Tidslinje for rygestop
Det anslås, at det tager den gennemsnitlige ryger 30 forsøg, før et rygestop har succes. [1] Så hvis du oplever et par bump undervejs, er det helt normalt. Men hvis du er fast besluttet, så er der større chance for succes.
Når du er stoppet med at ryge, vil du, over tid, bemærke positive ændringer i din krop og dit helbred. Det kan være en stor motivation at fokusere på, når alle de negative tanker rammer under rygestop-forløbet. Det er her, tidslinjen for rygestop kommer ind i billedet. [2]
20 minutter: Det tager faktisk kun 20 minutter, før de første tegn på forbedring ses, da din puls vender tilbage til normalen.
8 timer: Efter 8 timer halveres kulilten i kroppen, og dine iltniveauer i blodet øges også. Kulilte forlader din krop fuldstændigt efter to dage, og dine lunger begynder at komme sig.
20 minutter: Den følgende dag vil dine bronkier begynde at slappe af igen og hjælpe dig med at trække vejret bedre. Din smags- og lugtesans begynder også at vende tilbage til det normale.
3-9 måneder: I løbet af de næste par uger, vil blodgennemstrømningen til dit hjerte stige betydeligt, og efter bare 3-9 måneder forsvinder hoste og pibende vejrtrækning – efterhånden som din lungekapacitet stiger.
År efter: På lang sigt tager det blot et år, før din risiko for hjerteanfald er halveret, og på 10 år halveres risikoen for lungekræft.
Som en ekstra bonus kan du også spare en del penge ved at kvitte smøgerne, så alt i alt er et rygestop en positiv investering i dig selv.
Hvordan skader rygning helbredet?
Rygning øger risikoen for forskellige kræftformer, herunder kræft i halsen, munden, leveren, lungerne, maven og bugspytkirtlen. Dette er bare en brøkdel af de kræftformer, der er forbundet med det. Hjertesygdomme, slagtilfælde, forskellige vaskulære sygdomme, KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom), lungebetændelse og impotens hos mænd, kan også alle være forårsaget af rygning. [3]
Hjertesygdomme, slagtilfælde, forskellige vaskulære sygdomme, KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom), lungebetændelse, og impotens hos mænd, kan også alle være forårsaget af rygning.
Det er ikke kun dit eget helbred som påvirkes, når du ryger. Passiv rygning (indånding af røgen fra andre menneskers tobak) øger dine chancer for at udvikle alle ovennævnte tilstande med så meget som en fjerdedel – med unge mennesker i særlig risiko.
Bivirkninger ved rygestop
Når du stopper med at ryge, er det helt normalt at opleve bivirkninger – og dette er uanset om du bruger receptpligtig rygestopmedicin, håndkøbsmedicin eller kvitter fra den ene dag til den anden (brat afvænning – også kendt som “kold tyrker”).
Kroppen er afhængig, og derfor vil et stop naturligvis påvirke. De fleste oplever øget appetit, rastløshed, irritation og en kortere lunte, når de stopper.
Benytter du medicin, som Champix eller Zyban, for at holde op med at ryge, er listen med almindelige bivirkninger: søvnproblemer, hovedpine, kvalme, svimmelhed, hududslæt og kløe. Vi anbefaler, at du snakker med vores læge, hvis du oplever nogen af disse.
Alvorlige bivirkninger ved rygestopmedicin er sjældne, men hvis du oplever:uro, adfærdsændringer eller føler dig deprimeret, skal du straks søge lægehjælp.
Oplever du selvmordstanker, allergiske reaktioner eller et lupus udslæt (eller symptomer på lupus, der forværres) skal du søge akut lægehjælp.
Krampeanfald er ualmindelige, og de er mere sandsynlige, hvis du tager for meget medicin – hvis du har et krampeanfald, skal du kontakte din egen læge samt afbryde dit rygestop.
Nikotinerstatninger kan også have bivirkninger. De er normalt milde, men hvis du opdager, at de vedvarer og forårsager ubehag, så lad din læge vide det. De skal muligvis justere din dosis eller undersøge andre muligheder.
Bivirkninger omfatter hovedpine, svimmelhed, mavebesvær, søvnbesvær – og nogle gange livlige drømme, hudirritation (hvis du bruger plaster) og en øm næse, hals og øjne, hvis du bruger en næsespray.
Du bør altid læse indlægssedlen, der følger med din medicin, før du begynder at bruge den.
