Hvad er Wegovy?
Wegovy er en vægttabsmedicin i form af en injektionspen. I modsætning til “trend”-slankekure, der kan føles for restriktive og afhænger af at tælle kalorier, kan Wegovy hjælpe dig med at tabe dig på en sikker og jævn måde ved at hjælpe dig med at kontrollere din appetit, så du er mere opmærksom på, hvad du spiser.
Pennene indeholder semaglutid, som hører under lægemiddelgruppen glukagonlignende peptid-1-receptoragonister. Injektionerne virker ved at efterligne virkningen af GLP-1, som er et hormon, der bruges til at kontrollere dit blodsukker og regulere din appetit.
Hvem kan bruge Wegovy?
Wegovy er designet til personer med en BMI over 30 (BMI er en udregning af din kropsvægt divideret med din højde x højde). Pennene kan også bruges af personer med en BMI over 27, der lider af vægtrelaterede sygdomme, såsom højt blodtryk, søvnapnø eller type 2-diabetes.
Og du kan fortsætte med at bruge Wegovy, når du har en sund BMI, hvis den var på 30, da du begyndte at bruge den. En ugentlig dosis kan hjælpe med at vedligeholde dit vægttab selv efter, at du har nået din målvægt.
Hvordan kan Wegovy forbedre mit liv?
Det kan forbedre din helse på flere måder at bruge Wegovy til vægttab.
Bedre søvn: I en 12-måneders undersøgelse, der kiggede på, hvordan ændringer i vægt kan påvirke søvn, viste det sig, at de personer, der tabte sig, oplevede bedre søvn, end de personer, der ikke tabte sig. Undersøgelsen nævner en forbedring af søvn apnø som én af grundene til dette. [1]Det kan hjælpe at vedligeholde dit energiniveau at få nok rolig søvn, som videre kan hjælpe dig med at nå frem til din målvægt. Der er en sammenhæng mellem stress og dårlig søvnkvalitet, og hvis Wegovy forbedrer din søvn, så kan den også hjælpe med at få dit stressniveau ned.
Psykisk helse: Vægttab har vist sig at forbedre selvværdet og kan afhjælpe depressive symptomer samt mindske angst.[2]Fordi Wegovy hjælper dig med at tabe vægt på en kontrolleret måde, betyder det, at det ikke behøver at sætte sit præg på dit psykiske helbred på samme måde som såkaldte “crash-diæter” og intensive motionsplaner kan gøre.
Nedsat risiko for sygdom: Vægttab kan væsentligt mindske dine chancer for at udvikle en række sygdomme, som f.eks. type 2-diabetes, højt blodtryk og hjertesygdom. [3]
Vægttab kan også vende de negative virkninger af nogle sygdomme, hvis du allerede har dem. Det kan f.eks. forbedre type 2-diabetes at tabe sig og kan endda hjælpe med at kontrollere dit blodsukker til et punkt, hvor diabetes går i remission. [4]
Lindring af ledsmerter: Semaglutid har også vist sig at mindske moderate til svære ledsmerter i undersøgelser hos patienter med slidgigt i knæene. [5] Hvis du har knæsmerter, så kan det være på grund af, at overskydende vægt belaster leddene. Brug af Wegovy en gang om ugen kan hjælpe dig med at tabe den overskydende vægt, der forårsager dine slidgigt-symptomer. [6]
Selv ved brug af Wegovy vil dine fremskridt være gradvise og opnås ved at danne vaner, som du kan holde dig til, når din behandling er overstået. Såvel som at tabe dig, vil du også spise sundere og motionere mere, hvilket vil forbedre dit generelle helbred.
Er Wegovy mere effektiv for kvinder?
En undersøgelse, der sammenlignede effekten af semaglutid på mænd og kvinder – med en ugentlig dosis på 2,4mg, viste mere vægttab hos kvinder over en periode på 52 uger. [7] En anden undersøgelse viste også, at kvinder på 55 år og derover tabte mest vægt ud af patienter mellem 18-75 år, når de brugte enten en GLP-1-agonist (semaglutid) eller en dobbelt GLP-1- og GIP-receptoragonist (tirzepatid). [8]
Dette kan dog være grundet flere faktorer, såsom aldersrelaterede ændringer, hormoner og forskelle i stofskifte mellem mænd og kvinder. I undersøgelsen af patienter, der brugte to vægttabslægemidler, viste kvinder på 55 år og derover at have været med i flere coaching sessioner og havde fulgt deres vægtændringer nøjere, end deltagerne i de andre alderskategorier.
Så selvom nogle undersøgelser peger på, at semaglutid havde en større virkning på kvinder, så er mere forskning nødvendig med hensyn til, hvorfor dette er tilfældet.
Hvilke doser af Wegovy findes der?
Wegovy injektionspenne kommer i seks styrker: 0,25mg, 0,5mg, 1mg, 1,7mg, 2,4mg og 7,2mg. I øjeblikket tages den højeste dosis på 7,2mg som tre doser på 2,4mg. En pen med 7,2mg forventes at blive lanceret sidst i 2026.
Udover dette bruges alle pennene på samme måde – de indeholder bare forskellige mængder af semaglutid. Du begynder din behandling på den laveste dosis (med mindre du har brugt Wegovy før) og øger derefter normalt din dosis hver fjerde uge.
Hvis du nogensinde ønsker at forsinke optrapningen, så kan du spørge lægen om at lægge en anden plan, som du har det bedre med. Det kan være at holde dig til én dosis i længere tid end en måned, hvis du f.eks. oplever bivirkninger og gerne vil give din krop mere tid til at vænne sig til medicinen.
Er Wegovy sikker?
Semaglutid har vist sig, i undersøgelser, at være både sikker og effektiv til vægttab. I et 68-ugers forsøg – selvom nogle patienter oplevede milde til moderate mave-tarm-relaterede bivirkninger, så var de sjældent alvorlige nok til, at behandlingen stoppede. Og i samme forsøg hjalp en semaglutid-dosis på 2,4mg deltagere med sikkert og jævnt vægttab. [9]
Hvordan virker Wegovy?
Den aktive ingrediens i Wegovy, semaglutid, hjælper dig med at nå en sund vægt ved at binde sig til GLP-1-receptorerne i bugspytkirtlen og hjernen. GLP-1 er et naturligt forekommende hormon, der frigives, når du spiser. Det fungerer som et signal, der fortæller din hjerne, at du er mæt samtidig med, at det stabiliserer blodsukkeret.
Ved at fungere ligesom GLP-1 forbedrer Wegovy kontrollen af dit blodsukker og tømmer mavesækken langsommere. [10] Dette kan føre til mindre sult og derved reduktion af din vægt over tid – som gør den til et effektivt vægttabslægemiddel.
Er Wegovy pengene værd?
Wegovy kan sagtens være pengene værd på grund af, hvor effektivt det hjælper på vægttab. Hvis andre behandlinger og slankekure ikke har hjulpet dig med at nå din målvægt, så kan en investering i en pålidelig vægttabsmedicin være det bedste næste skridt for dig at tage.
Vores forskning viser, at patienter, der brugte vægttabsinjektioner, brugte mindre penge på mad. Det kan være et resultat af at spise mindre grundet den appetit-nedsættende effekt af medicin som Wegovy. Samtidig kan GLP-1’ere mindske madtrang til usunde madvarer, så du kan ende med at bruge mindre på takeaway og junk food, som du måske normalt spiser.
Der er heller ingen bestemt tidslinje, som du skal betale for Wegovy, da alle reagerer på medicinen forskelligt. Du vil måske opleve, at de madvaner og motionsplaner, du udvikler, mens du bruger injektionerne, hjælper dig med at fastholde en sund vægt, når behandlingen er overstået. Og til sidst kan en sund vægt forbedre din livskvalitet og hjælpe dig med at leve længere – og det er noget, der er svært at sætte en pris på.