Levitra

Hvilken Vardenafil-dosis er bedst for mig?

Den perfekte dosis af Vardenafil for dig er den lavest mulige dosis, der kan give dig alt, hvad du ønsker ved din potensbehandling med lavest antal bivirkninger.

Dosen, som du får ordineret, afhænger af et par ting. Blandt andet hvordan din krop tolererer Vardenafil (om du oplever bivirkninger), om det er første gang du prøver Vardenafil, om du tager anden medicin, som kan interagere med behandlingen og om du har andre allerede eksisterende sygdomme, som kan øge din risiko for bivirkninger.

Vardenafil
Indholdsfortegnelse
Medicinsk gennemgået af
Craig Marsh
Indstillende team
d. Jul 03, 2025.
Mød Craig  
Craig

Sidst opdateret d. Jul 03, 2025.

Var denne artikel brugbar for dig?
1 personer tyckte att den här artikeln var användbar

Vardenafil er tilgængelig i doser på 5mg, 10mg eller 20mg. Hvis dette er din første gang på vardenafil, vil lægen anbefale en dosis baseret på din sygehistorie, samt om du tager anden medicin, der kan interagere med den. Det er altid godt at være opmærksom på eventuelle bivirkninger af enhver medicin, du tager eller overvejer at tage.

Normalt, hvis du er rask, under 75 år og ikke tager anden medicin, såsom nitratpræparater og alfa-blokkere, som er kendt for at interagere med vardenafil, vil din læge ordinere en startdosis på 10mg. Hvis du efter et par gange finder ud af, at du ikke opnår dit ønskede ’potentiale’ i soveværelset, skal du ikke bekymre dig. Tal blot med lægen, så vil de overveje at øge din dosis til 20 mg, hvis du ikke oplevede bivirkninger ved de 10mg.

Vardenafil 20mg: den maksimale dosis

Vardenafil 20mg er den højest tilgængelige dosis. Når du påbegynder din behandling, skal du ikke regne med at få Vardenafil 20mg.

Efter du har forsøgt med doseringen på 10mg et par gange, og stadig hverken opnår de ønskede resultater eller oplever bivirkninger, vil din læge måske anbefale Vardenafil 20mg. Da 20mg er den maksimale dosis, findes der ingen Vardenafil 30mg, og du bør aldrig tage mere end én pille i løbet af en periode på 24 timer.

I kliniske forsøg opnåede 81% af de 573 mænd, der tog Vardenafil på 20mg, vellykket penetration første gang. For 70% var det ligeledes muligt at få og holde en erektion. Efter 4 ugers behandling var mændene i stand til at opnå pålidelige erektioner og bivirkningerne var milde, herunder hovedpine, rødme og stoppet næse.

De fleste af os har opfattelsen “jo mere, desto bedre”, og af den grund burde en Vardenafil 20mg pille jo resultere i bedre erektioner end en pille på 10mg. Dette er dog ikke tilfældet. Hvis du kan opnå erektioner ved en dosis på 10mg, vil 20mg ikke hjælpe dig yderligere. Det eneste dette vil gøre, er at øge din risiko for bivirkninger. Derfor vil din læge lade dig begynde på 10mg, og derefter øge din dosis til 20mg, men kun hvis de 10mg ikke giver dig de ønskede resultater.

Hvis du får udskrevet 20mg og oplever, at du påvirkes af alt for mange bivirkninger, så tag en snak med din læge. Det er intet at bekymre sig om, det handler blot om at finde den rette behandling til dig. Hvis 20mg heller ikke fungerer, vil lægen muligvis anbefale andre typer piller mod impotens eller alternative behandlinger.

Hvor længe tager det, før Vardenafil 20mg virker?

Mellem 25 og 60 minutter. Hvis du tager Vardenafil med eller lige efter et stort måltid, kan det muligvis tage længere end 60 minutter, før lægemidlet træder i kraft. Når pillen er taget, forbliver den aktiv i dit system i op til fem timer. Ligesom en dosis på 20mg ikke giver dig længerevarende, hårdere erektioner, hvis du allerede kan opnå en erektion med dosen på 10mg, betyder en højere dosis altså heller ikke, at Vardenafil virker hurtigere.

Hvis du får ordineret en dosis på 5mg, måske grundet en allerede eksisterende medicinsk lidelse eller fordi du oplever bivirkninger af dosen på 10mg, og dosen på 5 mg virker hurtigere end de ellers 25-60 minutter, vil det at “opgradere” til en 10 mg dosis ikke resultere i, at medicinen “slår hurtigere til”. Dette vil i stedet udelukkende øge din risiko for at opleve bivirkninger.

18 (1)

Vardenafil 10mg: startdosen for Levitra

10 mg er den normale startdosis med god grund. I kliniske forsøg er det generelt den mest effektive dosis af Levitra for størstedelen af de mænd, der havde de færreste bivirkninger.

Eksempelvis virker en dosis på 10mg af Vardenafil på omkring 79.8% af mændene. Angående Levitra 20mg vs. 10mg, er dosen på 20mg effektiv hos omkring 80% mændene. Selvom der ikke er stor forskel mellem effektiviteten af disse, vil 20mg have en større risiko for bivirkninger, hvorfor det derfor kun ordineres til mænd, som ikke kan opnå de ønskede resultater ved en dosis på 10mg.

Hvor længe virker Vardenafil 10mg?

Vardenafil virker i fire til fem timer. Dette betyder, at i op til 5 timer efter du har taget pillen, bør du have lettere ved at få en erektion. Dette gælder både for Vardenafil med en dosis på 10mg, 20mg og 5mg.

Hvis du tager 10mg Vardenafil og finder ud af, at du får en erektion og kan fortsætte med dette i 4-5 timer, vil en højere dosis ikke nødvendigvis betyde, at effekten vil vare endnu længere. Hvad dette i stedet vil gøre, er at øge risikoen for, at du vil opleve unødvendige bivirkninger.

Hvis du opdager, at et vindue på 4-5 timer ikke er nok for dig, så tag en snak med din læge. Her vil du muligvis blive anbefalet et andet potensmiddel, f.eks. Cialis, som kan tilbyde en effekt, der kan vare op til 36 timer.

Husk altid at tage Levitra nøjagtigt efter lægens anvisning. Hvis du har spørgsmål, mens du tager det, så log blot ind på din konto og send os en besked.

Vardenafil 5mg: den lave dosis

Hvis du oplever bivirkninger, når du tager Vardenafil, eller allerede har eksisterende medicinske lidelser, der ændrer, hvordan dit stofskifte fungerer, så kan du få ordineret Vardenafil 5mg.

Dette kan fungere som din startdosis, der ordineres af din læge baseret på din helbredshistorik eller andre lægemidler, som du tager. Du kan også vælge at starte med en dosis på 10mg og derefter gå ned til 5mg, hvis du oplever bivirkninger.

Hvis du begynder på Vardenafil 5mg – eller hvis din dosis bliver sænket, er der ingen grund til bekymring. Dette gør din læge for at minimere eventuelle bivirkninger, og det har intet at gøre med, hvor effektiv din behandling af impotens vil være.

En dosis på 5mg er stadig en effektiv behandling mod impotens, som tillader størstedelen af de behandlede mænd, 64,5%, i at få erektion og bevare erektionen under sex.

Ændring af doserne på Vardenafil

Hvis dit helbred ændrer sig, eller hvis du får ordineret ny medicin, er det en god idé at give vores læge besked hurtigst muligt. Dette skyldes, at visse lidelser og lægemidler kan interagere med Vardenafil. Ved at give lægen besked, er det mulighed at bedømme, hvorvidt din dosis bør sænkes for at minimere risikoen for, at du oplever bivirkninger.

Hvis du ligeledes begynder på Vardenafil med en dosis på 10mg, men finder ud af, at du stadig ikke er i stand til at få en erektion, eller hvis det ikke fungerer så godt, som du ønsker, så fortæl det til vores læge. Efter et par gange på Vardenafil vil både du og din læge have en god idé om, hvordan din krop reagerer, hvis du for eksempel oplever bivirkninger ved den almindelige startdosis på 10mg. Hvis du ikke oplever dette, og du stadig ikke kan få en erektion, vil din læge måske anbefale at øge din dosis til 20mg.

Kan jeg fordoble min dosis af Vardenafil?

Kun hvis lægen anbefaler dig at gøre dette. Hvis du tager tabletter på 5mg eller 10mg, og disse ikke virker effektivt nok, så tag en snak med lægen, der eventuelt kan anbefale dig at tage to tabletter for at se, om en højere dosis kan fungere bedre for dig. Tag aldrig mere end 20mg vardenafil over en 24-timers periode, da det ikke er sikkert for dig – og heller ikke vil øge, hvor effektivt vardenafil virker for dig.

Den maksimale dosis af Vardenafil er er 20mg og der findes ingen Vardenafil 40mg. Dette skyldes, at doser højere end 20mg har større risiko for bivirkninger, kan forårsage priapisme (en erektion, der varer i mere end 4 timer og kræver øjeblikkelig lægehjælp) og kan påvirke blodtrykket i alvorlig grad.

Hvis Vardenafil ikke fungerer for dig, kan din læge anbefale andre potensmidler såsom Viagra eller Cialis. Hvis du generelt ikke føler at piller mod impotens virker, så fortæl det til vores læge. Lægen kan anbefale alternative behandlinger såsom en penispumpe eller injektioner.

Reference Popover #ref1
Reference Popover #ref2
Reference Popover #ref3
Reference Popover #ref4

Hvordan vi indsamler information

Når vi præsenterer dig med statistik, data, meninger eller konsensus, så fortæller vi dig, hvor vi har det fra. Og vi viser kun data som klinisk pålideligt, hvis det stammer fra en pålidelig kilde, som f.eks. et statsfinansieret sundhedsvæsen, en fagfællebedømt medicinsk tidsskrift, eller en anerkendt analyse- eller dataorganisation. Læs mere i vores redaktionelle politk.

Lad os hjælpe dig med at vælge bedre.