Hjem | Blog | Hyperhidrose | Hvad er hyperhidrose?
Hyperhidrose er en helbredstilstand, hvor du oplever overdreven svedtendens. Det kan f.eks. forårsages af en underliggende sygdom eller som en bivirkning fra medicin, du tager - men nogle gange kan det også opstå uden nogen klar årsag.
Hvad end grunden er, så kan det påvirke din selvtillid og dit selvværd. Så selvom det ikke normalt udgør en risiko for dit helbred, så findes der medicin, der kan hjælpe dig med at stoppe med at svede så meget og få dig til at føle dig bedre tilpas.

Oversigt
- Hyperhidrose er overdreven svedtendens, der ofte opstår uden nogen klar årsag.
- Primær hyperhidrose opstår uden nogen kendt årsag, mens sekundær hyperhidrose er forbundet med bestemte sygdomme eller som en bivirkning fra medicin.
- Andre symptomer inkluderer kropslugt og hudlidelser samt (mindre almindeligt) hovedpine, udmattelse og nattesved.
- Behandlinger inkluderer medicinske antiperspiranter, oral medicin, Botox, livsstilsændringer og behandling af underliggende årsager.
Hyperhidrose er en tilstand, hvor du sveder overdrevent. I modsætning til normal svedtendens kan det påvirke dit daglige liv og være årsag til psykiske lidelser.
Omkring 385 millioner mennesker globalt påvirkes af hyperhidrose, men mange synes, at det er ubehageligt at snakke om og derfor at søge behandling. Men ligesom med enhver anden helbredstilstand, så bør du ikke være flov over at få medicinsk hjælp.
Præcist hvordan er hyperhidrose anderledes end normal svedtendens?
Normal svedtendens er en kropslig reaktion, der hjælper dig med at køle dig ned. Når du føler dig varm, så sender dit termoregulatoriske center (den del af hjernen, der kontrollerer din temperatur) signaler til kroppen om at producere sved, hvilket hjælper dig med at komme af med overskydende varme.
I modsætning er hyperhidrose ikke en normal nedkølingsrespons. Det forårsages ofte af overaktive receptorer, der udløser svedkirtlerne, hvilket fører til overdreven svedtendens. Det kan forstyrre din dagligdag, f.eks. kan det gøre det svært at bruge en telefon eller computer, og det kan føre til, at du undgår at forlade dit hjem eller at socialisere.
Der findes to former for hyperhidrose:
Primær hyperhidrose er, når du sveder overdrevent uden nogen åbenbar grund – ofte på bestemte dele af kroppen. Selvom det menes at være arveligt, så kendes den præcise årsag endnu ikke. Vi ved dog, at det udløses af overstimulerede receptorer, der aktiverer svedkirtlerne.
Det gør det svært at behandle, og derfor fokuserer de fleste behandlinger på at reducere svedtendensen i stedet for at behandle det underliggende problem.
Sekundær hyperhidrose er, når du sveder overdrevent på grund af en underliggende årsag – ofte over hele kroppen. Det kan være på grund af en sygdom, som f.eks. diabetes eller Parkinsons sygdom, eller som en bivirkning fra en medicin.
I dette tilfælde kan en del af din behandling være at kigge på den underliggende årsag.
| Primær eller fokal hyperhidrose | Sekundær eller generaliseret hyperhidrose | |
|---|---|---|
| Områder der påvirkes: | Mest almindeligt hænder, fødder, armhuler og hovedet. Svedning er typisk symmetrisk (det samme på begge sider). | Hele kroppen. |
| Årsag: | Ingen klar årsag. | Sygdom eller medicin. |
| Arvelig forbindelse? | Ja | Nej. |
| Udløsere: | Stress, bestemte madvarer eller varme. | Stress, bestemte madvarer eller varme. Underliggende sygdom eller medicin. |
| Hvornår det begynder: | Barndom eller ungdom. | Alle aldre, men mest almindeligt hos ældre personer. |
| Hvornår symptomer opstår: | Mest i løbet af dagen. | Opstår almindeligt både dag og nat. |
| Behandling: | Topiske antiperspiranter. Oral medicin. | Behandling af underliggende sygdom. Skifte medicin. Topiske antiperspiranter. Oral medicin. |
Årsagen til hyperhidrose kan afhænge af forskelligt.
For primær hyperhidrose, så kendes den præcise årsag ikke. Men forskning viser, at det kan have med arvelighed at gøre, og at det muligvis kan opstå på grund af en genetisk mutation eller variation.
Sekundær hyperhidrose forårsages derimod af et underliggende problem, såsom en sygdom eller medicin, du tager.
Sygdomme, såsom diabetes og Parkinsons sygdom kan forårsage nerveskade, der påvirker kroppens evne til at regulere sved. Medicin, som f.eks. antidepressiva, kan øge serotonin-niveauer, der kan påvirke det termoregulatoriske center i hjernen.
Symptomer på hyperhidrose
Det mest almindelige (og åbenbare) symptom på hyperhidrose er overdreven sved.
Andre symptomer kan inkludere kropslugt, afskalning af huden, maceration (blødgøring og nedbrydning af hud) samt mental eller følelsesmæssig stress.
Sekundær hyperhidrose kan også have andre symptomer, såsom:
Diagnosticering af hyperhidrose
Når du bliver undersøgt for hyperhidrose, vil du typisk blive stillet spørgsmål om:
Disse spørgsmål hjælper med at finde ud af, om du har hyperhidrose – og hvis ja, hvilken type.
Hvis du har primær hyperhidrose, så er det usandsynligt, at du vil have flere prøver. Hvis lægen vurderer, at det er sekundær hyperhidrose, så vil yderligere prøver være nødvendige, f.eks. blødprøver, afføringsprøver eller urinprøver og muligvis røntgenbilleder. Disse prøver vil hjælpe med at identificere den underliggende årsag.
Det kan være en udfordring at have med hyperhidrose at gøre, men det behøver ikke at kontrollere dit liv. Der er flere måder at håndtere overdreven svedtendens på – lige fra enkle husråd til medicinske behandlinger.
Almindelige antiperspiranter, der indeholder aluminium, kan hjælpe med at blokere svedproduktionen. De er typisk en nem og overkommelig løsning, men de vil muligvis ikke være lige så effektive som medicinske antiperspiranter.
Det siges, at æblecidereddike kan hjælpe med at få balance i din huds pH-værdi og mindske sved, men der findes begrænsede videnskabelige beviser, der understøtter denne påstand.
Andet, du kan gøre, er:
Medicinske antiperspiranter, såsom Driclor, der er en topisk, roll-on medicin, der indeholder aluminiumchloridhexahydrat, og kan mindske din svedtendens. Den virker ved at tilstoppe dine svedkirtler for at blokere sved fra at blive frigivet. Den har også antibakterielle egenskaber, der afhjælper kropslugt. Du anvender den ved at påføre den i to dage og derefter have to dages pause, og den begynder at virke inden for nogle få minutter.
Hvis du har brug for noget stærkere – eller du helst ikke vil bruge en antiperspirant, så er det muligt, at du vil foretrække Oxybutynin. Den indeholder oxybutyninhydrochlorid, der er et antikolinerg middel. Den blokerer overaktiverede acetylcholin-receptorer for at mindske mængden af sved.
Den begynder at virke relativt hurtigt, og dens effekt kan vare hele dagen. Det er dog en ”off-label”-medicin, hvilket betyder, at den ikke specifikt er godkendt mod hyperhidrose. Det betyder dog ikke, at den ikke er sikker at bruge – læger ordinerer udelukkende medicin, hvis de vurderer, at den vil være sikker og effektiv for netop dig at bruge.
Botox er en almindelig og effektiv behandling mod hyperhidrose. Den virker ved at blokere frigivelsen af acetylcholin, der er hovedårsagen til hyperhidrose, for at stoppe svedproduktionen. Selvom det kan være en effektiv behandling, så er virkningerne midlertidige og vil behøve ”top-ups” for at få langvarig lindring fra hyperhidrose.
Tag en snak med vores sundhedsteam for at finde den bedste løsning for dig. Med den rette tilgang, kan du holde dine symptomer i skak og igen få selvtillid og føle dig godt tilpas hver dag.
Hvordan vi indsamler information
Når vi præsenterer dig med statistik, data, meninger eller konsensus, så fortæller vi dig, hvor vi har det fra. Og vi viser kun data som klinisk pålideligt, hvis det stammer fra en pålidelig kilde, som f.eks. et statsfinansieret sundhedsvæsen, en fagfællebedømt medicinsk tidsskrift, eller en anerkendt analyse- eller dataorganisation. Læs mere i vores redaktionelle politk.
Har du et emne, som du gerne vil have, at vi skriver om i en ny artikel? Fortæl os om det.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Ansvarsfraskrivelse: Informationen på denne side kan ikke erstatte professionel, medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Hvis du har nogen spørgsmål eller bekymringer omkring dit helbred, venligst snak med en læge.
Vi kunne ikke finde dét, du leder efter.
Her er alt vi behandler. Eller hvis du leder efter noget, som vi ikke har endnu, så kan du foreslå noget.
Ved at klikke "Abonnér nu" accepterer du vores Privatlivspolitik.
(Og skriv endelig din e-mail også, så vi kan give dig besked, hvis vi skriver en artikel baseret på dit forslag.)
Sidst opdateret d. Aug 21, 2026.
Vores eksperter tjekker løbende nye fund indenfor sundhed og medicin - og vi opdaterer vores artikler, når ny information kommer frem.
Aug 21, 2026
Udgivet af: Treated content team Medicinsk gennemgået af: Dr. Alexandra Cristina Cowell, Forfatter & Klinisk content reviewerHvordan vi indsamler information.
Når vi præsenterer dig med statistik, data, meninger eller konsensus, så fortæller vi dig, hvor vi har det fra. Og vi viser kun data som klinisk pålideligt, hvis det stammer fra en pålidelig kilde, som f.eks. et statsfinansieret sundhedsvæsen, en fagfællebedømt medicinsk tidsskrift, eller en anerkendt analyse- eller dataorganisation. Læs mere i vores redaktionelle politk.
Forfatter & Klinisk content reviewer
Cristina skriver indhold - også kaldet content, for Treated og gennemgår samtidig content, som vores andre forfattere skriver for at sikre, at det er klinisk korrekt.
MødHvordan vi indsamler information.
Når vi præsenterer dig med statistik, data, meninger eller konsensus, så fortæller vi dig, hvor vi har det fra. Og vi viser kun data som klinisk pålideligt, hvis det stammer fra en pålidelig kilde, som f.eks. et statsfinansieret sundhedsvæsen, en fagfællebedømt medicinsk tidsskrift, eller en anerkendt analyse- eller dataorganisation. Læs mere i vores redaktionelle politk.