de sunde fødevarer.

Mad er til tider brugt i kampen mod kedsomhed eller når glasset bare flyder over. Hvis vi vænner os til at spise af ren kedsomhed kan det føre til unaturlige spisevaner, som hurtigt kan blive svære at ændre på.

Når kedsomheden rammer er det klogt at forsøge med en række aktiviteter for at stoppe problemet. På denne måde kan du komme hen mod ikke bare af vane at fylde i halsen, lige så snart dit TV-show ikke lige er spændende nok.

 

Bryd den fedende tankegang

Professionel medicinsk støtte kan være nødvendigt for de som lider af mentale problemer og høj vægtforøgelse. Tidlig identifikation af tilstandene hver for sig kan hjælpe.

Der er beviser som foreslår at desto flere episoder med mentale helbredsproblemer eller desto alvorligere en depression er, desto højere er risikoen for en vægtforøgelse.

De som har problemer med at kontrollere deres vægt kan have fordel af at starte med at praktisere følgende:

  • Hold styr på hvad du spiser. Skriv dine måltider og snacks ned i en dagbog. Hvad spiser du hvornår? Dette kan hjælpe dig med at fokusere på årsagerne til dine spisevaner.
  • Mindre portioner. Du kan sænke mængden af mad du spiser til dagligt blot ved at gøre dine portioner mindre.
  • Håndtér dit stress. Hvis der er noget i dit liv som medfører angst eller stress, så bør du, hvis muligt, gøre noget ved det, så du kan komme videre. Det er ikke altid lige til og afhænger af årsagen til dit stress. Det er vigtigt at huske på at en ustabil psyke kan hindre forsøg på vægttab.
  • Involvér dine tætte venner og familie. Støtte fra dine nærmeste er vigtigt da de kan hjælpe med at fjerne fristelser og være der for dig, når du har en dårlig dag.
  • Fokusér på de gode dage. Forsøg så vidt muligt at undgå at tænke over de dårlige dage.

 

Søg behandling hvis nødvendigt

For personer med en BMI på 30 ellere mere, kan det næste skridt være at søge hjælp hos lægen. Er der andre helbredsproblemer eller tilstande at tage hensyn til, bør lægen altid involveres i forsøget på at implementere en diæt og kostomlægning. Denne behandling kan i nogle tilfælde støttes med receptpligtige slankepiller, for at hjælpe patienten med at få vægten under kontrol.

Sidste gennemgang:  06-06-2017