Champix brugsanvisning
Læs indlægssedlen, der følger med Champix. Dette burde fortælle dig alt, hvad du behøver at vide om at tage det, men hvis du er usikker på noget, så spørg vores læge.
Før du starter med Champix, skal du planlægge din stop-dato, hvor du faktisk holder op med at ryge. Dette er normalt i løbet af den anden uge af 12-ugers forløbet. Du vil begynde Champix på en lav dosis og øge denne i løbet af de første par uger.
Sådan skal du tage Champix
I din Champix startpakke får du hvide tabletter og lyseblå tabletter. De hvide tabletter indeholder 0,5 mg af den aktive ingrediens, vareniclin, og de lyseblå tabletter indeholder 1 mg af vareniclin.
- På dag 1-3 af behandlingen tages en hvid tablet én gang dagligt på samme tidspunkt hver dag.
- På dag 4-7 af behandlingen tages en hvid tablet to gange dagligt, én om morgenen og én om aftenen, på de samme tidspunkter hver dag.
- Fra dag 8 og fremefter tages en lyseblå tablet to gange dagligt, én om morgenen og én om aftenen, på de samme tidspunkter hver dag.
- Det er bedre at tage din tablet efter et måltid.
- Synk din tablet hel med et glas vand.
Når du har gennemført startpakken, går du videre til vedligeholdelsespakken, der udelukkende indeholder de lyseblå tabletter med 1 mg af vareniclin.
Et forløb med Champix varer i 12 uger. Hvis det lykkes dig at holde op med at ryge i løbet af denne tid, kan du få ordineret endnu et 12-ugers forløb for at øge dine chancer for at holde op med at ryge.
Hvis du ikke lykkes med at holde op, når du bruger Champix, kan det nogle gange hjælpe at tage en pause fra behandlingen og prøve igen senere, så du kan fokusere på eventuelt andre faktorer, der får dig til at ryge.
Bortset for tidspunktet, altså hvornår hver tablet skal tages, og hvornår behandlingsforløbet skal startes, er der ingen bestemte instruktioner for Champix.
Hvis du er i tvivl om noget, kan du sende os en besked. Ellers henviser vi til indlægssedlen, der følger med din medicin.
Glemt Champix
Skriv til os, hvis du glemmer en pille.
Hvis din næste dosis er mere end fire timer væk, kan du tage den glemte tablet så snart du husker det og derefter tage din næste dosis på det sædvanlige tidspunkt og fortsætte som normalt.
Hvis du glemmer at tage Champix og din næste dosis skal tages om mindre end fire timer, så skal du springe den glemte dosis over og derefter fortsætte med at tage den som normalt.
Hvornår kan jeg stoppe med at tage Champix?
Mens du tager Champix, vil du have løbende opfølgning med vores læge for at sikre, at det virker for dig. Hvis du holder op, vil lægen rådgive dig om det bedste tidspunkt at stoppe med at tage Champix (for at minimere risikoen for, at du får trang og ønsker at begynde at ryge igen).
Du skal fortsætte med at tage Champix så længe, som din læge anbefaler. Men informer dem med det samme, hvis du får bivirkninger, eller hvis du gerne vil stoppe med at tage Champix med det samme.
Hvordan vi indsamler information.
Når vi præsenterer dig med statistik, data, meninger eller konsensus, så fortæller vi dig, hvor vi har det fra. Og vi viser kun data som klinisk pålideligt, hvis det stammer fra en pålidelig kilde, som f.eks. et statsfinansieret sundhedsvæsen, en fagfællebedømt medicinsk tidsskrift, eller en anerkendt analyse- eller dataorganisation. Læs mere i vores redaktionelle politk.