Hvordan bruger jeg Evo Sequi-plastrene?
Evo Sequi-plastre er både effektive og nemme at bruge. De bør placeres på et hårfrit sted på kroppen, under taljen – det vil typisk være på lårene eller ballerne. Det er vigtigt, at du ikke placerer plastrene samme sted igen og igen – og de bør ikke placeres på dine bryster eller over rifter/sår.
Desuden er det vigtigt, at du ikke sætter plastrene på et område, hvor du har brugt creme eller talkum – og aldrig under elastik, såsom trussekanten.
Hvornår skal jeg begynde at bruge Evo Sequi-plaster?
Du starter din Evo Sequi-behandling med et Evorel 50-plaster i to uger (fire plastre), og dernæst med Evo Conti-plaster i to uger (fire plastre).
Hvis du fortsat får menstruation, bør du starte med et Evorel 50-plaster inden for fem dage fra starten af menstruationsblødningerne – og tage det efter samme metode som beskrevet før: Evorel 50 i to uger og dernæst Evo Conti i to uger.
Du kan begynde samme behandling som ovenstående til enhver tid, hvis du ikke har menstruation længere og du ikke tidligere har været i behandling for overgangsalderen.
Hvis du har brugt en anden hormonbehandling, vil denne type være bestemmende for, hvornår i din cyklus, du skal starte med Evo-plastrene.
Hvis du har fået fjernet livmoderen (hysterektomi), så kan du godt udelukkende bruge Evorel 50-plastre, som kun indeholder estradiol. Hvis du stadig har din livmoder, så er det nødvendigt at bruge kombinationen af begge hormoner, estradiol og norethisteronacetat, som findes i Evo Conti. Dette er for at mindske risikoen for livmoderkræft. Hvis du desuden stadig har menstruation, så må du bruge kombinationen af Evorel 50- og Evo Conti-plastre alt efter, hvor i din cyklus du er. Denne kombination af plastre kommer i den pakke, som hedder Evo Sequi.
Husk, at hvis du er i tvivl om, hvordan du skal bruge Evo-plastrene, kan du altid spørge vores læge.
Hvornår skal jeg skifte plaster?
Hvert plaster skal skiftes to gange om ugen – hver 3. eller 4. dag, så du skal bruge fire Evorel 50-plastre og fire Evo Conti-plastre hver måned. Udskiftningen følger et meget fast skema, så hvis du starter med et plaster om mandagen, skal det skiftes om torsdagen og igen den følgende mandag.
- Mandag – torsdag – mandag.
- Tirsdag – fredag – tirsdag.
- Onsdag – lørdag – onsdag.
- Torsdag – søndag – torsdag.
- Fredag – mandag – fredag.
- Lørdag – tirsdag – lørdag.
- Søndag – onsdag – søndag.
Du kan holde styr på dagene ved at skrive på pakken.
Hvordan vi indsamler information.
Når vi præsenterer dig med statistik, data, meninger eller konsensus, så fortæller vi dig, hvor vi har det fra. Og vi viser kun data som klinisk pålideligt, hvis det stammer fra en pålidelig kilde, som f.eks. et statsfinansieret sundhedsvæsen, en fagfællebedømt medicinsk tidsskrift, eller en anerkendt analyse- eller dataorganisation. Læs mere i vores redaktionelle politk.