Hvad er kvalme?
Kvalme er den følelse, man får, når man er ved at blive syg (som i opkast). Nogle gange fører det til opkast, men ikke altid. Den bedste måde at beskrive det på er, som en ubehagelig følelse i halsen og i maven, og hvor man føler en trang til at kaste op.
Det kan skyldes mange forskellige ting, f.eks. migræne, madforgiftning, virus, graviditet. Nogle mennesker får det, når de rejser med båd, bil eller fly (rejse- eller køresyge). Kvalme kan også være en bivirkning af medicinsk behandling som f.eks. kemoterapi.
Hvem kan få kvalme?
Alle kan få kvalme, og de fleste mennesker får det mindst én gang. Nogle gange kender vi årsagen, og andre gange kan det ske uventet.
Hvis du har migræne med “aura”, kan kvalme være et symptom. Du kan også få kvalme i de første par uger af din graviditet (morgenkvalme). Kvalme kan også opstå, hvis du bliver køresyg, når du sidder i en bil eller båd i bevægelse (søsyge).
Hvor almindeligt er kvalme?
Det er almindeligt at få kvalme lejlighedsvis, især i situationer, der nemt kan udløse det, f.eks. når man befinder sig på en båd eller har en virus eller et maveonde. Da det kan skyldes så mange forskellige ting og ofte kan være forbigående, er det ikke rigtig muligt at vurdere, hvor ofte det sker. Mange gange får mennesker det, det går over igen, og de behøver ikke at fortælle en læge om det.
Det er meget almindeligt at få morgenkvalme og opkastninger i den tidlige perioder af graviditeten. Angivelserne af, hvor almindeligt det er, varierer fra 50 % [1]
til 70 % .[2]
Kvalme er mere almindeligt hos personer, der tager diverse lægemidler eller har specifikke medicinske tilstande. Hvis du f.eks. får kemoterapi, er der større sandsynlighed for at få kvalme som en bivirkning. Visse lægemidler til smertelindring som ibuprofen og paracetamol kan også forårsage kvalme.
Det anslås, at ca. 5-10 % af personer med COVID-19 får gastrointestinale symptomer, herunder kvalme. [3]
Hvordan vi indsamler information.
Når vi præsenterer dig med statistik, data, meninger eller konsensus, så fortæller vi dig, hvor vi har det fra. Og vi viser kun data som klinisk pålideligt, hvis det stammer fra en pålidelig kilde, som f.eks. et statsfinansieret sundhedsvæsen, en fagfællebedømt medicinsk tidsskrift, eller en anerkendt analyse- eller dataorganisation. Læs mere i vores redaktionelle politk.