Urinsyregigt

Hvad er urinsyregigt (podagra)?

Urinsyregigt er en form for gigt, hvor et led (eller flere led) bliver betændt. Det angrebne led bliver varmt, rødt og hævet.

Typisk påvirker det kun ét led ad gangen (som regel storetåen), men det kan også påvirke andre led, f.eks. fødder, hænder, håndled, albuer og knæ. Den kan pludselig blusse op, ofte i flere dage eller endda uger, før den går i ro igen. Det er en ekstremt smertefuld og ubehagelig tilstand, og du kan opleve tilbagevendende anfald, kendt som kronisk urinsyregigt.

Den kan lettes eller forebygges ved hjælp af medicin. Men det kan også hjælpe at undgå fødevarer med et højt purinindhold (sukkerholdige drikkevarer som sodavand, fisk og skaldyr som kammuslinger, kød (lever), alkohol), og at tabe sig ved at motionere regelmæssigt.

Hvem kan få urinsyregigt?

Mænd er mere udsatte for at lide af urinsyregigt end kvinder, og det er mere almindeligt blandt ældre mennesker. Andre forhold, der kan bidrage til at fremkalde gigt, kan være fedme og kost. ^[1] Etnicitet kan også være en medvirkende årsag, idet der er en højere forekomst af urinsyregigt blandt etniske minoriteter, især blandt sorte mennesker. ^[2]

Andre faktorer, der kan øge forekomsten af urinsyregigt, er:

• genetik
• alkoholforbrug
• kvinder, der har i/overstået overgangsalderen
• indtagelse af medicin som f.eks. vanddrivende medicin eller medicin mod forhøjet blodtryk (f.eks. ACE-hæmmere)
• medicinske tilstande som forhøjet kolesterol, højt blodtryk, nyresygdomme, slidgigt eller diabetes
• operation (eller hvis du har været udsat for en skade)

Hvor almindelig er urinsyregigt?

elv om det ikke er særlig almindeligt, anslås det, at urinsyregigt rammer mellem 1 og 2 % af den danske befolkning. Det er mest sandsynligt, at mænd over 30 år er de største ofre, og det samme gælder kvinder, der er gået i overgangsalderen.^[3] På verdensplan menes det, at så mange som 6 % af befolkningen på et eller andet tidspunkt er påvirket af urinsyregigt.

Hvad skyldes urinsyregigt?

Urinsyregigt skyldes ophobning af urinsyre i blodet. Når der produceres for meget urinsyre, eller hvis nyrerne ikke kan filtrere den ud, begynder den at ophobes og danne små skarpe krystaller i og omkring leddene, hvilket får dem til at blive betændte (hævede, røde) og smertefulde.

Visse fødevarer, der indeholder puriner, herunder rødt kød, fisk og skaldyr, alkoholholdige drikkevarer og søde drikkevarer (som indeholder fruktose), kan også udløse et højere urinsyre indhold.

Hvad er symptomerne på urinsyregigt?

Alle led kan rammes af urinsyregigt, men det er ofte de yderste led af lemmerne, som er udsat for urinsyregigt, f.eks. tæer, ankler, knæ og fingre. Når et urinsyregigt anfald opstår, sker det typisk pludseligt og alvorligt. Det angrebne led kan pludselig blive varmt og meget ømt, der opstår hævelse på og omkring det, og huden over det angrebne led bliver rød og skinnende. Det ledsages eller efterfølges af stærke, langvarige smerter.

Symptomerne udvikler sig normalt meget hurtigt i løbet af få timer og kan vare fra et par dage og helt op til to uger. Herefter vil smerterne normalt forsvinde, og leddet vil oftest vende tilbage til det normale.

Kan urinsyregigt føre til andre sygdomme?

Næsten alle, der får urinsyregigt, vil på et tidspunkt få nye anfald, som regel inden for et år. Disse efterfølgende anfald eller kronisk urinsyregigt kan føre til problemer, hvor leddet kan blive beskadiget. Desuden findes urinsten (nyresten) hos 14 % af urinsyregigt patienterne. Andre mere alvorlige komplikationer i forbindelse med urinsyregigt er kronisk nyresygdom, myokardieinfarkt (hjerteanfald) og andre hjertesygdomme. ^[1]