Hvordan man vælger den bedste prævention

Hvilke former for prævention findes der?

Der findes mange former for prævention, men de kan inddeles i fire hovedkategorier. Nedenfor finder du de typer af prævention, som kvinder kan bruge, sammen med eksempler:

Hormonelle eller kemiske præventionsmidler
Barrieremetoder
Naturmetoder
Permanent prævention

P-piller/minipiller
P-plaster
P-ring
P-sprøjte
P-stav
Hormonspiral
Kobberspiral

Kondomer
Pessar

Fertilitetsbevidsthed
Afbrudt samleje (“Stå af i Roskilde”)
Kalendermetoden (Tracking af cyklus)

Sterilisation
Cølibat

På denne side vil vi gennemgå hver type af disse præventionsmetoder for at hjælpe dig med, at få en velafbalanceret idé om, hvad der er bedst for dig.

Oral prævention

Hvor mange forskellige typer p-piller findes der i Danmark? Det korte svar er, at der er mange. Grunden til, at der findes så mange forskellige typer er, at de allerførste blev godkendt helt tilbage i 1960 .

I løbet af årene er både p-piller og minipiller blevet mere og mere tilgængelige for kvinder over hele verden – og de er også blevet langt mere sikre at tage.

Der har været flere versioner af f.eks. p-piller siden 1960, dette kaldes for “generationer”, og hver enkelt generation har haft til formål at reducere risikoen for visse bivirkninger, og samtidig garantere en høj prævention effektivitet.

P-piller indeholder to syntetiske kvindelige hormoner, mens minipiller kun indeholder ét – men de kan påvirke kroppen på samme måde, og det vigtige er, at de begge garanterer en meget høj prævention beskyttelse, når de anvendes korrekt.

Hvad er p-piller?

Sommetider kaldes p-piller også for kombineret p-piller fordi de indeholder en syntetisk kombination af de to forskellige naturligt forekommende kvindelige hormoner - østrogen og progesteron.

Der findes andre varianter af disse syntetiske hormoner, som omgiver generationsskiftet af p-piller gennem årene, og nogle påvirker kvinder på forskellige måder.

Hver måned stiger og falder niveauet af østrogen og progesteron naturligt, hvilket påvirker hvordan og hvornår kvindens krop forbereder sig på graviditet. Der sker f.eks. ægløsning, livmoderslimhinden bliver tykkere for at skabe et sikkert miljø til at modtage et befrugtet æg osv.

Når du tager p-piller, påvirkes de naturlige niveauer af disse hormoner - derved ændres den måde, hvorpå kroppen forbereder sig på graviditet. Æggene frigives ikke, slimen i livmoderhalsen bliver tykkere, hvilket gør det vanskeligt for sædcellerne at passere livmoderhalsen, og livmoderslimhinden forbliver tynd - hvilket betyder, at i tilfælde af, at et æg bliver befrugtet, vil det have svært ved at sætte sig fast i livmoderen, hvor det normalt skulle vokse til en baby.

P-piller kommer enten som 21-dages piller, efterfulgt af syv dages pille-pause, eller som 28-dages piller med 4 eller 7 inaktive piller. 21-dages piller kan dog tages uden p-pille pause , men tal med lægen om det først.

De mærker som ikke har pille-pause, men i stedet har inaktive p-piller, er lavet på denne måde for at gøre det nemmere at holde en rutine og derfor ikke glemme at begynde på en ny pakke.

P-piller er over 99% effektive, når de anvendes korrekt (korrekt betyder, at du aldrig glemmer at tage en pille, og at du altid tager den på dét tidspunkt, du skal).

Almindelige bivirkninger i forbindelse med p-piller er kvalme, mavepine, vægtøgning, hovedpine, nedtrykthed, humørsvingninger og ømme, spændte eller smertefulde bryster.

Fordi visse mærker af p-piller indeholder forskellige versioner af kvindelige hormoner - afhængigt af deres generation, kan det sommetider hjælpe med at reducere bivirkninger ved at skifte mærke.

Fordele og ulemper ved p-piller

Fordele ved p-piller:

Du har den fulde kontrol, og du kan begynde eller stoppe med at bruge p-piller, når det passer dig
Forstyrrer ikke sex på samme måde, som et kondom kan gøre
Kan gøre menstruationerne mere regelmæssige, mildere eller mindre smertefulde
Reducerer risikoen for visse typer kræft, herunder i livmoderen og æggestokkene
Kan reducere præmenstruelle symptomer
Kan reducere akne
Kan reducere risikoen for bækkenbetændelse
Kan reducere risikoen for cyster i æggestokkene og muskelknuder (fibromer)

Ulemper ved p-piller:

Kan forårsage bivirkninger, der dog oftest forsvinder med tiden, herunder hovedpine, kvalme, ømme bryster og humørsvingninger
Kan øge blodtrykket hos nogle kvinder
Beskytter ikke mod kønssygdomme
Pletblødning er almindeligt i de første par måneder, når man begynder på p-piller
Er blevet forbundet med en lille, men øget risiko for blodpropper og brystkræft

Minipiller

Der findes oral prævention uden østrogen, som kaldes minipiller. Disse kan være mere velegnet til kvinder, der oplever østrogenlignende bivirkninger ved brug af p-piller. De er også et mere sikkert valg for kvinder, der ikke bør tage p-piller - eventuelt på grund af deres alder, rygevaner eller hvis de har visse medicinske tilstande.

Traditionelle minipiller forhindrer graviditet ved at gøre slimen i livmoderhalsen tykkere, hvilket forhindrer sædceller i at nå frem til et æg. Minipiller, der indeholder desogestrel som den aktive ingrediens, kan også forhindre ægløsning.

Ligesom p-piller er minipiller over 99% effektive, når de tages korrekt. Når de tages typisk, falder deres effektivitet til omkring 91%. Det betyder, at ni ud af 100 kvinder, der har brugt minipiller, vil blive gravide.

Du skal tage minipiller hver dag uden pause mellem pakningerne - hvis du er over 35 år og ryger, er det sikkert for dig at bruge minipiller.

Almindelige bivirkninger i forbindelse med minipiller omfatter: kvalme, hovedpine, nedsat sexlyst, ømme og hævede bryster, humørsvingninger, svimmelhed, træthed, pletblødning mellem menstruationer samt udeblivende menstruationer.

Fordele og ulemper ved minipiller

Fordelene ved minipiller:

Fostyrrer ikke sex på samme måde, som et kondom kan gøre det
Kan bruges efter fødslen og også når du ammer
Sikkert at bruge, hvis du ikke kan bruge hormonet østrogen
Kan bruges i alle aldre
Mere sikkert for rygere end p-piller
Kan give mindre hyppige, mildere eller slet ingen menstruationer

Ulemper ved minipiller:

Dine menstruationer kan ændre sig og blive uregelmæssige
Beskytter ikke mod kønssygdomme
Du skal huske at tage minipillen dagligt, og på samme tidspunkt hver dag (dette afhænger dog af mærket).
Visse lægemidler kan reducere minipillens effektivitet.

Minipiller vs. p-piller

Hvad er forskellen på p-piller og minipiller? Og er minipiller mere sikre end p-piller? Den grundlæggende forskel mellem de to præventionstyper er, at p-piller indeholder syntetiske versioner af to hormoner (østrogen og progesteron), mens minipillen kun indeholder én, nemlig progesteron.

Minipillen er mere sikker for visse kvinder at tage, sammenlignet med p-piller – dette omfatter kvinder, der ryger og er ældre end 35 år, og den kan desuden indtages af kvinder i alle aldre.

Bedste p-pille mod kraftige og smertefulde menstruationer

Kan prævention gøre menstruationerne mildere? Ja, og prævention mod kraftige menstruationer er også noget, du kan spørge lægen om.

Både p-piller og minipiller kan bruges til at behandle kraftige eller smertefulde menstruationer.

P-piller kan også hjælpe med at regulere din menstruationscyklus og reducere menstruationssmerter. Nogle er specifikt godkendt til kraftige menstruationer og ikke kun som prævention.

Hvad er den bedste orale prævention?

Når du læser alt det ovenstående, har du måske tænkt: “Hvilken p-pille er bedst for mig?” Det er helt naturligt at føle sig overvældet over de mange forskellige typer, og nogle gange er det bare et spørgsmål om at finde den bedste for dig og prøve dig frem til, hvilken type der fungerer optimalt for dig. En samtale mellem dig og lægen kan være et godt udgangspunkt. Men inden du gør det, så er det værd at tænke over, hvad der er vigtigt for dig, når vi snakker prævention.

At finde den “bedste” p-pille er ikke altid så ligetil, som det lyder. Hver p-pille har sine egne fordele og ulemper, og visse kvinder kan opleve bivirkninger, når de tager et bestemt mærke mens andre ikke vil opleve dem. Det er ret normalt at prøve et par forskellige mærker, før du finder den, som passer bedst til dig.

Pillefri prævention

Der findes også en række hormonelle præventionsmidler, som ikke tages oralt som piller. Det drejer sig bl.a. om p-plaster, p-ringe og spiraler. Du behøver heller ikke at huske at bruge eller administrere disse metoder dagligt, hvilket kan gøre dem mere fordelagtige, hvis du har en tendens til glemsomhed, eller hvis du har svært ved at sluge piller. Læs videre for at få mere at vide.

P-plaster

P-plasteret sættes på huden og frigiver hormoner direkte i blodbanen - princippet er det samme som ved et nikotinplaster.

Det er et lille plaster, der kan påføres på næsten alle hudområder - forudsat at hudoverfladen er ren, tør og ikke for behåret. Det indeholder og frigiver to syntetiske versioner af de kvindelige hormoner, østrogen og progesteron. Når disse optages i blodbanen, så påvirker de, hvordan kroppen forbereder sig på graviditet.

Det eneste p-plaster der anvendes her i Danmark, er kendt som Evra. Det virker ved at frigive hormoner, som forhindrer ægløsning hver måned. Plasteret får dog også slimen i livmoderhalsen til at blive tykkere, hvilket kan forhindre sædceller i at passere og endelig vil livmoderslimhinden forblive tynd - hvilket betyder, at det eventuelle befrugtede æg ikke kan sætte sig fast og vokse.

Du påfører plasteret og lader det sidde i syv dage. På den ottende dag udskiftes det med et nyt. Gør dette i tre uger, og hold derefter plaster-fri i den fjerde uge. Du er stadig fuldt beskyttet i den fjerde uge, hvor du kan opleve menstruationslignende blødninger.

De mest almindelige bivirkninger af p-plasteret er: hovedpine, kvalme, ømme bryster og humørsvingninger, men mindre end 1 ud af 10 kvinder oplever disse bivirkninger. Disse bivirkninger kan forekomme når du lige er startet med at bruge plasteret, men de aftager normalt med tiden.

Fordele og ulemper ved p-plaster

Fordelene ved p-plaster omfatter:

Nem påføring og vil ikke forstyrre sex på samme måde, som et kondom kan
Du behøver ikke at tænke på det hver dag. Du skifter dit plaster én gang om ugen i tre uger og har derefter en plaster-fri uge, hvor du ikke bruger et plaster
Hormonerne absorberes direkte i blodbanen, så hvis du er syg eller kaster op har det ingen betydning for din beskyttelse.
Kan gøre menstruationerne mildere eller mindre smertefulde
Kan hjælpe med at mindske præmenstruelle symptomer
Kan reducere risikoen for visse kræftformer, herunder kræft i livmoderen og æggestokkene.

Ulemper ved p-plaster:

Plasteret kan være synligt afhængigt af, hvor du sætter det
Kan få huden til at blive irriteret og begynde at klø, hvis du er følsom over for klæbemidler
Beskytter ikke mod seksuelt overførte sygdomme
Pletblødning mellem menstruationer kan forekomme, især når du lige er begyndt at bruge det.
Visse lægemidler gør plasteret mindre effektivt
Du skal påføre / aftage plasteret hver uge. Hvis du er tilbøjelig til at glemme det, er p-stav eller en spiral måske et bedre præventionsmiddel for dig.

P-ring

P-ringen er en lille, blød plastik enhed, som opsættes i skeden. I modsætning til pessar behøver den ikke at dække indgangen til livmoderen for at virke. Den indeholder to syntetiske versioner af både østrogen og progesteron, som påvirker, hvordan kroppen forbereder sig på graviditet.

Ringen virker på samme måde, som ved brug af p-piller og p-plastre. Hormonerne, som udskilles af p-ringen, stopper ægløsning, får slimen i livmoderhalsen at blive tykkere, som forhindrer sædceller i at passere og ændrer samtidig miljøet i livmoderen, hvilket betyder, at eventuelle befrugtede æg ikke kan sætte sig fast.

P-ringen indsættes en gang om måneden, hvilket kan være optimalt for kvinder, der har svært ved at sluge tabletter eller glemmer, hvornår de skal tage dem. Når p-ringen bruges korrekt er den over 99% effektiv.

Almindelige bivirkninger i forbindelse med p-ringen omfatter vaginalt udflåd, brystspænding eller hovedpine. Disse bivirkninger forekommer ved opstart og forsvinder typisk efter ganske kort tid.

Fordele og ulemper ved p-ringen

Fordele ved p-ring:

Forstyrrer ikke sex på samme måde, som et kondom kan gøre det
Let at indsætte og fjerne
Det er en "usynlig" metode, ingen kan se den. Kun du ved, at du bruger p-ringen.
Du bør ikke føle det ubehageligt, når du har sex
Du indsætter p-ringen i en måned ad gangen, hvilket betyder, at du ikke behøver at tænke på at beskytte dig mere end en gang om måneden
Hvis du er syg eller kaster op, har det ingen indflydelse på p-ringens virkning eller effektivitet
Kan hjælpe med at reducere præmenstruelle symptomer
Menstruationen kan blive lettere og mindre smertefulde
Kan tages ud op til 4 timer om dagen

Ulemper ved p-ring:

Du skal føle dig tryg ved at stikke dine fingre ind i vagina for at få ringen på plads
Når du først begynder at bruge p-ringen, kan der forekomme pletblødning mellem menstruationerne
Beskytter ikke mod seksuelt overførte sygdomme
Du skal skifte den hver måned, hvilket måske ikke altid er en fordel, hvis det er svært for dig at huske det.
Visse lægemidler gør p-ringen mindre effektiv

P-sprøjte

P-sprøjten er en præventionsmetode, som intravenøst afgiver hormoner direkte i blodet. Depo-Provera er den mest almindelige p-sprøjte, der anvendes i Danmark, og den kan give
beskyttelse i op til 13 uger ad gangen. Andre typer af p-sprøjter kan give beskyttelse i otte uger.

P-sprøjter indeholder en syntetisk version af hormonet progesteron, nemlig gestagen, og virker på samme måde som minipiller. Ægløsning reduceres eller stopper helt, slimen i livmoderhalsen bliver tykkere, hvilket blokerer for, at sædceller kan passere gennem livmoderhalsen, og livmoderslimhinden ændres, så miljøet i livmoderen ikke er holdbart for et eventuelt befrugtet æg at sætte sig fast og vokse.

P-sprøjten injiceres normalt i overarmen, men nogle læger anbefaler også balderne. Der findes også en version, som man selv sprøjter ind i maven, men den fås dog ikke i Danmark. Her skal p-sprøjten gives af en læge eller sygeplejerske og da er den over 99% effektiv til at forebygge graviditet.

Almindelige bivirkninger i forbindelse med p-sprøjten omfatter: vægtøgning, humørsvingninger, hovedpine eller migræne, ømme bryster og uregelmæssige menstruationer.

Fordele og ulemper ved p-sprøjten

Fordele ved p-sprøjten:

Beskyttelsen varer i op til 13 uger ad gangen
Forstyrrer ikke sex på samme måde, som et kondom kan gøre det
Fordelagtigt, hvis du ikke kan bruge østrogen baserede præventionsmidler
Du behøver ikke at tænke på at bruge indsprøjtningen dagligt, ugentligt eller endda månedligt
Sikker at bruge efter graviditet, mens du ammer
Anden medicin vil ikke påvirke, hvordan p-sprøjten virker
Kan gøre menstruationerne mindre kraftige eller smertefulde og kan hjælpe med at reducere præmenstruelle symptomer.

Ulemper ved p-sprøjten:

Beskytter dig ikke mod seksuelt overførte sygdomme
Efter endt brug af p-sprøjten kan det tage op til et år, før din menstruation bliver normal igen og du igen er helt frugtbar
Nogle kvinder udtaler, at deres appetit stiger, mens de bruger p-sprøjten
Du kan opleve bivirkninger som hovedpine, akne, hårtab, formindsket sexlyst eller humørsvingninger.
Bivirkninger kan tage et stykke tid inden de, som regel, forsvinder. Når medicinen først er indsprøjtet, kan stoffet ikke fjernes igen, da den er designet til at forblive i dit system i flere uger

Spiraler

Hormonspiral eller kobberspiral er begge to små, T-formede plastikstave, der indsættes i livmoderen gennem skeden. Kobberspiralen har små stykker kobber viklet rundt om T’et, med to tråde ned.

Spiralen skal indsættes og tilpasses af en læge eller på en klinik for seksuel sundhed – selve oplægningsproceduren kan være ret ubehagelig, men når først den er anbragt, så kan den blive der i op til 10 år – afhængigt af spiralens type.

Hormonspiral

Hormonspiralen ligner en kobberspiral, men har ikke kobber omkring sig, da den virker ved at frigive små mængder gestagen (en syntetisk version af progesteron). Det kan forhindre dig i at blive gravid i mellem tre og fem år.

Virkningerne svarer til visse minipiller - den fortykker slimen i livmoderhalsen, der forhindrer sædceller i at passere gennem livmoderhalsen og nå frem til et æg. Hormonspiralen kan også fortynde livmoderslimhinden, hvilket gør det vanskeligt for et eventuelt befrugtet æg at sætte sig fast, og i et mindretal af tilfælde kan spiralen også forhindre æggene i at blive frigivet.

Hormonspiralen er over 99% effektiv, når den er indsat korrekt, og en læge kan fjerne den, når som helst, du ønsker det. Hvis du er 45 år eller ældre, kan du få spiralen indsat og lade den sidde, indtil du kommer i overgangsalderen.

Hvis du får hormonspiral opsat på dag ét til dag syv i din menstruationscyklus, er den effektiv med det samme. Hvis du får den opsat på dag otte eller en dag mod slutningen af din menstruationscyklus, så skal du bruge yderligere prævention, som f.eks. barriere-metoder, i syv dage.

Almindelige bivirkninger i forbindelse med hormonspiralen kan omfatte: vaginal blødning, udeblivelse, milde eller sjældne menstruationer, cyster på æggestokkene, smertefulde menstruationer, vægtøgning, depression, angst, hovedpine og migræne, svimmelhed, mave-, bækken- eller rygsmerter, kvalme, akne, overskydende hårvækst, nedsat sexlyst, vaginalt udflåd, vaginal betændelse, ømme bryster eller at spiralen sidder forkert.

Fordele og ulemper ved hormonspiral

Fordele ved hormonspiral:

Kan forblive effektiv i mellem tre og fem år, afhængigt af typen og mærket
Meget effektiv præventionsmetode
Forstyrrer ikke sex på samme måde som et kondom kan gøre
Menstruationer bliver normalt mildere, kortere eller mindre smertefulde
Menstruation kan helt ophøre efter brug i et år
Sikkert at bruge efter fødsler og amning
Medicinering påvirker ikke den måde, hvorpå spiralen virker og dens effektivitet
Indeholder kun gestagen, så det kan være en fordel for kvinder, der ikke kan bruge østrogen-baseret medicin
Du kan blive gravid umiddelbart efter at have fået den fjernet
Vil ikke øge din risiko for visse kræftformer, herunder kræftformer i livmoderen eller æggestokkene.

Ulemper ved hormonspiral:

Din menstruation kan stoppe helt, hvilket måske ikke passer til alle.
Der kan forekomme indledende bivirkninger, herunder hovedpine, akne og vægtrelaterede problemer. Disse kan dog forsvinde helt efter nogen tid.
Du er ikke beskyttet mod seksuelt overførte sygdomme
Der kan opstå infektioner, mens spiralen er indsat, hvilket kan påvirke bækkenregionen

P-stav

Den sidste præventionsmetode på vores liste er p-staven, som er en lille, fleksibel plastikstang på størrelse med en tændstik. Implantatet indsættes under huden på én af overarmene af en læge eller sygeplejerske. Proceduren er hurtig og burde være smertefri.

P-staven, der anvendes her i Danmark, er Nexplanon, som virker ved at frigive gestagen, en form for syntetisk progesteron, i blodbanen. Den holder i op til tre år.

Gestagen frigives løbende og forhindrer æg i at blive frigivet i forbindelse med ægløsningsprocessen. Det kan også få slimen i livmoderhalsen til at blive tykkere, hvilket forhindrer sædceller i at passere gennem livmoderhalsen. Det ændrer også forholdene inde i livmoderen for at forhindre et eventuelt befrugtet æg at sætte sig fast.

P-staven er op til 99% effektiv, når den indsættes korrekt af en læge eller sygeplejerske, og den kan være effektiv med det samme, hvis det anbringes inden for de første fem dage af din menstruation. Hvis det anbringes på en anden dag indtil den første dag af din næste menstruation, så skal du bruge yderligere prævention som f.eks. barrieremetoder i op til syv dage.

Almindelige bivirkninger i forbindelse med p-staven inkluderer akne, hovedpine, vægtøgning, ømme bryster, uregelmæssig blødning og infektion i skeden.

Fordele og ulemper ved p-stav

Fordele ved p-stave:

Forbliver effektiv i op til tre år
Forstyrrer ikke sex på samme måde som et kondom kan gøre
En god mulighed for kvinder, der ikke kan bruge østrogen-baseret prævention
Kan bruges kort tid efter fødslen, og mens der ammes
Du er frugtbar umiddelbart efter at have fået fjernet implantatet
Din menstruation kan blive mildere eller mindre smertefuld

Ulemper ved p-stave:

Midlertidige bivirkninger kan omfatte humørsvingninger, ømhed i brysterne, kvalme eller migræne
Din menstruation kan stoppe helt
Din akne kan blive mere alvorlig
Der skal udføres et lille indgreb, når du får implantatet indsat og fjernet, hvilket kan være smertefuldt
Du er ikke beskyttet mod kønssygdomme

Barrieremetoder

Barrieremetoder har eksisteret i hundreder af år, især kondomer, som oprindeligt blev brugt til at forhindre overførsel af kønssygdomme , men i dag bruges de både til at forhindre dette samt graviditet. Det gør de ved at forhindre, at sædceller bliver ejakuleret ind i skeden, op gennem livmoderen og ind i æggestokken, hvor et modent æg kan blive befrugtet.

Barrieremetoder omfatter i dag primært kondomer, men et andet eksempel er bl.a. pessar.

Kondomer

Kondomer er den mest populære barrieremetode, der anvendes i hele verden. Kondomer er typisk fremstillet af tyndt latex, og sættes enten rundt om penis (eksterne kondomer) eller inde i skeden (interne kondomer).

Kondomer virker ganske enkelt ved at forhindre sædceller i at passere ind i skeden og livmoderhalsen, hvilket betyder, at sædcellerne ikke når frem til de æg, der frigives under ægløsningen. Kondomer er i bund og grund et tyndt lag, som holder penis og vagina "adskilt" under sex.

Når de bruges korrekt, kan eksterne kondomer være op til 98% effektive. Kondomer giver meget sjældent bivirkninger, da de ikke er et egentligt lægemiddel, hvilket er en stor fordel i forhold til hormonelle præventionsmidler.

Fordele og ulemper ved kondomer

Fordele ved kondomer:

Pålidelig præventionsmetode, når det anvendes korrekt
Nedsætter risiko for kønssygdomme, herunder klamydia, gonorré og HIV
Du behøver kun at tænke på kondomer når du har sex, og de er velegnede til spontane eller uplanlagte seksuelle møder
Medicinske bivirkninger fra kondomer er yderst usandsynlige (allergi)
Let tilgængelige og uden recept - skræddersyet til forskellige præferencer

Ulemper ved kondomer:

Kondomer kan forstyrre eller afbryde sexforløbet og “ødelægge” stemningen
Kondomer er meget holdbare, men kan i sjældne tilfælde gå i stykker, hvis de bruges forkert.
Hvis du er allergisk over for latex eller visse typer gummi, kan du måske ikke bruge kondomer.
Du skal trække dig ud kort efter ejakulationen - især før penis bliver slap, og du skal sikre dig, at kondomet forbliver på plads, mens du gør det.

Pessar

Et pessar er en cirkelformet kuppel, der indsættes i skeden, ved bunden af livmoderhalsen. Pessar er typisk fremstillet af silikone, og blokerer indgangen til livmoderhalsen så den forhindrer sædceller i at passere gennem livmoderen, op i en af æggelederen, hvor et æg normalt ville blive befrugtet.

Pessarer er mellem 92% og 96% effektive til at forhindre graviditet, når de bruges korrekt. Du kan bruge sæddræbende midler, mens du bruger den - disse kaldes også spermicider og er en type præventionsgel, der dræber sædceller.

Du kan stadig blive smittet med kønssygdomme, når du bruger pessar, og pessaret kan være svært at få styr på i begyndelsen, men øvelse gør mester. Snak med dig læge, gynækolog eller klinik for seksuel sundhed, hvis du har brug for flere råd.

Der er ikke mange alvorlige bivirkninger forbundet med pessar, men det er muligt at udvikle blæreinfektioner, når du bruger det.

Du må ikke bruge pessar, når du har din menstruation, da der er en forbindelse mellem dette og toksisk chok-syndrom, en potentielt livstruende tilstand.

Fordele og ulemper ved pessar

Fordele ved pessar:

Du behøver kun at bruge det, når du har sex
Du kan indsætte det bekvemt før sex. Brug sæddræbende middel, hvis du planlægger at have det oppe i tre timer eller længere

Ulemper ved pessar:

Ikke så effektiv som visse andre præventionsmetoder
Beskytter ikke mod kønssygdomme
Det kan tage noget tid at lære at bruge den
Kan afbryde sexforløbet, når den sættes op
Blærebetændelse kan være et problem for visse kvinder, der bruger det
For nogle kan latex og spermicid være lokalirriterende

Permanent prævention

Permanent prævention hentyder hovedsageligt til sterilisation af kvinder og mænd. Når mænd steriliseres kaldes det vasektomi. Sterilisation betyder ethvert medicinsk indgreb, som med vilje gør, at en person bliver ude af stand til at formere sig.

Det er vigtigt, at opveje fordelene og ulemperne ved permanent prævention og være 100% sikker på, at det er dét du ønsker.

Sterilisering

Sterilisation hos kvinder er et medicinsk indgreb, der enten blokerer eller forsegler æggelederne for at forhindre, at æg frigives under ægløsning, hvilket betyder, at sædceller ikke kan nå frem til dem og befrugte dem. Nogle indgreb udføres, mens du er under fuld narkose, men de fleste foretages, mens du er vågen under lokalbedøvelse.

Sterilisation af kvinder er over 99% effektiv til at forhindre graviditet, og da den er permanent, behøver du aldrig at tænke på prævention igen, når den først er foretaget. (Sterilisation beskytter dig dog ikke mod kønssygdomme).

Der er ikke mange bivirkninger (men dog ret alvorlige) forbundet med sterilisation af kvinder, nemlig en lille risiko for komplikationer i forbindelse med operationen, herunder blødning, infektion eller skader på andre organer.

Sterilisation af mænd, der mere almindeligt kaldes vasektomi, er en lignende proces, hvor man klipper eller forsegler de rør, der fører sædcellerne fra testiklerne. Indgrebet tager ca. 15 minutter og udføres typisk under lokalbedøvelse. Mænd vil stadig ejakulere sæd, når de kommer til klimaks, men sæden indeholder ingen aktive sædceller.

Sterilisation af mænd er over 99 % effektiv til at forebygge graviditet, faktisk er det den mest pålidelige måde at forebygge graviditet på, bortset fra at undgå sex helt og holdent.

Du skal bruge yderligere præventionsmetoder, som f.eks. barriere metoder, i op til 12 uger efter at have fået foretaget en vasektomi, eller indtil prøver viser, at din sæd er fri for sædceller.

Bivirkninger i forbindelse med vasektomi er bl.a. at pungen kan blive blåfarvet, hævet eller endda smertefuld, og nogle mænd oplever vedvarende problemer med deres testikler efter en vasektomi.

Både sterilisation af kvinder og vasektomi af mænd er beregnet til at være permanente. Du skal derfor tænke dig godt om, før du gennemfører én af dem. De kan omgøres, men det er ret kompliceret, og det lykkes ofte ikke.

Fordele og ulemper ved sterilisation

Fordelene ved sterilisation af både mænd og kvinder:

Over 99% effektiv
Over 99% effektiv
Påvirker ikke dine hormoner og din sexlyst, og forstyrrer ikke sexlivet på samme måde, som kondomer og pessar kan gøre det
Under meget sjældne omstændigheder - kan både sædlederne og æggelederne genforbindes, og du kan blive frugtbar igen.

Ulemperne ved sterilisation af både mænd og kvinder:

Du er ikke beskyttet mod kønssygdomme
Kræver operation
Der er en lille risiko for komplikationer ved begge operationer. Sterilisation af kvinder kan forårsage indre blødninger, infektioner eller skader på andre organer. Vasektomi hos mænd kan forårsage hæmatom (blodansamling i pungen), sædgranulomer (hårde klumper dannet af lækkende sædceller), infektion eller langvarige testikelsmerter

Vasektomi hos mænd siges generelt at være mere sikker end sterilisation af kvinder, men er ikke umiddelbart effektiv på samme måde som sterilisation af kvinder - som mand, skal du fortsat bruge beskyttelse, indtil prøverne viser, at din sæd er helt fri for sædceller.

Naturlig prævention

Naturlig prævention, også kaldet fertilitetsbevidsthed henviser til metoder, der ikke anvender udstyr, systemer eller medicin til at forhindre graviditet.

I stedet er de baseret på selvbevidstheds-teknikker og en god forståelse af menstruationscyklus og befrugtningsprocessen. En kvinde kan nøje overvåge sin menstruationscyklus for at finde ud af, på hvilke dage hun er mindre tilbøjelig til at blive gravid.

En anden naturlig præventionsmetode er afbrudt samleje, altså at manden trækker sig ud før han kommer – også bedre kendt som ‘’at stå af i Roskilde’’. Men det er en mere kontroversiel metode og anbefales ikke af Sundhedsstyrelsen, da den har en tendens til at være mindre effektiv i at forhindre graviditet sammenlignet med de fleste andre metoder.

Fertilitetsbevidsthed

Fertilitetsbevidsthed henviser til at tracke ægløsning og menstruation for at forstå de dage, hvor du har mindst sandsynlighed for at blive gravid - det er de dage, hvor du typisk kan have sex uden prævention. Når naturlig prævention udføres konsekvent og korrekt, er den op til 99% effektiv.

Du kan f.eks. dagligt tage din temperatur, observere dit udflåd fra vaginalslimhinden for at forudsige, hvornår du får ægløsning, samt registrere din menstruation i en kalender. Dog kan det tage flere måneder før du lærer at tracke dine fertilitetssignaler. Men når du har lært det, så kan det være meget effektivt. Der er også flere hjemmesider og apps, som hjælper med at notere og kortlægge denne information.

Der er ingen bivirkninger forbundet med fertilitetsbevidsthedsmetoderne, men sygdom eller stress kan påvirke nøjagtigheden af din kortlægning.

Fordele og ulemper ved naturlig prævention

Fordelene ved familieplanlægning og fertilitetsbevidsthed:

Giver ikke nogen bivirkninger
Acceptable for alle kulturer og religioner
Langt de fleste kvinder kan drage fordel af fertilitetsbevidsthed, forudsat at de bliver undervist korrekt i, hvordan de skal gøre det
Kan bruges til at forhindre uønsket graviditet, men også hjælpe dig med at blive gravid.
Indeholder ikke hormoner eller indgreb (f.eks. oplægning af spiral)
Kan være med til at gøre dig opmærksom på hvordan normalt og uregelmæssigt udflåd ser ud
Hjælper dig med at "lære" din krop og menstruationscyklus bedre at kende

Ulemper ved naturlig prævention:

Beskytter ikke mod seksuelt overførte sygdomme
Du skal bruge yderligere prævention eller undgå sex på de tidspunkter, hvor du har størst sandsynlighed for at blive gravid
Hvis du ikke følger fertilitetsbevidsthedsmetoderne korrekt, bliver de mindre effektive end andre præventionsmetoder
Det kan tage noget tid, før du lærer den naturlige familieplanlægningsmetode fuldt ud
Du skal føre daglig kontrol over dine fertilitetstegn
Dine fertilitetstegn kan blive påvirket af ting som stress, livsstil, søvn eller sygdom

Afbrudt samleje metoden

Afbrudt samleje eller at “stå af i Roskilde” hentyder til dét at tage penis helt ud af skeden før man kommer. Formålet er, at forhindre sædceller i at komme ind i skeden og passere livmoderhalsen.

Hvor effektiv er denne metode? Altså, det kræver en del selvkontrol, og selv hvis man klarer det, så kan det stadig være meget ineffektivt. Det er typisk mellem 80% og 86% effektivt, som betyder at i værste tilfælde, så vil 20 ud af 100 par, som bruger denne metode, blive gravide. Hvis det bliver gjort korrekt hver gang, så kan det blive op på til 96% effektivt, som er lige så effektivt som nogle hormonelle præventionsmidler.

Fordele og ulemper ved afbrudt samleje

Fordele ved at trække sig ud før udløsning:

Det føles "naturligt", hvilket nogle mennesker føler, at kondomer ikke gør
Der er ingen bivirkninger forbundet med metoden
Den kan bruges hver gang, du har sex

Ulemper ved at trække sig ud før udløsning:

Metoden er typisk ikke særlig effektiv
Præ-sperm, som kan indeholde sæd, kan frigives uden at hverken du eller din mandlige partner er klar over det
Nogle mænd har svært ved at “time” deres ejakulation
Du skal have fuld tillid til din mandlige partner og hans evne til at trække sig ordentligt tilbage helt før ejakulation, ikke under eller efter
Hvis din partners hæmninger er sænket, hvis han f.eks. har drukket alkohol, kan han måske ikke “time” sin tilbagetrækning korrekt

Det mest effektive præventionsmiddel

Den mest effektive præventionsmetode kan også afhænge af, hvad du foretrækker, og hvor godt du er i stand til at bruge den. Her er hver præventionsmetode rangeret efter effektivitet:

Product
P-piller	Korrekt brug: Over 99% effektiv	Typisk brug: 91% effektiv
Minipiller	Korrekt brug: Over 99% effektiv	Typisk brug: 91-93% effektiv
P-plaster	Korrekt brug: Over 99% effektiv	Typisk brug: 91% effektiv
P-ring	Korrekt brug: Over 99% effektiv	Typisk brug: 91% effektiv
P-sprøjte	Korrekt brug: Over 99% effektiv	Typisk brug: 94% effektiv
Kobberspiral	Korrekt: Over 99% effektiv
Hormonspiral	Korrekt: Over 99% effektiv
P-stav	Korrekt: Over 99% effektiv
Sterilisation af kvinder og mænd	Korrekt: Over 99% effektiv
Kondomer til mænd	Korrekt brug: 98% effektiv	Typisk brug: 82% effektiv
Kondomer til kvinder	Korrekt brug: 95% effektiv	Typisk brug: 89% effektiv
Pessar	Korrekt brug: 92-96% effektiv	Typisk brug: 71-88% effektiv
Familieplanlægning og fertilitetsbevidsthed	Korrekt brug: Op til 99% effektiv	Typisk brug: Omkring 76% effektiv
Afbrudt samleje metode	Korrekt brug: Op til 96% effektiv	Typisk brug: 80-86% effektiv

Selvom de forskellige typer prævention har en effektivitetsprocent på over 90%, når de anvendes korrekt, vil de fleste ikke kunne leve op til dette hver gang – så husk på de “typisk brug” effektivitetsprocenter, når du træffer din beslutning.

Der kan aldrig garanteres 100% beskyttelse mod graviditet med nogen præventionsmetode, andet end hvis du helt undgår sex. Du kan dog sænke risikoen betydeligt ved at kombinere to metoder – f.eks. en hormonel præventionsmetode kombineret med en barriere metode, som kondomer. Hvis du gør det, så vil du i høj grad reducere risikoen for graviditet og også beskytte dig mod kønssygdomme.

Hvordan vi indsamler information

Når vi præsenterer dig med statistik, data, meninger eller konsensus, så fortæller vi dig, hvor vi har det fra. Og vi viser kun data som klinisk pålideligt, hvis det stammer fra en pålidelig kilde, som f.eks. et statsfinansieret sundhedsvæsen, en fagfællebedømt medicinsk tidsskrift, eller en anerkendt analyse- eller dataorganisation. Læs mere i vores redaktionelle politk.

Prævention

Hvad er den bedste prævention for mig?

Var denne artikel brugbar for dig?

Hvilke former for prævention findes der?

Oral prævention

Hvad er p-piller?

Minipiller

Minipiller vs. p-piller

Bedste p-pille mod kraftige og smertefulde menstruationer

Hvad er den bedste orale prævention?

Pillefri prævention

P-plaster

P-ring

P-sprøjte

Spiraler

Hormonspiral

P-stav

Barrieremetoder

Kondomer

Pessar

Permanent prævention

Sterilisering

Naturlig prævention

Fertilitetsbevidsthed

Afbrudt samleje metoden

Det mest effektive præventionsmiddel

Lad os hjælpe dig med at vælge bedre.

Tilføj en medicin for at sammenligne

Foreslå en medicin

Fortæl os om et problem

Spørg os eller foreslå noget.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at få det sidste nye om Prævention og meget mere.

Prævention

Hvad er den bedste prævention for mig?

Var denne artikel brugbar for dig?

Hvilke former for prævention findes der?

Oral prævention

Hvad er p-piller?

Minipiller

Minipiller vs. p-piller

Bedste p-pille mod kraftige og smertefulde menstruationer

Hvad er den bedste orale prævention?

Pillefri prævention

P-plaster

P-ring

P-sprøjte

Spiraler

Hormonspiral

P-stav

Barrieremetoder

Kondomer

Pessar

Permanent prævention

Sterilisering

Naturlig prævention

Fertilitetsbevidsthed

Afbrudt samleje metoden

Det mest effektive præventionsmiddel

Lad os hjælpe dig med at vælge bedre.

Tilføj en medicin for at sammenligne

Foreslå en medicin

Fortæl os om et problem

Spørg os eller foreslå noget.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at få det sidste nye om Prævention og meget mere.

Vælg leveringsland

Modtag tilbud og opdateringer

Så er du der næsten...