Højdesyge

Hvad er højdesyge?

Højdesyge – også kendt som akut bjergsyge (AMS), er en tilstand, der forårsages af kroppens manglende evne til at få nok ilt. Det kan blive alvorligt for dit helbred, hvis du ikke behandles med det samme – selvom de fleste kommer sig fuldstændigt.

Det opstår oppe i højden, hvor luften er ”tyndere” med mindre oxygen, som gør det sværere for kroppen at behandle ilten. Heldigvis er der flere måder at undgå dette, hvis du planlægger rejsen godt.

Hvem får højdesyge?

Enhver kan få højdesyge. I modsætning til de fleste andre tilstande, så påvirker alder, køn og helbred sjældent tilstanden. Dvs. at ingen gruppe af mennesker er mere tilbøjelige til at få den end andre. At have haft det før vil heller ikke mindske symptomerne af tilstanden eller sandsynligheden for, at du oplever den igen.

Den største risiko for at få højdesyge kommer fra at være uforberedt. Det er vigtigt, at hvis du ved, at du skal være i et højtliggende miljø, at du så tager foranstaltninger for at undgå tilstanden og at behandle den, hvis den skulle opstå.

Hvor almindeligt er højdesyge?

Sandsynligheden for at opleve højdesyge hænger sammen med den højde du er i. For eksempel er det ikke muligt at opleve denne tilstand i Danmark, da det højeste punkt er ca. 170m over havoverfladen – altså langt under den højde, hvor højdesyge kan opstå, nemlig mere end 2.500m over havoverfladen.

Det er også vigtigt at bemærke, at du har lige så stor sandsynlighed for at opleve højdesyge i en by, f.eks. i La Paz i Bolivia, som du er at opleve det, mens du bestiger et bjerg. At rejse direkte til en højtliggende by kan faktisk øge risikoen for at tilstanden opstår, da skiftet i højde sker hurtigere, hvis man flyver til sin destination.

Hvis du skal være i højder over 2.500m, så er det sandsynligt, at du vil opleve i hvert fald nogle milde symptomer. Denne risiko kan mindskes ved at planlægge godt og grundigt.

Hvad forårsager højdesyge?

Højdesyge forårsages af mangel på ilt i kroppen, som forårsages af det ”tyndere” oxygen-niveau, der bliver tyndere jo højere du stiger op. Og det er værre, hvis du ikke har taget dig tid til at akklimatisere dig til den nye højde.

Det første symptom, som du muligvis oplever, er vejrtrækningsbesvær, som specielt kan blive et problem, når det kombineres med fysisk anstrengelse, f.eks. at bestige et bjerg.

Hvordan undgår jeg højdesyge?

Der er mange måder at undgå højdesyge ^[1] – eller i hvert fald minimere risiciene, som kan medfølge. Du kan stige langsomt op, så kroppen kan vænne sig til ændringerne i oxygen-niveau; hvile dig regelmæssigt, hvis du er i gang med en stejl opstigning; og ind imellem at stoppe med at bestige i en hel dag, hvis opstigningen er særligt stejl.

Du skal også undgå at blive dehydreret, at drikke alkohol, ryge og at spise fedtrige måltider – selvom de stadig bør være kalorierige, hvis du klatrer.

Hvad er symptomerne på højdesyge?

Det kan tage et par timer før symptomerne på højdesyge viser sig. Dette betyder også, at du stadig kan være påvirket af symptomerne, selvom du er klatret ned. Du vil normalt begynde at føle symptomer efter seks timer, men det kan tage en hel dag.

Symptomerne er blevet sammenlignet med dårlige tømmermænd, inklusiv hovedpine, svimmelhed og kvalme. Du kan også opleve appetitløshed, åndenød og generel fatigue.