minipiller

Indholdsfortegnelse
Gennemgået d. Nov 8, 2022. af Dr. Daniel Atkinson Klinisk ansvarlig Registreret hos GMC (No. 4624794) Næste gennemgang er planlagt d. Nov 8, 2025.
Daniel

Sidst opdateret d. Sep 22, 2025.

Var denne artikel brugbar for dig?
1 personer tyckte att den här artikeln var användbar

Hvad er minipiller?

Minipillen er et hormonelt præventionsmiddel, der forhindrer graviditet. Den adskiller sig fra p-pillen, fordi den kun indeholder ét hormon, hvilket altid er en version af progesteron.

Minipillen er over 99% sikker ved perfekt brug. Din beskyttelse er stadig oppe på 92% effektiv ved mere “typisk” brug. Dette gør den lige så effektiv som p-pillen, der både indeholder syntetiske versioner af østrogen og progesteron.

Minipillen kan være at foretrække for visse kvinder, der reagerer negativt på østrogenens bivirkninger, der kan være forbundet med p-piller. Minipillen tages dagligt – og modsat p-piller, er der ingen “pille-frie” pauser eller placebopiller – du skal aktivt tage minipillerne uafbrudt.

Hvordan virker minipiller?

Minipillen, der ikke skal forveksles med p-pillen, forhindrer graviditet i at opstå – men hvad gør minipillen i selve kroppen for at forhindre graviditet, og hvordan virker den?

I løbet af menstruationscyklussen frigives progesteron naturligt i stigende og faldende mængder, og dette påvirker, hvordan kroppen forbereder sig på graviditet. Minipiller indeholder gestagen (syntetisk progesteron), og niveauet af gestagen i pillerne er lavere end dét niveau, der findes i p-piller.

Når du tager minipiller, påvirker de tilføjede progesteronniveauer kroppen på flere måder for at forhindre graviditet. Eksempelvis kan minipillerne undertrykke ægløsningen, hvilket betyder, at æg ikke frigives. Minipillerne gør også slimen i livmoderen tykkere, hvilket kan blokere for sædceller. Derudover gør minipillerne livmoderslimhinden tyndere, hvilket betyder, at eventuelle befrugtede æg vil kæmpe en umulig kamp for at forsøge at sætte sig fast i livmoderen.

Hvor længe går der, før minipillen virker?

Hvis du har overvejet minipiller, har du muligvis spekuleret på, hvor længe det tager før pillerne virker. Først og fremmest kan du starte på minipillerne, når du vil. Der er dog et par ting du bør vide vedrørende, hvilken dag du vælger at begynde:

Dag 1-5: Hvis du er på dag et til fem i menstruationscyklussen, altså de første fem dage af din menstruation, vil minipillen virke med det samme. Hvis dette derfor er tilfældet for dig, er du beskyttet mod graviditet øjeblikkeligt. Hvis du har kort menstruationscyklus, skal du dog bruge yderligere prævention, f.eks. kondom, i 2 dage efter, at du er startet på minipillerne.

Fra dag 6: Hvis du beslutter dig for at begynde på minipiller på dag seks af din menstruation, eller en anden dag efter denne, og frem til slutningen af din menstruationscyklus, skal du bruge yderligere prævention indtil du har taget pillerne i over to dage. Her bliver du nemlig ikke beskyttet med det samme.

Husk altid at tage nøjagtigt efter lægens anvisning. Hvis du har spørgsmål, mens du tager det, så log blot ind på din konto og send os en besked.

Hvordan tager jeg minipillen?

Der findes to forskellige typer minipiller, som begge tages på lidt forskellige måder. Den “traditionelle” minipille skal tages dagligt på samme tidspunkt, med maksimum tre timers forskel.

Desogestrel-minipillen skal tages dagligt på samme tid, med maksimum 12 timers forskel. Hvis du derfor er bekymret om at glemme en dosis, kan det være, at de minipiller, der har et tidsvindue på 12 timer, havde været en bedre løsning for dig.

Når du modtager dine minipiller, bedes du venligst læse indlægssedlen grundigt om, hvordan du skal tage dem. Hver pakke indeholder 28 piller, og du tager én hver dag. Hvis du glemmer at tage én eller flere minipiller, vil det reducere dens samlede effektivitet. Det er bedst at få en vane med at tage den hver dag på samme tid.

Stopper minipillen mine menstruationer?

Et stort spørgsmål for mange, når de er i gang med at vælge prævention er, hvordan det påvirker deres menstruation. Får jeg menstruation, når jeg bruger minipiller? Dette afhænger af, hvordan din krop reagerer på introduktionen af de nye hormoner. Dine menstruationer kan ændre sig – de bliver måske mildere, uregelmæssige eller kommer oftere – hvilket er helt normalt og ikke noget at bekymre sig om.

Hvis du ønsker at dine menstruationer skal forblive de samme, eller hvis du oplever uforklarlige vaginale blødninger mellem menstruationerne, er minipillerne muligvis ikke det rette valg for dig.

En af ulemperne ved minipiller er, at de kan gøre dine menstruationer kraftigere, hyppigere eller forårsage pletblødning mellem menstruationerne – men én af fordelene er, at minipiller ligeledes kan få dine menstruationer til at stoppe helt.

woman2-2048x1396 (1)

Fordelene ved minipiller

Der er adskillige fordele ved minipiller, hvoraf nogle af dem kan gøre pillerne mere fortrukne for visse kvinder end p-piller for eksempel.

En af fordelene ved minipillen er, at den – ligesom p-pillen, ikke forstyrrer under samleje, som et kondom kan gøre. Den kan også stoppe menstruation helt (selvom dette ikke altid sker).

Minipiller påvirker ikke modermælken på samme måde som p-piller gør. Derfor er det oftest tilladt at begynde på minipiller kort efter fødslen, også hvis du har tænkt dig at amme.

Minipillen giver dig ikke permanent beskyttelse mod graviditet – dette betyder, at hvis du beslutter dig for at stoppe med at tage dem i fremtiden, påvirker dette ikke din evne til at blive gravid.

Kvinder kan tage minipiller indtil de er 55 år, hvilket typisk er omkring overgangsalderen. Hvis du er over 35 år og ryger, kan du ligeledes tage minipiller.

Er minipillen sikker?

For langt de fleste kvinder er minipillen et sikkert og veltolereret lægemiddel. Alle lægemidler kommer dog med en risiko for at forårsage bivirkninger, og dette gælder også minipiller. De mest almindelige bivirkninger forbundet med minipillerne inkluderer bl.a. kvalme, hovedpine, nedsat sexlyst, ømme bryster, depression og træthed.

Minipiller er ikke altid sikre for alle at tage, og du kan ikke tage pillerne hvis:

  • Du har skrumpelever eller levertumorer,
  • Har eller har haft brystkræft,
  • Lider af en leversygdom,
  • Lider af arteriel sygdom, hjertesygdom eller oplever slagtilfælde,
  • Har uforklarlige blødninger mellem dine menstruationer,
  • Tager medicin, der påvirker minipillernes effektivitet,
  • Tror at du kan være gravid.

Hvis du kaster op indtil to timer efter du har taget minipillen, er den muligvis ikke absorberet ordentligt. Tag en anden pille efterfølgende for at sikre, at præventionen ikke påvirkes.

Effektiviteten af minipillen

Hvor effektiv er minipillen? Minipiller er yderst effektive, selv når de ikke tages korrekt. “Korrekt brug” omhandler at huske pillen hver dag, på det korrekte tidspunkt, og aldrig glemme en eneste pille. Hvis du tager minipillerne korrekt, er du over 99% beskyttet mod graviditet.

Ved “typisk brug”, som beskriver hvordan den gennemsnitlige kvinde tager minipiller, er effektiviteten stadig omkring de 92%. Typisk brug er, hvis man tager pillen forsinket eller glemmer den en gang imellem.

Hvis du glemmer at tage en pille, men du husker den inden for dit interval på enten tre eller 12 timer (alt efter typen af minipiller, du bruger) – så tag den, så snart du husker det og tag derefter din næste pille på det normale tidspunkt. Dette bør ikke påvirke din beskyttelse.

Hvis du glemmer at tage en pille, og der er gået længere end intervallet på tre eller 12 timer (alt efter hvilken type minipille, du bruger), er du ikke længere beskyttet mod graviditet.

Uanset hvor mange piller du har glemt, så tag en pille, så snart du kommer i tanke om det. Tag den næste pille på det sædvanlige tidspunkt – dette kan betyde, at du tager to piller på én dag.

Fortsæt herefter med at tage din daglige pille på samme tidspunkt hver dag. Undgå at have sex, eller brug kondom i 48 timer efter, at du igen har husket at tage en pille.

Du bør muligvis benytte nødprævention eller tage en graviditetstest, hvis du har haft sex efter du har glemt en pille, samt inden der er gået to dage, siden du huskede at tage en.

At stoppe på minipiller

Du kan til hver en tid stoppe med at tage minipiller. Det er sikkert at stoppe, når du ønsker det, og din evne til at blive gravid påvirkes ikke.

Ligesom når man begynder på pillerne, kan der dog også forekomme en række mærkbare forandringer i kroppen, når man vælger at stoppe. Nogle kvinder oplever akneudbrud, når de stopper med at tage minipiller. Ligeledes oplever de, at deres menstruation vender tilbage til sådan som den var før, at de begyndte på minipiller.

Reference Popover #ref1
Reference Popover #ref2
Reference Popover #ref3
Denne side er medicinsk gennemgået af Dr. Daniel Atkinson, Klinisk ansvarlig d. Nov 08, 2022. Næste gennemgang af indhold er d. Nov 08, 2025.

Sidst opdateret d. Sep 22, 2025.

Hvordan vi indsamler information

Når vi præsenterer dig med statistik, data, meninger eller konsensus, så fortæller vi dig, hvor vi har det fra. Og vi viser kun data som klinisk pålideligt, hvis det stammer fra en pålidelig kilde, som f.eks. et statsfinansieret sundhedsvæsen, en fagfællebedømt medicinsk tidsskrift, eller en anerkendt analyse- eller dataorganisation. Læs mere i vores redaktionelle politk.

Lad os hjælpe dig med at vælge bedre.