Hvordan fungerer finasterid?
Mandligt hårtab kaldes også androgen alopeci. Det er relateret til det mandlige kønshormon dihydrotestosteron (DHT).
Dihydrotestosteronets funktion er forbundet med at hjælpe dig med at opbygge muskler, og vedligeholde et sundt sexliv. DHT påvirker derudover også hårsækkenes vækst og sundhed, men for meget DHT kan få dig til at miste håret på hovedet i takt med, at du bliver ældre.
Finasterides virkningsmekanisme er delvist at hæmme et enzym kaldet 5-alfa-reduktase (5-A-R). Dette enzym hjælper din krop med at omdanne frit eller overskydende testosteron til dihydrotestosteron. Denne omdannelse af testosteron til DHT er en naturlig proces, men ikke noget, som du ønsker, hvis du taber håret.
Hårtab forårsaget af DHT vil begynde at påvirke de fleste mænd, når de er i trediverne. Det påvirker op til 50% af mænd i en alder af 50 år. Finasteride sænker dine niveauer af DHT - dette bremser hårtab, og kan i nogle tilfælde også give hårvækst.
Finasteride 5mg
Finasteride kommer ligeledes i en dosis på 5mg, som bruges til at behandle forstørret prostata (BHP), der typisk kommer pga. hormonelle forandringer i takt med at man bliver ældre. Tilstanden er for det meste ikke ondartet, men den kan give ubehagelige symptomer såsom vandladningsbesvær og impotens.
Finasterid reducerer prostataens størrelse hos mænd med BPH. Hvis du ønsker at lære mere om behandlingen af forstørret prostata har vi en side om dette.

