Hvordan tager jeg Femodette?
Femodette fås i blisterpakninger med 21 piller, og hver pille er markeret med ugedagen. Du bør tage én pille på samme tidspunkt hver dag, i henhold til ugedagen trykt på blisterpakningen. Følg pilene rundt på pakningen indtil du ikke har flere piller.
Du kan sluge hver pille med vand, hvis du har brug for det, men tyg den ikke.
Hvis du vælger at tage Femodette på en 21-dages basis, tager du – når du har taget alle 21 piller – en syv dages pause uden piller. Inden for få dage efter du har taget den sidste pille, burde du opleve en menstruationsblødning (grundet faldet i hormoner), som ikke nødvendigvis er afsluttet på det tidspunkt, du går i gang med den næste blisterpakning.
Forudsat at du tager pillerne korrekt og starter den næste pakning når du skal, behøver du ikke bruge yderligere prævention, såsom et kondom i løbet af den syv dages periode uden piller.
Påbegynd den næste blisterpakning efter de syv dages pause uden piller, også selvom du stadig kan opleve lidt blødning. Hvis du tager Femodette korrekt, vil du altid starte på en ny blisterpakning på samme ugedag.
Hvad hvis jeg glemmer en Femodette p-pille?
Hvis du er mindre end 12 timer for sent, er din beskyttelse mod graviditet ikke reduceret. Tag øjeblikkeligt den, du har glemt, også selv om det betyder, at du skal tage to piller på én dag.
Hvis du er mere end 12 timer over eller har glemt mere end én pille, kan din beskyttelse være nedsat. Tag den pille, du senest har glemt, så snart du kommer i tanker om det, også selv om det kan betyde, at du skal tage to piller tæt på hinanden. Lad eventuelle piller, du har glemt tidligere, sidde i pakningen. Du bør herefter fortsætte med at en pille hver dag over de næste syv dage på det sædvanlige tidspunkt. Brug kondom de næste syv dage.
Hvad hvis jeg mister en Femodette p-pille?
Du kan gøre en af to ting. Tag den sidste pille i blisterpakningen som erstatning for den tabte pille, og tag så de andre piller på de dage, de skal tages. Din pille cyklus vil være en dag kortere end normalt, men det vil ikke begrænse din beskyttelse. Når dine syv dages uden piller er gået, har du en ny startdag – en dag tidligere end før.
Den anden måde er at tage en pille fra en reservepakning (hvis du har en), og derefter tage resten af pillerne fra din nuværende blisterpakning som normalt. Skulle du miste flere piller, kan du bruge den reservepakning, du har åbnet.
Hvordan vi indsamler information.
Når vi præsenterer dig med statistik, data, meninger eller konsensus, så fortæller vi dig, hvor vi har det fra. Og vi viser kun data som klinisk pålideligt, hvis det stammer fra en pålidelig kilde, som f.eks. et statsfinansieret sundhedsvæsen, en fagfællebedømt medicinsk tidsskrift, eller en anerkendt analyse- eller dataorganisation. Læs mere i vores redaktionelle politk.