Hvordan bruger jeg Testavan?
Du bør altid følge lægens anvisning, når du påfører Testavan. Du vil normalt begynde med at påføre ét pumpetryk af Testavan på dine overarme eller skuldre én gang dagligt på ca. samme tidspunkt hver dag, hvis du kan. Men hvis dine symptomer er svære – hvis ét pumpetryk dagligt ikke afhjælper dine symptomer, eller hvis dine niveauer af testosteron i blodet er meget lavt, så kan lægen muligvis øge din dosis til op til tre pumpetryk dagligt. [1]
For at påføre din Testavan gel:
- Find et rent, tørt og normalt sundt område af huden på overarmene eller skuldrene, der kan dækkes af en kortærmet T-shirt.
- Tag applikatoren af pumpen.
- Tag låget af applikatoren.
- Hold pumpen med dysen vendt mod overfladen på toppen af applikatoren.
- Tryk pumpen helt ned én gang for at presse gelen ud på applikatoren.
- Brug den flade overflade på applikatoren til at sprede gelen jævnt ud over det valgte hudområde.
- Tør overskydende gel og eventuelt spild af med en papirserviet og sørg for at bortskaffe servietten på en sikker måde for at forhindre overførsel til andre.
- Hvis du skal påføre to pumpetryk, så gentag trin 4-7 på din anden overarm/skulder.
- Hvis du skal påføre tre pumpetryk, så gentag først trin 4-7 på din anden overarm/skulder og gentag derefter trin 4-7 på din første overarm/skulder igen.
- Når du er færdig, tør applikatoren af med en papirserviet og bortskaf den sikkert for at forhindre overførsel til andre, inklusiv børn og kæledyr.
- Vask dine hænder med vand og sæbe med det samme.
Testavan gel er brandfarlig, indtil den tørrer, så sørg for at undgå rygning eller at komme nær ved åben ild, indtil den er helt tør. Du skal også vente, indtil applikationsområdet er helt tørt, inden du tager tøj på for at undgå, at gelen gnides af.
Sørg for at holde området, hvor du har påført Testavan, tildækket med tøj for at undgå tilfældig overførsel af Testavan til andre. Du bør vente mindst to timer, inden du tager et brusebad, karbad eller svømmer for at give gelen en chance for at blive absorberet i blodbanen.
Hvis du vil komme i en situation, hvor hud-til-hud kontakt med en anden person er sandsynlig på applikationsområdet, så sørg for at vaske området med vand og sæbe inden.
Hvor længe tager det for Testavan at virke?
Testavan begynder at blive absorberet ind i din blodbane, så snart du påfører gelen. Men det kan tage nogle måneder, inden dine T-niveuar i blodet bygger sig nok op til at lindre dine symptomer. Undersøgelser viser, at efter 3 måneders behandling med testosteron-gel forøgedes testosteronet til normalt niveau hos 85,5% af mænd med lavt testosteron. [2]
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg laver en fejl, mens jeg bruger Testavan?
Hvis du ved en fejl påfører for meget Testavan, så vask applikationsområdet med vand og sæbe så snart som muligt. Du kan opleve bivirkninger såsom irritabilitet, nervøsitet, vægtøgning eller hyppige og langvarige erektioner, hvis du bruger for meget Testavan.
Hvis du glemmer at påføre Testavan, når du normalt skulle, og det er mere end 12 timer, indtil din næste dosis, så kan du påføre den glemte dosis så snart du husker det. Men hvis der er mindre end 12 timer, indtil din næste dosis, så spring den glemte dosis over og fortsæt som normalt fra din næste planlagte dosis. Påfør aldrig en dobbelt dosis af Testavan for at kompensere for en glemt dosis.
Hvordan vi indsamler information.
Når vi præsenterer dig med statistik, data, meninger eller konsensus, så fortæller vi dig, hvor vi har det fra. Og vi viser kun data som klinisk pålideligt, hvis det stammer fra en pålidelig kilde, som f.eks. et statsfinansieret sundhedsvæsen, en fagfællebedømt medicinsk tidsskrift, eller en anerkendt analyse- eller dataorganisation. Læs mere i vores redaktionelle politk.