VerifiedGodkendt fakta
Bedste prævention for kvinder over 30 år: vælg den der passer til dig

Bedste prævention for kvinder over 30 år: vælg den der passer til dig

Omkring 900 millioner kvinder bruger prævention hvert år, hvor sterilisation og kondomer er de mest populære metoder. Hovedparten af præventionsformerne er sikre at bruge for kvinder i den fertile alder, men afhængigt af din sygehistorie kan bestemte præventionsformer udgøre risici. Hvis du f.eks. er over 30 år og har højt blodtryk, vil lægen måske anbefale, at du undgår præventionsformer, der indeholder østrogen.

Daniel Atkinson
Medicinsk gennemgået af
Daniel Atkinson, Klinisk ansvarlig
Indholdsfortegnelse
Gennemgået d. Mar 19, 2025. af Dr. Daniel Atkinson Klinisk ansvarlig Registreret hos GMC (No. 4624794) Næste gennemgang er planlagt d. Mar 19, 2028.
Daniel

Sidst opdateret d. Mar 18, 2025.

Var denne artikel brugbar for dig?

Hvorfor er min alder vigtig, når det gælder prævention?

Generelt set er din alder ikke så vigtig – du skal bare vælge en præventionsform, der passer til din livsstil. Hvis du har svært ved at huske at tage en pille hver dag eller skifte et p-plaster hver uge, så kan du overveje at bruge en p-sprøjte, der varer 12 uger eller en p-stav, der varer 3 år eller en spiral, der kan vare i 5-10 år. Mange kvinder kan vælge imellem forskellige præventionsformer uden nogen problemer. Men for kvinder, der har bestemte underliggende medicinske tilstande, kan de potentielle risici opveje fordelene. I sådanne tilfælde vil din læge måske foreslå at undgå bestemte præventionsformer.

Kvinder over 30 år har ofte mere konkrete mål mht. at planlægge en familie. Alt efter disse planer kan brug af langtidsvirkende reversible præventionsmidler (LARC’er) være at overveje. Kvinder, der er ved at nå perimenopausen, vil måske også få glæde af præventionsformer, der kan facilitere en lettere transition ind i overgangsalderen.

Kvinder mellem 30-34 år

De fleste kvinder mellem alderen 30-34 år bør kunne bruge de fleste præventionsformer. Men hvis du har bestemte medicinske tilstande, er det muligt, at lægen vil opmuntre dig til at undgå nogle af præventionsmulighederne. Hvis du f.eks. har en familie-sygehistorie af brystkræft, så anbefales det ikke at bruge hormonelle præventionsformer.

Den foretrukne præventionsform i denne aldersgruppe inkluderer hormonelle præventionsformer såsom p-piller (kombineret) og mini-piller (kun med gestagen). De er meget effektive med op til 99% forebyggelse mod graviditet, hvis de tages korrekt – og så er de nemme at bruge. Ligeledes anbefales LARC’er, såsom spiraler og implantater, ofte på grund af deres effektivitet og nemhed af brug.

Hver præventionsform har hver sine fordele – hvis du f.eks. foretrækker at have en normal menstruationslignende blødning hver måned, så kan p-piller måske være den bedste løsning for dig. For mere detaljeret information om fordelene ved hver præventionsform, kan du tage et kig på denne sammenligningsvejledning, som går alle præventionsformerne i detaljer.

Vi har 3 behandlingsmulighed(er) for prævention

Cerazette

Cerazette

Desogestrel

En af de mere populære p-pillemærker. 12-timers tidsinterval, hvis du glemmer en pille.

  • Pris 667,00 kr.
Cerelle

Cerelle

Desogestrel

28-dages p-pille meget lig Zelleta & Cerazette.12 timers tidsinterval, hvis du glemmer en pille.

Zelleta

Zarelle

Desogestrel

Samme hormoner og i samme dosis som Cerazette. 12-timers tidsinterval, hvis du glemmer en pille.

Kvinder over 35 år

Vedrørende alder alene er alle præventionsformer sikre at bruge, med mindre du har specifikke sygdomme eller hvis du ryger.

Hvis du har risiko for at få nogen af følgende tilstande, så vil lægen sandsynligvis undgå at udskrive p-piller, der indeholder østrogen:

  • slagtilfælde
  • iskæmisk hjertesygdom
  • hjertekarsygdomme

Grunden til dette er, at det kan øge din risiko for at danne blodpropper (trombose). Det gælder også for kvinder, der ryger 15 cigaretter om dagen, har en BMI over 35 eller har højt blodtryk (systolisk værdi mellem 140-159 mmHg eller diastolisk værdi mellem 90-94 mmHg).

Hvis du har risiko for at få nogen af de ovennævnte tilstande, så kan den foretrukne præventionsform for dig f.eks. være:

  • mini-piller (kun med gestagen)
  • p-stav (implantat)
  • p-sprøjte
  • hormonspiral (Mirena) eller kobberspiral

Alle disse indeholder kun gestagen (undtagen kobberspiralen, der ikke indeholder hormoner), hvilket betyder, at der ikke er forøgede chancer for at få blodpropper.

Hvis du stadig ikke er sikker på, hvad du skal bruge, så vil lægen vurdere risici og fordele alt efter din sygehistorie og anbefale den bedst egnede mulighed.

Kvinder over 40 år

Efterhånden som du bliver ældre, kan det være, at dine muligheder bliver mere begrænsede – specielt hvis du har nogen af de medicinske tilstande nævnt i sidste afsnit. Men der er nogle ting du kan overveje, inden du vælger en præventionsform.

Hvis du ikke vil have børn – eller ikke vil have flere børn, så kan sterilisering måske være en passende mulighed for dig og din partner. Kvindelig sterilisering er en permanent præventionsform, der virker ved at lukke dine æggeledere så sæd ikke kan nå dine æg. Selvom der findes måder at reversere behandlingen, så er det ikke sikkert, at reverseringen kommer til at virke. Det er derfor vigtigt at drøfte dette med lægen, inden du vælger denne metode.

Sterilisering er én af de mest pålidelige former for prævention, der betyder, at der er meget lille chance for en uplanlagt graviditet. Det er vigtigt at bemærke, at risiciene for utilsigtet graviditet kan være højere for ældre kvinder end for yngre kvinder. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) inkluderer andre pålidelige præventionsformer kobberspiral, hormonspiral og p-stave. Der er også andre muligheder, som du kan drøfte med lægen, men de kan være mindre effektive, f.eks. orale præventionsformer og kondomer (de er stadig mere end 98% effektive, når de bruges korrekt).

En anden faktor at kigge på, når du skal vælge prævention, er om du er ved at komme ind i perimenopausen. Selvom de fleste kvinder begynder perimenopausen i alderen fra 40-44 år, så kan det også ske sidst i 30’erne. Det kan derfor gøre overgangen lettere, hvis du vælger den rette form for prævention. Dette kan inkludere prævention, der indeholder østrogen, som f.eks. p-piller, der kan afhjælpe nogle af symptomerne – såsom hedeture, nattesved og søvnløshed. Men det er vigtigt at vurdere både fordele og ulemper for hver præventionsform, da prævention, der indeholder østrogen, kan øge risikoen for blodpropper og slagtilfælde hos nogle personer.

Udover dette har nogle undersøgelser vist, at efterhånden som kvinder bliver ældre, foretrækker de præventionsformer, der er nemme at bruge. Det kan være svært at huske at tage en p-pille hver dag – eller det kan være ubehageligt at indsætte en p-ring. Derfor kan muligheder som en p-stav, der kun skal skiftes hvert tredje år, være lettere at bruge.

At tage Depo-Provera

Depo-Provera er et varemærkenavn for kun-gestagen-p-sprøjten, der indeholder medroxyprogesteronacetat (MPA). Selvom det er en effektiv præventionsmetode med mange fordele, såsom at mindske kraftige menstruationsblødninger, forbedre symptomer i overgangsalderen og reducere risikoen for livmoder- og æggestokkræft, så er der nogle risici at være opmærksom på.

MPA bør undgås, hvis du har:

  • højt blodtryk på 160/95 mmHg,
  • problemer med blodomløbet
  • diabetes med højt blodtryk
  • iskæmisk hjertesygdom eller sygehistorie med dette
  • risiko for at få hjertekarsygdomme
  • hvis du er over 50 år

Udover dette, hvis du er i perimenopausen, så er det en god idé at drøfte brug af MPA med lægen, da det er forbundet med lavt østrogen-niveau og nedsat knoglemasse. I overgangsalderen forårsager faldet af østrogen i kroppen, at dine knogler bliver blødere og mere skrøbelige. Dette kan forværres, hvis du bruger MPA. I en undersøgelse, hvor kvinder brugte MPA, viste et hurtigt fald i knoglemasse, som blev udjævnet ved fortsat brug. Men efter endt behandling returnerede knoglemassen til samme niveau, som inden brug af MPA.

Hvad kan jeg bruge, hvis jeg gerne snart vil blive gravid?

Hvis du gerne vil blive gravid i nærmeste fremtid, så anbefales det, at du holder dig fra p-sprøjter, da de kan forsinke fertiliteten efter endt behandling. Fertiliteten vender normalt meget hurtigt tilbage, efter at p-stave og spiraler er blevet fjernet, men disse former for prævention anbefales normalt ikke til kortvarigt brug.

Dine bedste muligheder er p-piller, mini-piller, naturlige metoder og kondomer. Disse muligheder er reversible, som betyder, at der er mindre sandsynlighed for, at de påvirker din fertilitet, når du stopper med at bruge dem. Dette blev bevist i en undersøgelse, der fandt, at kvinder, der tog p-piller så længe som ni år, hverken var påvirket i deres fertilitet eller havde forøget risiko for spontane aborter.

Kvinder der vil have ikke-hormonel prævention

Der findes tre hovedtyper af ikke-hormonelle præventionsformer at vælge imellem:

  1. Barrieremetoder, inklusiv kondomer til mænd og kvinder. Disse virker ved at forhindre sæden fra at nå ægget, og når de bruges korrekt, er de 98% effektive til at forhindre graviditet.
  2. Spiraler, såsom kobberspiralen. Denne type spiral forhindrer graviditet ved at danne et uegnet miljø for sædceller at overleve i.
  3. Naturlige metoder, som f.eks. fertilitetsbevidsthedsmetoder. Dette indebærer at holde øje med ægløsning og menstruationscyklus til at identificere fertile dage. Du skal dagligt holde øje med din livmoderhalsslim og temperatur. Hvis det gøres korrekt, kan det være op til 99% effektivt. Men hvis du er tæt på overgangsalderen, så kan din menstruationscyklus og ægløsning være mere uregelmæssige, som kan gøre det svært at forudse dine mindst fertile dage.

Ikke-hormonelle præventionsmetoder har ofte ingen eller nærmest ingen bivirkninger. Du vil måske vælge en ikke-hormonel metode, hvis du har risiko for at få slagtilfælde, hjertekarsygdomme eller brystkræft. Hvis du har haft brystkræft, så vil lægen ikke anbefale hormonelle præventionsformer, da de kan øge risikoen for at få brystkræft igen.

Hvornår kan jeg stoppe med at bruge prævention?

Når du når til selve menopausen, kan du stoppe med at bruge prævention uden at være bekymret for at blive gravid. Dette vil typisk være omkring 51 år, men det kan være forskelligt fra person til person. Menopausen markerer enden af en kvindes fertile alder og defineres normalt som ét år efter sidste (og endelige) menstruation.

I nogle tilfælde bør behandling med prævention stoppes, hvis risiciene af at bruge dem opvejer fordelene. Afgørelsen om at stoppe med at bruge prævention på grund af helbredsmæssige årsager tages normalt af lægen, som vil vurdere din situation afhængigt af din famile- og egen medicinske sygehistorie.

Har jeg brug for prævention, når jeg er 50 år?

Som nævnt, hvis du allerede har nået selve menopausen (og derfor ikke har haft menstruation i et år), så har du ikke brug for at tage prævention, da dine chancer for at blive gravid er så godt som nul. Men hvis du ikke har nået menopausen endnu, så kan du stadig godt blive gravid og at bruge prævention kan forhindre dette. Der er ingen aldersgrænse for de fleste præventionsmetoder, men p-piller (som er en kombineret pille) er ikke egnet til kvinder over 50 år.

Reference Popover #ref1
Reference Popover #ref2
Reference Popover #ref3
Reference Popover #ref4
Reference Popover #ref5
Reference Popover #ref6
Reference Popover #ref7
Reference Popover #ref8
Reference Popover #ref9

Hvordan vi indsamler information

Når vi præsenterer dig med statistik, data, meninger eller konsensus, så fortæller vi dig, hvor vi har det fra. Og vi viser kun data som klinisk pålideligt, hvis det stammer fra en pålidelig kilde, som f.eks. et statsfinansieret sundhedsvæsen, en fagfællebedømt medicinsk tidsskrift, eller en anerkendt analyse- eller dataorganisation. Læs mere i vores redaktionelle politk.

Fortæl os hvad du gerne vil høre.

Har du et emne, som du gerne vil have, at vi skriver om i en ny artikel? Fortæl os om det.

Vores nyhedsbrev - medicin for din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Ansvarsfraskrivelse: Informationen på denne side kan ikke erstatte professionel, medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Hvis du har nogen spørgsmål eller bekymringer omkring dit helbred, venligst snak med en læge.