Hvad er en Onbrez Breezhaler?
Onbrez Breezhaleren er en type medicin, der bruges til at behandle Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL). Den fås som en kapsel, der indsættes i en inhalator. Inhalatoren stikker hul på kapslen med Onbrez og udløser et pulver, som kan inhaleres.
Behandlingen fremstilles af et medicinalfirma ved navn Novartis, og det kan kun fås med recept – og kan altså ikke skaffes i håndkøb.
Hvordan virker en Onbrez Breezhaler?
Det aktive indhold i Onbrez Breezhaler er indacaterol. Indacaterol betegnes som en ultra-langtidsvirkende beta-andrenoceptor agonist (Ultra-LABA). Den virker ved at afslappe muskler omkring dine luftveje, hvilket lindrer symptomerne på KOL og gør det nemmere for dig at trække vejret.
Udover at bruges mod KOL udskrives ultra-LABA-inhalatorer også til mennesker, der har moderat til alvorlig astma. Da behandlingen er kraftigere, reducerer den behovet for de korterevirkende inhalatorer. Du kan dog have behov for at bruge din standardinhalator nogle gange om dagen. Onbrez Breezhaler bør kun bruges én gang om dagen, hvorefter den virker 24 timer .
Hvilke doser af Onbrez Breezhaler findes der?
Der fås to doser af Onbrez Breezhaler: En lavere dosis på 150 mikrogram og en højere en på 300 mikrogram. Den dosis du får udskrevet, vil være baseret på styrken af dine symptomer. Uagtet hvilken dosis du har fået udskrevet, skal du kun tage behandlingen én gang om dagen.
Hvis du fortæller os om dit helbred, finder vi sammen ud af, hvilken dosis, der vil have den bedste effekt mod dine symptomer.