Hvad er diabetes?
Diabetes – også kaldet diabetes mellitus eller sukkersyge, er en kronisk lidelse, som påvirker kroppens evne til at danne insulin, samt til at bruge blodsukkeret (eller blodglukosen) effektivt.
Dit blodsukker reguleres af hormonet insulin, som dannes af beta-cellerne i bugspytkirtlen. Insulin er et hormon, der hjælper glukose med at komme ind i de celler, hvor den skal bruges.
Bugspytkirtlen spiller en vigtig rolle i diabetes. Hvis en person får diabetes, så betyder det enten, at bugspytkirtlen ikke kan producere nok insulin til kroppen – eller at cellerne ikke kan bruge den insulin, der produceres, på en effektiv måde.
Hvilke typer af diabetes findes der?
Diabetes deles typisk op i: type 1-, type 2- og graviditetsdiabetes.
Type 1-diabetes er en sygdom, hvor dit immunforsvar ødelægger de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen. Dermed kan de ikke danne insulin. Det opstår som regel hos børn, teenagere og unge mennesker, men kan udvikles i ethvert alderstrin, og varer hele livet.
Type 2-diabetes er en sygdom, hvor cellerne bliver upåvirkelige i forhold til insulin, og dermed ikke kan udnytte blodsukkeret effektivt, hvilket gør, at blodsukkerniveauet stiger. Den er mildere og mere almindelig end type 1, men kan føre til alvorlige komplikationer i øjnene, nerverne, nyrerne og hjertet. I type 2-diabetes er der to forbundne problemer: dine celler reagerer dårligt på insulin og kan ikke gøre effektivt brug af blodsukkeret – og sometimes your pancreas doesn’t produce enough insulin.
Graviditetsdiabetes er en lidelse, der opstår hos gravide kvinder. Under graviditeten kan kroppen af og til blive resistent over for insulin, og så stiger blodsukkeret. Denne type diabetes går som regel over, efter fødslen. Der vil dog være øget risiko for at udvikle diabetes senere i livet.
Der findes også en anden form for diabetes, der på fagsprog kaldes LADA, der står for “Latent Autoimmune Diabetes of Adulthood” (på dansk: skjult autoimmun voksen-diabetes), som nogle gange kaldes “Type 1½-diabetes”. Den klassificeres i øjeblikket som en form for type 1-diabetes, men har ligheder med type 2-diabetes – derfor “1½”. Forskning foretages i øjeblikket for at finde ud af, hvad der gør den anderledes end henholdsvis type 1- og type 2-diabetes.
Hvem får diabetes?
Nogle mennesker er født med diabetes, dette kaldes type 1-diabetes, og det kan ramme alle på ethvert tidspunkt. Men type 2-diabetes opstår som regel senere i livet, og du har større risiko for at få type 2-diabetes, hvis du er over 40 (eller over 25, hvis du er af sydasiatisk herkomst), har en familiehistorie med diabetes eller hvis du er overvægtig eller svært overvægtig. Type 2 er den mest almindelige type af diabetes, der påvirker ældre mennesker – og at have en inaktiv livsstil øger også dine chancer for at udvikle det.[3]
Type 1-diabetes menes at være forårsaget af en autoimmun reaktion, der ødelægger celler i bugspytkirtlen, som danner insulin, kaldet beta-celler. Dette kan stå på i måneder eller år, inden symptomerne opstår. Nogle personer har bestemte gener, der gør det mere sandsynligt, at de udvikler type 1-diabetes.
Graviditetsdiabetes opstår, når dit blodsukkerniveau bliver for højt under graviditeten, og din krop ikke kan danne insulin nok til at regulere det. Som ved type 2-diabetes, så har du større risiko for at få graviditetsdiabetes, hvis du er overvægtig, eller hvis der er en sygehistorie med diabetes i din familie.
Hvor almindelig er diabetes?
En undersøgelse fra 2016 pegede på, at 9% af alle mænd og 7,9% af alle kvinder over hele verden, kunne blive diagnosticeret med diabetes; et antal, der er steget med 28,5% siden 1980. [1] Så det er almindeligt – og udbredelsen stiger. Dette menes generelt at skyldes, at verdens befolkning bliver ældre og tungere.
Type 2-diabetes er mere udbredt end type 1. Det skønnes, at 90% af alle diabetikere har type 2. Alle typer er livsvarige – mens type 1 er uundgåelige, kan man minimere risikoen for at få type 2-diabetes, ved at have en sund livsstil. Denne type er hovedårsagen til at diabetes bliver mere almindelig.
Med hensyn til graviditetsdiabetes skønnes det, at det årligt er 2-10% af alle graviditeter, som rammes af det. [2]
