Hvad er Easyhaler Budesonide?
Easyhaler Budesonide er en daglig forebyggende inhalator mod astma. Den indeholder den aktive ingrediens budesonid – en kortikosteroid, der reducerer hævelse og inflammation i dine lunger. I stedet for standard-inhalatoren under tryk, der frigiver medicinen som en enkelt tågesky, når man trykker på den, så frigiver Easyhaler Budesonide en afmålt enkelt dosis af budesonid-pulver med et klik. Lægen vil udskrive en dosis, der passer til netop dig. Det er ofte enten én eller to inhaleringer dagligt for at holde din astma under kontrol.
Du har stadig brug for din akutvirkende inhalator ved hånden – i tilfælde af et astmaanfald, men så snart din astma er velhåndteret af Easyhaler Budesonide, så vil du sandsynligvis opleve, at du har mindre brug for din “blå” akutvirkende inhalator.
Hvordan virker steroid-inhalatorer?
Astma, som er en almindelig sygdom, påvirker mere end 300 millioner >mennesker på verdensplan. I Danmark anslås det, at omkring 7-10% af befolkningen har astma. [1]
Symptomerne er typisk de samme for alle berørte personer – trykken for brystet, pibende vejrtrækning og åndenød er tegn på, at du kan have brug for behandling.
Steroid-inhalatorer er en effektiv måde at bekæmpe astmasymptomer på. De aktive ingredienser, de indeholder (f.eks. budesonid), efterligner de hormoner, der normalt produceres i binyrerne. Den menneskeskabte version af disse hormoner fungerer ved at mindske hævelsen i dine lunger og når de bliver inhaleret, så gør de det nemmere at trække vejret.
Easyhaler Budesonide vil give dig daglig forebyggelse mod astmaanfald og hjælper dig med at trække vejret ubesværet. Den er tilgængelig i forskellige styrker, så det er muligt for lægen at forhøje eller mindske din dosis alt efter, hvordan du reagerer på den.
Hvilken dosis af Easyhaler Budesonide er bedst egnet til mig?
Easyhaler Budesonide er tilgængelig i tre forskellige styrker: 100mcg, 200mcg og 400mcg.
Vores læger kan hjælpe dig med at vælge, hvilken dosis der er bedst for dig at begynde med – og vil personliggøre din behandling afhængig af sværhedsgraden af dine astmasymptomer.
Selvom du kan fornemme nogle forbedringer fra din forebyggende inhalator efter bare nogle få dage, så tager det typisk et par uger for medicinen at blive opbygget ordentligt i dit system. Det er grunden til, at vi anbefaler at holde dig til de doser, som du har fået udskrevet og at holde øje med, hvordan du føler dig. Du kan holde en dagbog eller bruge en peak flow-måler for at tjekke op på dine forbedringer.
Hvis du har brug for at skifte dosis eller har spørgsmål omkring din behandling med Easyhaler Budesonide, så står vores læger altid klar til at hjælpe.
Hvordan vi indsamler information.
Når vi præsenterer dig med statistik, data, meninger eller konsensus, så fortæller vi dig, hvor vi har det fra. Og vi viser kun data som klinisk pålideligt, hvis det stammer fra en pålidelig kilde, som f.eks. et statsfinansieret sundhedsvæsen, en fagfællebedømt medicinsk tidsskrift, eller en anerkendt analyse- eller dataorganisation. Læs mere i vores redaktionelle politk.