Levitra

Indholdsfortegnelse
Medicinsk gennemgået af
Dr. Daniel Atkinson
Klinisk ansvarlig
d. Dec 16, 2024.
Mød Daniel  
Daniel

Sidst opdateret d. Dec 16, 2024.

Var denne artikel brugbar for dig?

Vil jeg opleve bivirkninger, hvis jeg tager Vardenafil?

Vardenafil er en PDE5-hæmmer. PDE5 er et enzym i kroppen, der får blodkarrene til at indsnævre sig. Ved at begrænse aktiviteten af PDE5 får vardenafil blodkarrene til at udvide sig.

Hvis du har erektil dysfunktion, tillader vardenafil, at blodet lettere kan komme ind i de to kamre i penis (når du er seksuelt ophidset), så du derved kan få en erektion. Dog virker vardenafil ikke kun på blodkarrene i din penis, men i hele kroppen.

Derfor er de fleste bivirkninger et resultat af en ændring i blodtrykket. Vardenafils bivirkninger er normalt ikke noget at bekymre sig om, og de vil forsvinde hurtigt, da kroppen sørger for, at det er ude af dit system efter et par timer.

Hvis du har en sygehistorie med lavt blodtryk eller du allerede tager medicin for at sænke dit blodtryk, så skal du fortælle vores læge om dette, da vardenafil måske ikke er den bedste behandling mod impotens for dig i disse tilfælde.

Opdelt i henholdsvis almindelige, ikke almindelige og sjældne, er der her de bivirkninger, nogle mænd oplever, når de påbegynder behandlingen med vardenafil.

Hvad kan jeg gøre ved hovedpine efter at have taget vardenafil?

Selvom de fleste mænd ikke vil opleve hovedpine, så betragtes det stadig som en meget almindelig bivirkning – som forekommer hos omkring 25% af brugerne. Det sker normalt, når behandlingen påbegyndes, og de fleste mænd oplever, at det forsvinder efter, at de har brugt det et par gange. Vardenafil er ikke alene om at kunne give dette – faktisk giver de fleste potenspiller lejlighedsvis hovedpine i starten

Det sker, fordi PDE5-hæmmere, såsom vardenafil, får dine blodkar til at udvide sig, og derfor ændrer dette blodgennemstrømningen i hjernen. Resultatet er hovedpine lige fra mild til migræne eller klyngehovedpine. Hovedpine begynder ofte mindre end en time efter, du har taget vardenafil, men kan også opstå, efter at medicinens virkning er forsvundet, hvilket potentielt kan påvirke søvnen.

Det er muligt at behandle hovedpine, og begrænser deres intensitet og hvor længe de varer. Et par måder at undgå hovedpine på inkluderer at drikke nok væske, at undgå alkohol og at spise et lille måltid eller en snack sammen med din medicin. Hvis du ofte oplever hovedpine efter at have taget vardenafil, kan din læge foreslå paracetamol, som ikke vil interagere med vardenafil og vil være sikkert at bruge ved den anbefalede dosis.

Hvis du oplever slem hovedpine eller migræne og føler, at det er umuligt at fungere eller de påvirker din generelle seksuelle oplevelse negativt, så spørg lægen om at sænke din dosis, da data viser, at hovedpine er forbundet med højere doser.

  • Almindelige Levitra bivirkninger
  • Ikke almindelige bivirkninger
  • Sjældne bivirkninger

Almindelige bivirkninger kan påvirke op til 1 ud af 10 mænd, og inkluderer:

  • Hovedpine
  • Svimmelhed
  • Rødme
  • Stoppet eller løbende næse
  • Fordøjelsesbesvær

Ikke-almindelige bivirkninger kan påvirke op til 1 ud af 100 mænd. Disse inkluderer:

  • Hævet ansigt, læber eller hals
  • Forstyrret søvnmønster
  • Søvnighed
  • Ændringer i farveopfattelsen og lysfølsomhed
  • Smerter i øjnene
  • Ringen for ørerne og svimmelhed
  • Bankende hjerte og øget puls
  • Åndenød
  • Tilstoppet næse
  • Sure opstød
  • Mavekatar (betændelse i mavesækkens slimhinde)
  • Mavesmerter
  • Diarré
  • Opkast og kvalme
  • Mundtørhed
  • Forhøjede niveauer af leverenzymer i dit blod
  • Udslæt
  • Ryg- og muskelsmerter
  • Muskelstivhed
  • Langvarige erektioner
  • Ubehag (en generel følelse af ubehag eller sygdom)

Sjældne bivirkninger kan påvirke op til 1 ud af 1.000 mænd og inkluderer:

  • Øjenbetændelse
  • Allergiske reaktioner
  • Angst
  • Besvimelse
  • Hukommelsestab
  • Anfald
  • Grøn stær (forhøjet tryk i øjet)
  • Tåreflåd (øjne der løber i vand)
  • Hjerteanfald eller ændret hjerterytme
  • Hjertekrampe (brystsmerter forårsaget af
  • nedsat blodgennemstrømning til hjertet)
  • Højt eller lavt blodtryk
  • Næseblod
  • Effekt på resultaterne ved blodprøver for at kontrollere leverfunktionen
  • Følsom hud over for sollys
  • Smertefulde erektioner
  • Brystsmerter
  • Midlertidig nedsat blodgennemstrømning til dele af hjernen

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg oplever bivirkninger ved vardenafil?

Fortæl lægen, hvis du oplever nogen bivirkninger med vardenafil, så kan de drøfte dette med dig i detaljer. Sammen vil du og vores læge beslutte, hvorvidt du bør fortsætte på din recept, nedsætte din vardenafil-dosis eller skifte til et andet lægemiddel.

Mange mænd med erektil dysfunktion oplever, at mildere bivirkninger oftest forsvinder efter flere ganges bruge af vardenafil. Dette skyldes, at din krop kan blive mindre sensitiv over tid. Hvis du oplever bivirkninger i form af brystsmerter, ændret hjerterytme, anfald, hævelse, åndenød eller en erektion, der varer længere end fire timer (priapisme) – skal du straks tage på hospitalet, da disse kræver øjeblikkelig lægehjælp.

Kan jeg nedsætte min risiko for bivirkninger ved vardenafil?

Når du modtager dit præparat, skal du huske at læse indlægssedlen. Ja, den er lang, og du føler måske, at du har læst alt om, hvad der er at vide. Men dette papir giver dig instruktioner om, hvordan du bedst tager vardenafil, og så er det altid godt at have det foran sig – sort på hvidt.

Hvis du ikke tager anden medicin, der interagere med vardenafil, er det vigtigste at undgå grapefrugtjuice. Grapefrugtjuice kan forøge vardenafils virkning, og øge risikoen for bivirkninger, derfor er det en god idé at undgå det.

19 (1)

Vardenafil advarsel: Dette må du vide

Det første skridt, du kan tage for at nedsætte risiko for bivirkninger, begynder ved din første konsultation. Sørg for at give vores læge din komplette sygehistorie, herunder al medicin, du tager, samt lidelser, du eventuelt har eller har haft.

Noget medicin, og visse lidelser betyder, at vardenafil ikke er det bedste potensmiddel for dig. Vores læge ved, hvad disse er. Ved at give alle de oplysninger, du overhovedet kan, kan de træffe den bedste beslutning for dig, og reducere risikoen for, at du oplever bivirkninger fra din behandling.

Hvis du oplever bivirkninger efter påbegyndt behandling, så fortæl dette til vores læge. Lægen vil muligvis sænke din dosis eller give dig en anden form for medicin mod impotens.

Hvilken medicin kan forårsage interaktioner med vardenafil?

Vardenafil kan interagere med nitratpræparater, antihypertensiva og alfa-blokkere, som nedsætter blodtrykket. Det er vigtigt at du, under din første konsultation, fortæller lægen, hvis du tager nogen af disse lægemidler, da det kan betyde, at vardenafil ikke er den bedste løsning for dig.

Andre interaktioner med vardenafil omfatter antidepressiva, antibiotika, svampedræbende midler, medicin mod prostata og midler mod HIV/AIDS. Igen, fortæl lægen, hvis du tager nogen af disse ting, før du påbegynder din behandling med vardenafil. Fortæl ligeledes, hvis du begynder at tage dem, mens din behandling med vardenafil er begyndt.

Jeg har allerede eksisterende sygdomme. Kan jeg stadig bruge vardenafil?

Nogle allerede eksisterende sygdomme kan betyde, at vores læge skal holde lidt mere øje med dig under din behandling med vardenafil. Det kan også være nødvendigt at sænke din dosis fra starten af.

Disse sygdomme inkluderer:

  • Uregelmæssig hjerterytme
  • Arvelige hjertesygdomme
  • Peyronies sygdom (hvor penis er skæv)
  • Seglcelleanæmi
  • Myelomatose
  • Leukæmi
  • Mavesår
  • Blødersygdomme (såsom hæmofili)

Hvis du lider af følgende, kan det være, at du ikke kan benytte vardenafil. Du skal fortælle vores læge om det ved din konsultation, hvis du har eller nogensinde har haft:

  • Alvorlige problemer med hjertet eller leveren
  • Hvis du får nyredialyse
  • Hvis du har haft et slagtilfælde for nyligt
  • Hvis du har haft et hjertetilfælde for nyligt
  • Hvis du har lavt blodtryk
  • Hvis du har en familiehistorie med degenerative øjensygdomme
  • Hvis du nogensinde har lidt af noget, der involverede tab af synet

Hvem bør ikke bruge vardenafil?

Hvis du er allergisk overfor vardenafil eller en af de andre ingredienser i vardenafil, bør du ikke bruge det. Tegn på en allergisk reaktion omfatter: udslæt, kløen, hævelser i ansigtet, hævede læber og åndenød. Lad derfor straks din læge vide det, hvis du oplever nogen af disse ting.

vardenafil er ikke godkendt til mænd under 18 år, og er muligvis heller ikke egnet til mænd over 75 år – vores læge vil kunne vurdere, hvorvidt vardenafil  er egnet til dig.

Hvis du tager medicin, der kan interagere med vardenafil, såsom nitratpræparater mod brystsmerter, er det vigtigt at fortælle dette til lægen, da disse sammen med vardenafil kan påvirke blodtrykket i alvorlig grad. Det kan være tilfældet, at du ikke skal bruge vardenafil, men at anden medicin mod impotens muligvis passer bedre til dig.

Vardenafil atrieflimren er, når pulsen er uregelmæssig, og ofte også unormal hurtig efter behandlingen med vardenafil. Det er en sjælden tilstand med kun en håndfuld casestudier, der normalt forekommer hos raske mænd, der ikke lider af impotens, som har taget vardenafil. Så hvis du ikke har rejsningsproblemer, bør du altså ikke tage vardenafil.

Hvad hvis mit helbred ændrer sig, mens jeg tager vardenafil?

Fortæl det til vores læge. Hvis du får ordineret ny medicin, som du ikke tog, da du først begyndte på vardenafil, kan de muligvis interagere med hinanden. Ligeledes skal du, hvis dit helbred ændrer sig, snakke med lægen om dette.

Vores læge vil herefter kunne vurdere, hvorvidt Levitra stadig er det rigtige for dig, om det ville være en mulighed at sænke din dosis eller om et andet potensmiddel ville fungere være.

Få den ekspertviden, du har brug for hos Treated

Hos Treated kan du benytte dig af vores online konsultation for at finde ud af, om Levitra er det rette potensmiddel til dig. Baseret på din profil, hvilket inkluderer spørgsmål om din sygehistorie samt dit aktuelle helbred, vil en af vores registrerede læger anbefale et par muligheder.

Herfra vælger du den behandlingsplan, som du tænker vil virke bedst for dig og din livsstil. Vælg det abonnement du ønsker, køb din medicin online, og få din behandling leveret til din dør. Du kan til enhver tid ændre, pause eller annullere din plan.

Hvis du vil lære lidt mere om vardenafil, inden du konsulterer med os, så skulle du gerne kunne finde alt, som du gerne vil vide, i vores vardenafil guide.

Reference Popover #ref1
Reference Popover #ref2
Reference Popover #ref3
Reference Popover #ref4
Reference Popover #ref5
Reference Popover #ref6
Reference Popover #ref7
Reference Popover #ref8
Reference Popover #ref9
Reference Popover #ref10

Hvordan vi indsamler information

Når vi præsenterer dig med statistik, data, meninger eller konsensus, så fortæller vi dig, hvor vi har det fra. Og vi viser kun data som klinisk pålideligt, hvis det stammer fra en pålidelig kilde, som f.eks. et statsfinansieret sundhedsvæsen, en fagfællebedømt medicinsk tidsskrift, eller en anerkendt analyse- eller dataorganisation. Læs mere i vores redaktionelle politk.

Lad os hjælpe dig med at vælge bedre.