Godkendt fakta Godkendt fakta
Hvad er et astmaanfald?

Hvad er et astmaanfald?

Astma rammer omkring 300 millioner mennesker på globalt plan . Mennesker, der lider af dette, har betændte, opsvulmede og følsomme luftveje, som kan blive forsnævrede og fyldes med klæbrigt slim, når man kommer i kontakt med en udløser, også kaldet ”trigger”. Det kan føre til åndedrætsbesvær, trykken for brystet, hosten og pibende vejrtrækning under et astmaanfald.

Hvert tiende sekund rammes en person af et potentielt livstruende astmaanfald . Hovedårsagen til at anfaldene opstår er, at astmaen ikke er tilstrækkeligt kontrolleret, så risikoen for at få et anfald er meget lavere, hvis man bruger sin astmabehandling som ordineret.

Hamza  Mughal
Medicinsk gennemgået af
Hamza Mughal, Medicinsk rådgiver
Indholdsfortegnelse
Medicinsk gennemgået af
Dr. Hamza Mughal
Medicinsk rådgiver
d. 07. november 2022.
Mød Hamza  
Hamza
Var denne artikel brugbar for dig?

Hvad gør man ved et astmaanfald?

medical-iconAt kende tegnene på et astmaanfald og hvad man gør, er vigtigt, hvis du eller nogen, du kender, lider af astma. Det er også vigtigt at vide, hvordan man behandler et astmaanfald, hvis man støder på et, da dette kan redde liv. Et alvorligt astmaanfald, der ikke kan klares med almindelige midler, kan blive til en akut livstruende nødsituation.

  1. Hvis du får et astmaanfald, bør du sidde ret op. Undgå at ligge ned. Koncentrer dig om at tage langsomme og rolige vejrtrækninger og forbliv rolig.
  2. Tag et pust fra din inhalator for hver 30-60 sekunder (den er ofte blå) – dog ikke mere end 10 pust. Hvis du ikke har din inhalator på dig, hvis du får det værre efter at have brugt inhalatoren, eller hvis du bliver bekymret., så skal du ringe 1-1-2.
  3. Hvis der går mere end 15 minutter før ambulancen ankommer, bør du gentage ovenstående skridt (et pust med 30-60 sekunders mellemrum – dog maks. 10 pust). Du må ikke være bange for at ringe til alarmcentralen for at få hjælp. Hvis du følger ovenstående, og dine symptomer lægger sig, behøver du ikke at ringe til alarmcentralen. Men du bør dog få en akut/snarlig aftale med din egen læge, helst samme dag – hvis muligt.

Hvis nogen du kender, får et astmaanfald, bør du hjælpe dem i henhold til ovenstående skridt. Dette råd er ikke for dem, der modtager SMART eller MART-behandling. Du bør tale med en astmasygeplejerske eller din læge om, hvad du kan gøre, hvis du modtager behandling og får et astmaanfald.

Hvordan kan familie og venner hjælpe?

Venner og familie bør vide, hvordan man hjælper en astmapatient i tilfælde af en nødsituation. Du skulle gerne kunne tale åbent med de mennesker, du bruger tid med, om din astma, så de kender til det og kan hjælpe, hvis der bliver behov for det.
Hvis du laver en plan for, hvad der skal ske i forbindelse med et astmaanfald og deler den med dine nærmeste, så ved de, hvad der skal ske, hvis du får et anfald i deres nærhed. Og det kan også i høj grad anbefales at have en kopi på din telefon.

Hvad udløser astmaanfald?

Kender du årsagerne til dine astmaanfald, så kan det hjælpe dig til at undgå dem. Det kan dog være svært at forstå eller sætte fingeren på præcis, hvad der udløser dine, da alle har forskellige triggere.
Med det sagt, så er én af de største årsager til anfald, at din astma ikke er tilstrækkelig styret, så hvis du holder dig på banen med din medicin, kan det potentielt redde dit liv. Andre almindelige triggere af astmaanfald omfatter infektioner, allergier, luftforurening, medicin, kraftige følelser, vejret, motion, skimmelsvamp eller fugtig luft. Tager du din medicin som foreskrevet, og hvis du kender til dine triggere, så kan du kontrollere dine symptomer og begrænse risikoen for astmaanfald i fremtiden.

Tegn på et astmaanfald

Warning2.svgNår symptomerne på astma forstærkes i en kort periode, så er det tegn på, at du er ved at få et astmaanfald. Astmaanfald kan komme gradvist eller pludseligt. Derfor – i visse tilfælde, og specielt hvis anfaldet kommer gradvist, så har du tid til at overveje om du er ved at få et astmaanfald. At kende tegnene på et astmaanfald, kan hjælpe dig eller nogen, du kender, med at styre symptomerne og komme sikkert igennem anfaldet.
Normale symptomer på et astmaanfald omfatter:

  • Pibende vejrtrækning.
  • Hoste.
  • Trykken for brystet.
  • At have for lidt luft til at tale, spise eller sove.
  • Hurtig puls.
  • Sløvhed.
  • Udmattelse.
  • Svimmelhed.
  • Forvirring.

I alvorlige tilfælde kan anfald resultere i blå fingre og læber – og risiko for at besvime.
Hvis du oplever tegnene og symptomerne på et alvorligt astmaanfald og trinene til at behandle det ikke virker, bør du ringe efter en ambulance på 1-1-2 så du kan få den nødvendige hjælp.

Hvad er et gradvist indsættende astmaanfald?

Gradvist indsættende astmaanfald betegnes også som langsomt kommende astmaanfald. De fleste mennesker forbinder astmaanfald med noget hurtigt og pludseligt forekommende, så det er også vigtigt at kende til de gradvist indsættende anfald.
De langsomt kommende anfald forbindes med øget åndedrætsbesvær. Heldigvis – i modsætning til akutte astmaanfald (som kan blive meget alvorlige på få minutter), kan mennesker, der oplever et gradvist indsættende anfald, være i stand til at søge hjælp eller tage skridt til at lindre deres symptomer.

Hvad sker der ved et astmaanfald?

lifestyle-category-iconFor at vide, hvad der sker i forbindelse med et astmaanfald, må vi forstå en smule om, hvordan lungerne er opbygget. Lungerne er et komplekst organ, der har en speciel struktur, så de kan virke effektivt. Indeni lungerne er de større luftveje foret med brusk, så de ikke kollapser. Imidlertid har de mindre luftveje (bronkier og bronkioler) ikke denne foring. Muskelrør danner de mindre luftveje, og en række slimproducerende celler er en del af denne foring.

Når du får et astmaanfald, bliver dine luftveje betændte og opsvulmede. Det fører til at musklerne rundt om luftvejene trækker sig sammen og der produceres mere slim, der lukker for de mindre luftveje, som indeholder de slimproducerende celler og mangler bruskstøtte. Sammentrækningen og sekretionen af slim forsnævrer bronkierne (luftrørene til vejrtrækning), hvorved det bliver sværere at trække vejret. Derfor vil mange mennesker kæmpe med at få vejret, opleve trykken for brystet og have pibende vejrtrækning og hoste, når de får et astmaanfald.

Findes der behandling mod astmaanfald?

I skrivende stund findes der ingen kur mod astma, men hvis du tager den rette medicin, kan det hjælpe dig til at styre dine symptomer, så du kan leve normalt og have en aktiv livsstil.

Hvis du får et astmaanfald, så vil den umiddelbare behandling bestå af en anfaldsinhalator. Den indeholder medicin, der kan hjælpe dig til en bedre vejrtrækning. Hvis anfaldsinhalatoren ikke virker mod dine symptomer under et astmaanfald, så skal du søge akut lægehjælp.

Hvilken behandling mod astmaanfald gives på hospitalet?

Når du kommer til skadestuen, så er det første, du skal gøre, at registrere dig. Hvis du indlægges i ambulance, vil én af behandlerne registrere dig. Det omfatter personlige detaljer som navn, adresse og grunden til, at du skal på skadestuen. Nogle hospitaler har et særligt venteværelse på skadestuen for børn.

Når du er blevet registreret, så vil en sygeplejerske eller læge foretage den indledende undersøgelse. Undersøgelsen vil være grundlaget for den følgende behandling, som kan omfatte en nebulisator (medicinforstøver) eller steroider. En nebulisator hjælper dig til at inhalere flydende medicin i form af en tågespray, mens steroider hjælper til at berolige og reducere hævelse og betændelse, så symptomerne på et astmaanfald falder. Steroider gives normalt som væske eller som tabletter. I presserende situationer, kan de gives gennem en kanyle (en lille slange i en åre på bagsiden af hånden) eller direkte i en vene.

For at sundhedspersonalet kan få en ordentlig forståelse af dine symptomer, kan de foretage skanninger eller røntgenbilleder. Resultaterne af skanning eller røntgen, giver lægen mulighed for at udelukke eller behandle infektioner, blodpropper, hjertefejl, lungefibrose (ar på lungerne) og svulster. Når du kan udskrives fra hospitalet, så bør du få en tid hos lægen eller en astmasygeplejerske hurtigst muligt herefter.

Hvordan forebygger man et astmaanfald?

Hvis du vil vide, hvordan man stopper et astmaanfald, så er det bedste, som du kan gøre, at stoppe det inden det overhovedet opstår:

  • Hvis du synes, at dine symptomer bliver værre, må du ikke ignorere det. Det kan være første tegn på, at din astma ikke er helt under kontrol.
  • Tjek din egen inhalatorteknik jævnligt. Du bør også deltage i jævnlige møder med din læge eller astmasygeplejerske, så de ligeledes kan vejlede om teknikken.
  • Hvis du har fået udskrevet medicin for en anden lidelse, så tjek at den er forenelig med personer med astma.
    Hvis det er muligt, så prøv at identificere, hvad der udløser dine astmaanfald og forebygger dem i videst muligt omfang.
  • En sund livsstil med regelmæssig motion, sunde madvaner, ingen rygning og standardvacciner (influenzastik og pneumokokvacciner) kan også reducere risikoen for et anfald.
  • Tal med familie og venner om din situation, så de kan hjælpe i forhold til eventuelle bekymringer.
  • Er din astma behandlingsplan opdateret? Hvis du ikke er sikker, så snak med din læge eller astmasygeplejerske.

Få styr på din astma med et abonnement

your-health-continued (1)Som vi allerede har nævnt, så er den bedste måde til at undgå et astmaanfald, at have en god håndtering af din astma. Hvis du er bekymret om, at din astma måske ikke er lige så godt under kontrol, som den kunne være, så snak med vores læge. De kan hjælpe dig med, at vælge den bedste medicin til din tilstand og endda skifte din inhalator, hvis de vurderer at en anden kunne virke lidt bedre for dig. Læs mere om astma abonnement, muligheder og om vores opfølgningsservice.

Reference Popover #ref2
Reference Popover #ref1

Hvordan vi indsamler information

Når vi præsenterer dig med statistik, data, meninger eller konsensus, så fortæller vi dig, hvor vi har det fra. Og vi viser kun data som klinisk pålideligt, hvis det stammer fra en pålidelig kilde, som f.eks. et statsfinansieret sundhedsvæsen, en fagfællebedømt medicinsk tidsskrift, eller en anerkendt analyse- eller dataorganisation. Læs mere i vores redaktionelle politk.

Fortæl os hvad du gerne vil høre.

Har du et emne, som du gerne vil have, at vi skriver om i en ny artikel? Fortæl os om det.

Vores nyhedsbrev - medicin for din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Disclaimer: The information provided on this page is not a substitute for professional medical advice, diagnosis, or treatment. If you have any questions or concerns about your health, please talk to a doctor.

Skriv et forslag til en artikel

Fortæl os om din idé her.

(Og skriv endelig din e-mail også, så vi kan give dig besked, hvis vi skriver en artikel baseret på dit forslag.)

Hvad kunne du lide ved den?

Hvad kunne du ikke lide ved den?

Foreslå en medicin

Hvis der er en bestemt medicin eller sygdom, som du leder efter, så fortæl os om det – så kigger vi på det.

Det kan være, at vi sender en e-mail om dit spørgsmål, men du kan fravælge disse e-mails til enhver tid.

Fortæl os om et problem

Jeg accepterer Handelsvilkårene.
Det kan være, at vi sender en e-mail om dit spørgsmål, men du kan fravælge disse e-mails til enhver tid.

Spørg os eller foreslå noget.

Indsend dit spørgsmål her, eller fortæl os hvis du har fundet et problem på vores hjemmeside.

Det kan være, at vi sender en e-mail om dit spørgsmål, men du kan fravælge disse e-mails til enhver tid.
4.8

Vores gennemsnitlige bedømmelse baseret på 346 anmeldelser

Tilføj en medicin for at sammenligne

Dit spørgsmål er blevet sendt til vores team, og vi giver dig besked, når de har besvaret det.

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev. Hold øje med din indbakke for at følge med i vores seneste nyheder.

news-letter

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at få det sidste nye om Astma og meget mere.

Ved at klikke "Abonnér nu" accepterer du vores Privatlivspolitik.