1.340,00 kr.

D-vitamin er vigtigt for sunde knogler og muskler, da det bl.a. hjælper med kalcium absorbering og nedbrydning i kroppen. 

De fleste danskere i alderen 4 til 64 år bør få nok D-vitamin når de udsættelse for solen om sommeren, og spiser fed fisk et par gange om ugen - dette bør gøre at de holder vinteren igennem, uden at komme i underskud. 

På verdensplan skønnes det at 1 billion mennesker lider af Vitamin D mangel, og her i blandt skønnes det at, mere end 40% er europæere.

Derfor er vi naturligt interesserede i; Er det fornuftigt at tage vitamin D-tilskud? Eller får vi egentlig nok gennem solen her i Danmark? 

D vitamin vs. D3

D-vitamin kommer i fem former: D1, D2, D3, D4 og D5, men de vigtigste er D2 og D3.

Vi kan ikke selv producere D2, men vi kan optage det gennem f.eks. champignoner, som er blevet UV-bestrålet under vækst. 

D3 får vi gennem enten sollys, æggeblommer og de fleste fede fisk som laks, makrel og sild. 

Hvorfor er D-vitamin vigtigt?

Gode niveauer af D2- og D3-vitamin betyder bl.a. sunde knogler, og mindre risiko for knogleskørhed. Calcium og fosfor er hoved komponenterne i knogler, og D-vitamin booster calcium- og fosfor absorptionen med hhv. 30-40% og 80%. 

Når vi har lave niveauer af D-vitamin i kroppen, optager vi kun omkring 10–15% kalcium og omkring 60% fosfor.

D vitamin og kræft

Forskere har i flere år debatteret om hvorvidt D vitamin kan forebygge kræft, og det gør de stadig. 

Ifølge Cancer.dk (Kræftens bekæmpelse) er der ingen endegyldig forskning, som viser at D vitamin kan være kræft forebyggende, og derfor anbefaler de ikke at man tager det, som supplement for dette. 

Ifølge den Engelsk sundhedsstyrelsen, så anbefaler de at man indtager D vitamin tilskud i efteråret samt vinteren, hvor det er svært at få det fra solen. De udtaler, ligeså Cancer.dk, at de studier, som påpeger at D vitamin måske kan forebygge kræft ikke er klare nok. 

Det mest omdiskuterede studie, viser at risikoen for kræft er 22% laver hos personer med det højeste antal vitamin D i blodet, og dette gælder især lever kræft. Men, problemet er at studiet er foretaget i Japan, og fordi D vitamin koncentration er baseret på geografi, etnicitet, madkultur og køn, så kan resultaterne altså ikke bruges direkte.  

Vitamin D gennem solen

Huden har evnen til at absorbere store mængder D-vitamin, faktisk varer D-vitamin produceret i huden dobbelt så længe i blodet, sammenlignet med D-vitamin indtaget gennem mad - dog skal der tages højde for intensitet og varighed af eksponeringen i solen. 

Der er en række faktorer, der påvirker korrekt soleksponering, såsom; geografiske område, årstid, mængden af hud overflade der faktisk er udsat for solen, brugen af solbeskyttelse, hudpigmentering og alder.

Hvordan optages D vitamin bedst?

Den bedste vej er stadig solbadning fra marts til oktober, men maksimalt i 10 til 15 minutter om dagen, hvis det er uden solbeskyttelse og i fuld sol. Det er nok at have ansigt og hænder frit. 

Hvis man ikke har mulighed for at være i solen midt på dagen, så kan man sagtens opbygge D vitamin i kroppen, tidligere eller senere på dagen, man skal blot være i solen længere tid. 

Der kan dannes der meget vitamin D på rigtig kort tid, og når kroppen så er ‘’mæt’’ eller lageret er fyldt, så vil den naturligt stoppe med at optage det. På den måde regulere kroppen naturligt, det den har brug for. 

Kan du få D vitamin gennem solarium?

Nej, desværre ikke. Kunstig solbadning gennem UVA-stråler, trænger ind i hudoverfladen og kan bl.a. beskadiger dine celler og ‘’fremdyrke’’ aldring. 

Strålerne, der giver D-vitamin, er kaldet UVB'er, og kommer kun gennem solens stråler.

D-vitamin og coronavirus

Der er nye studier fra september 2020, som viser at der måske kan ses en sammenhæng mellem d-vitaminmangel, og større risiko for Coronavirus. 

Et andet studie fra Spanien, hvor man undersøgte 216 Coronavirus patienter, viser at 82% led af d-vitaminmangel. 

D vitamin mod træthed

En af symptomerne ved D-vitamin mangel kan være træthed. Når det så er sagt, betyder det ikke at du mangler D-vitamin blot fordi du er træt. 

Vi anbefaler at du opsøger din egen læge, og får taget blodprøver der viser dit D-vitamin niveau. 

D vitamin mod depression

Ligesom med træthed, så kan en af symptomerne ved at mangle D-vitamin være depression, eller nedtrykthed. 

Der findes studier, som viser en at D vitamin tilskud kan have en rolle i forebyggelse og behandling af depression. Men det er er ikke blevet undersøgt grundigt nok, og derfor kan man ikke endegyldigt sige at D-vitamin hjælper mod depression. Men man ved at lys hjælper, hvilket også er den bedste kilde til D-vitamin. 

Sidste gennemgang:  07-12-2020