Fortæl os hvad du gerne vil høre.
Har du et emne, som du gerne vil have, at vi skriver om i en ny artikel? Fortæl os om det.
Hjem | Blog | Prævention | Hvad er den bedste prævention for kvinder over 30 år?
Omkring 900 millioner kvinder bruger prævention hvert år, hvor sterilisation og kondomer er de mest populære metoder. Hovedparten af præventionsformerne er sikre at bruge for kvinder i den fertile alder, men afhængigt af din sygehistorie kan bestemte præventionsformer udgøre risici. Hvis du f.eks. er over 30 år og har højt blodtryk, vil lægen måske anbefale, at du undgår præventionsformer, der indeholder østrogen.

Generelt set er din alder ikke så vigtig – du skal bare vælge en præventionsform, der passer til din livsstil. Hvis du har svært ved at huske at tage en pille hver dag eller skifte et p-plaster hver uge, så kan du overveje at bruge en p-sprøjte, der varer 12 uger eller en p-stav, der varer 3 år eller en spiral, der kan vare i 5-10 år. Mange kvinder kan vælge imellem forskellige præventionsformer uden nogen problemer. Men for kvinder, der har bestemte underliggende medicinske tilstande, kan de potentielle risici opveje fordelene. I sådanne tilfælde vil din læge måske foreslå at undgå bestemte præventionsformer.
Kvinder over 30 år har ofte mere konkrete mål mht. at planlægge en familie. Alt efter disse planer kan brug af langtidsvirkende reversible præventionsmidler (LARC’er) være at overveje. Kvinder, der er ved at nå perimenopausen, vil måske også få glæde af præventionsformer, der kan facilitere en lettere transition ind i overgangsalderen.
De fleste kvinder mellem alderen 30-34 år bør kunne bruge de fleste præventionsformer. Men hvis du har bestemte medicinske tilstande, er det muligt, at lægen vil opmuntre dig til at undgå nogle af præventionsmulighederne. Hvis du f.eks. har en familie-sygehistorie af brystkræft, så anbefales det ikke at bruge hormonelle præventionsformer.
Den foretrukne præventionsform i denne aldersgruppe inkluderer hormonelle præventionsformer såsom p-piller (kombineret) og mini-piller (kun med gestagen). De er meget effektive med op til 99% forebyggelse mod graviditet, hvis de tages korrekt – og så er de nemme at bruge. Ligeledes anbefales LARC’er, såsom spiraler og implantater, ofte på grund af deres effektivitet og nemhed af brug.
Hver præventionsform har hver sine fordele – hvis du f.eks. foretrækker at have en normal menstruationslignende blødning hver måned, så kan p-piller måske være den bedste løsning for dig. For mere detaljeret information om fordelene ved hver præventionsform, kan du tage et kig på denne sammenligningsvejledning, som går alle præventionsformerne i detaljer.
Vi har 3 behandlingsmulighed(er) for prævention
En af de mere populære p-pillemærker. 12-timers tidsinterval, hvis du glemmer en pille.
28-dages p-pille meget lig Zelleta & Cerazette.12 timers tidsinterval, hvis du glemmer en pille.
Samme hormoner og i samme dosis som Cerazette. 12-timers tidsinterval, hvis du glemmer en pille.
Vedrørende alder alene er alle præventionsformer sikre at bruge, med mindre du har specifikke sygdomme eller hvis du ryger.
Hvis du har risiko for at få nogen af følgende tilstande, så vil lægen sandsynligvis undgå at udskrive p-piller, der indeholder østrogen:
Grunden til dette er, at det kan øge din risiko for at danne blodpropper (trombose). Det gælder også for kvinder, der ryger 15 cigaretter om dagen, har en BMI over 35 eller har højt blodtryk (systolisk værdi mellem 140-159 mmHg eller diastolisk værdi mellem 90-94 mmHg).
Hvis du har risiko for at få nogen af de ovennævnte tilstande, så kan den foretrukne præventionsform for dig f.eks. være:
Alle disse indeholder kun gestagen (undtagen kobberspiralen, der ikke indeholder hormoner), hvilket betyder, at der ikke er forøgede chancer for at få blodpropper.
Hvis du stadig ikke er sikker på, hvad du skal bruge, så vil lægen vurdere risici og fordele alt efter din sygehistorie og anbefale den bedst egnede mulighed.
Efterhånden som du bliver ældre, kan det være, at dine muligheder bliver mere begrænsede – specielt hvis du har nogen af de medicinske tilstande nævnt i sidste afsnit. Men der er nogle ting du kan overveje, inden du vælger en præventionsform.
Hvis du ikke vil have børn – eller ikke vil have flere børn, så kan sterilisering måske være en passende mulighed for dig og din partner. Kvindelig sterilisering er en permanent præventionsform, der virker ved at lukke dine æggeledere så sæd ikke kan nå dine æg. Selvom der findes måder at reversere behandlingen, så er det ikke sikkert, at reverseringen kommer til at virke. Det er derfor vigtigt at drøfte dette med lægen, inden du vælger denne metode.
Sterilisering er én af de mest pålidelige former for prævention, der betyder, at der er meget lille chance for en uplanlagt graviditet. Det er vigtigt at bemærke, at risiciene for utilsigtet graviditet kan være højere for ældre kvinder end for yngre kvinder. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) inkluderer andre pålidelige præventionsformer kobberspiral, hormonspiral og p-stave. Der er også andre muligheder, som du kan drøfte med lægen, men de kan være mindre effektive, f.eks. orale præventionsformer og kondomer (de er stadig mere end 98% effektive, når de bruges korrekt).
En anden faktor at kigge på, når du skal vælge prævention, er om du er ved at komme ind i perimenopausen. Selvom de fleste kvinder begynder perimenopausen i alderen fra 40-44 år, så kan det også ske sidst i 30’erne. Det kan derfor gøre overgangen lettere, hvis du vælger den rette form for prævention. Dette kan inkludere prævention, der indeholder østrogen, som f.eks. p-piller, der kan afhjælpe nogle af symptomerne – såsom hedeture, nattesved og søvnløshed. Men det er vigtigt at vurdere både fordele og ulemper for hver præventionsform, da prævention, der indeholder østrogen, kan øge risikoen for blodpropper og slagtilfælde hos nogle personer.
Udover dette har nogle undersøgelser vist, at efterhånden som kvinder bliver ældre, foretrækker de præventionsformer, der er nemme at bruge. Det kan være svært at huske at tage en p-pille hver dag – eller det kan være ubehageligt at indsætte en p-ring. Derfor kan muligheder som en p-stav, der kun skal skiftes hvert tredje år, være lettere at bruge.
Depo-Provera er et varemærkenavn for kun-gestagen-p-sprøjten, der indeholder medroxyprogesteronacetat (MPA). Selvom det er en effektiv præventionsmetode med mange fordele, såsom at mindske kraftige menstruationsblødninger, forbedre symptomer i overgangsalderen og reducere risikoen for livmoder- og æggestokkræft, så er der nogle risici at være opmærksom på.
Udover dette, hvis du er i perimenopausen, så er det en god idé at drøfte brug af MPA med lægen, da det er forbundet med lavt østrogen-niveau og nedsat knoglemasse. I overgangsalderen forårsager faldet af østrogen i kroppen, at dine knogler bliver blødere og mere skrøbelige. Dette kan forværres, hvis du bruger MPA. I en undersøgelse, hvor kvinder brugte MPA, viste et hurtigt fald i knoglemasse, som blev udjævnet ved fortsat brug. Men efter endt behandling returnerede knoglemassen til samme niveau, som inden brug af MPA.
Hvis du gerne vil blive gravid i nærmeste fremtid, så anbefales det, at du holder dig fra p-sprøjter, da de kan forsinke fertiliteten efter endt behandling. Fertiliteten vender normalt meget hurtigt tilbage, efter at p-stave og spiraler er blevet fjernet, men disse former for prævention anbefales normalt ikke til kortvarigt brug.
Dine bedste muligheder er p-piller, mini-piller, naturlige metoder og kondomer. Disse muligheder er reversible, som betyder, at der er mindre sandsynlighed for, at de påvirker din fertilitet, når du stopper med at bruge dem. Dette blev bevist i en undersøgelse, der fandt, at kvinder, der tog p-piller så længe som ni år, hverken var påvirket i deres fertilitet eller havde forøget risiko for spontane aborter.
Der findes tre hovedtyper af ikke-hormonelle præventionsformer at vælge imellem:
Ikke-hormonelle præventionsmetoder har ofte ingen eller nærmest ingen bivirkninger. Du vil måske vælge en ikke-hormonel metode, hvis du har risiko for at få slagtilfælde, hjertekarsygdomme eller brystkræft. Hvis du har haft brystkræft, så vil lægen ikke anbefale hormonelle præventionsformer, da de kan øge risikoen for at få brystkræft igen.
Når du når til selve menopausen, kan du stoppe med at bruge prævention uden at være bekymret for at blive gravid. Dette vil typisk være omkring 51 år, men det kan være forskelligt fra person til person. Menopausen markerer enden af en kvindes fertile alder og defineres normalt som ét år efter sidste (og endelige) menstruation.
I nogle tilfælde bør behandling med prævention stoppes, hvis risiciene af at bruge dem opvejer fordelene. Afgørelsen om at stoppe med at bruge prævention på grund af helbredsmæssige årsager tages normalt af lægen, som vil vurdere din situation afhængigt af din famile- og egen medicinske sygehistorie.
Som nævnt, hvis du allerede har nået selve menopausen (og derfor ikke har haft menstruation i et år), så har du ikke brug for at tage prævention, da dine chancer for at blive gravid er så godt som nul. Men hvis du ikke har nået menopausen endnu, så kan du stadig godt blive gravid og at bruge prævention kan forhindre dette. Der er ingen aldersgrænse for de fleste præventionsmetoder, men p-piller (som er en kombineret pille) er ikke egnet til kvinder over 50 år.
Contraceptive Use by Method, 2019, Data Booklet. United Nations Department of Economic and Social Affairs. [online]
Contraception in women over 40 years of age. CMAJ : Canadian Medical Association Journal, 185(7), 565-573.
Cardiovascular disease and use of oral and injectable progestogen-only contraceptives and combined injectable contraceptives. Contraception, 57(5), pp.315–324.
Family planning/Contraception. [online] Who.int.
Contraceptive methods and use by women aged 35 and over: A qualitative study of perspectives. BMC Women's Health, 11, 5.
Pregnancy and lifestyle study: The long-term use of the contraceptive pill and the risk of age-related miscarriage. Human Reproduction, 10(6), 1397-1402.
Lifestyle and dietary factors determine age at natural menopause. Journal of Mid-Life Health, 5(1), 3-5.
FSRH CEU Guidance: Supporting Contraceptive Choices for Individuals Who Have or Have Had Breast Cancer (November 2023). Faculty of Sexual and Reproductive Healthcare. [online]
Oestrogen and Thrombosis: A Bench to Bedside Review. Thrombosis Research, 192, 40.
Hvordan vi indsamler information
Når vi præsenterer dig med statistik, data, meninger eller konsensus, så fortæller vi dig, hvor vi har det fra. Og vi viser kun data som klinisk pålideligt, hvis det stammer fra en pålidelig kilde, som f.eks. et statsfinansieret sundhedsvæsen, en fagfællebedømt medicinsk tidsskrift, eller en anerkendt analyse- eller dataorganisation. Læs mere i vores redaktionelle politk.
Har du et emne, som du gerne vil have, at vi skriver om i en ny artikel? Fortæl os om det.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Ansvarsfraskrivelse: Informationen på denne side kan ikke erstatte professionel, medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Hvis du har nogen spørgsmål eller bekymringer omkring dit helbred, venligst snak med en læge.
Vi kunne ikke finde dét, du leder efter.
Her er alt vi behandler. Eller hvis du leder efter noget, som vi ikke har endnu, så kan du foreslå noget.
Ved at klikke "Abonnér nu" accepterer du vores Privatlivspolitik.
(Og skriv endelig din e-mail også, så vi kan give dig besked, hvis vi skriver en artikel baseret på dit forslag.)
Sidst opdateret d. Mar 18, 2025.
Vores eksperter tjekker løbende nye fund indenfor sundhed og medicin - og vi opdaterer vores artikler, når ny information kommer frem.
Mar 18, 2025
Udgivet af: Treated content team Medicinsk gennemgået af: Dr. Daniel Atkinson, Klinisk ansvarligHvordan vi indsamler information.
Når vi præsenterer dig med statistik, data, meninger eller konsensus, så fortæller vi dig, hvor vi har det fra. Og vi viser kun data som klinisk pålideligt, hvis det stammer fra en pålidelig kilde, som f.eks. et statsfinansieret sundhedsvæsen, en fagfællebedømt medicinsk tidsskrift, eller en anerkendt analyse- eller dataorganisation. Læs mere i vores redaktionelle politk.