Hvad er Decigatan?
Decigatan er en medicin, der bruges til at hjælpe personer med rygestop – den kan også hjælpe dig med at blive nikotinfri, hvis du bruger nikotinposer. Den indeholder den aktive ingrediens cytisin (også kaldet cytisiniclin). Den virker ved at mindske din trang til nikotin og reducerer abstinenssymptomer, der gør det lettere at stoppe med at ryge. Cytisin er et plantebaseret produkt, der udtrækkes af frøene fra planten guldregn og hører under en lægemiddelgruppe, der kaldes partielle agonister, som virker på nikotinreceptorerne.
Den er blevet brugt i Europa i årtier og har vist gode resultater i nylige undersøgelser som en sikker og effektiv hjælp til rygestop. [1]
Hvordan virker Decigatan?
Decigatan virker ved at binde sig til nikotinreceptorerne i hjernen samt i resten af kroppen. Disse receptorer er grunden til din rygetrang og den nydelse, som din krop forbinder med rygning eller brug af nikotinposer (som nogle kalder snus, selvom de teknisk set ikke indeholder tobak). Ved delvist at stimulere disse receptorer, reducerer Decigatan dine abstinenssymptomer, samtidig med at blokere virkningen af nikotin, hvis du ryger en cigaret eller bruger en nikotinpose. [2]
Denne dobbeltvirkning hjælper med at gøre rygestopforløbet lettere ved at mindske din nikotintrang og reducere den belønning, du oplever, når du ryger eller bruger nikotinpose.
Forårsager Decigatan bivirkninger?
Nogle af de mest almindelige bivirkninger, som folk oplever ved brug af cytisin, inkluderer kvalme, hovedpine, søvnproblemer, livlige drømme, øget puls og blodtryk, vægtøgning, muskelsmerter og træthed. Disse bivirkninger er normalt milde og plejer at blive bedre, når kroppen vænner sig til medicinen.
Alvorlige bivirkninger er sjældne, men hvis du oplever alvorlige allergiske reaktioner, som f.eks. hævelse, vejrtrækningsbesvær eller udslæt, så opsøg straks akut lægehjælp. Indlægssedlen, der kommer med din medicin, viser en uddybende liste over potentielle bivirkninger.
Mens din krop vænner sig til at tage Decigatan, og du stopper med at ryge eller bruge nikotinposer, så er der en mulighed for, at du kan opleve nogle symptomer på nikotinabstinenser, som nogle kalder “snus-flu” (snus-influenza).
Kan jeg bruge Decigatan mens jeg ryger?
Decigatan er designet til at hjælpe dig med at stoppe med at ryge og bør bruges som en del af en struktureret rygestop-plan. Du må helt holde op med at ryge senest ved dag 5 af din behandling. At ryge under behandlingen bliver stærkt frarådet, da det vil forværre de bivirkninger, som du eventuelt oplever, og det kan føre til mere alvorlige reaktioner.
Hvordan vi indsamler information.
Når vi præsenterer dig med statistik, data, meninger eller konsensus, så fortæller vi dig, hvor vi har det fra. Og vi viser kun data som klinisk pålideligt, hvis det stammer fra en pålidelig kilde, som f.eks. et statsfinansieret sundhedsvæsen, en fagfællebedømt medicinsk tidsskrift, eller en anerkendt analyse- eller dataorganisation. Læs mere i vores redaktionelle politk.