Hvis du overvejer at begynde på vægttabsinjektioner og at starte en familie omkring samme tid (eller hvis du allerede bruger dem), vil du nok have spørgsmål om at blive gravid, graviditet og at amme, mens du bruger GLP-1-medicin. Her er al den information, du har brug for, om fertilitet, graviditet og mere, mens du bruger vægttabsinjektioner.

Aktuelle, videnskabelige beviser indikerer, at du ikke bør bruge vægttabsinjektioner inden for to eller tre måneder af at prøve at blive gravid. De viser dog også, at vægttab inden, at du prøver at starte en familie, kan forbedre dine chancer for at blive gravid.
En systematisk gennemgang af aktuelle beviser fra Oxford Universitet viste, at kvinder, der tog del i et vægttabsprogram, inden de begyndte på in vitro fertilisation (IVF), havde 47% højere sandsynlighed for at blive gravide end kvinder, der kun havde lidt eller slet ingen hjælp med deres vægttab.
Denne undersøgelse analyserede 12 forsøg globalt, der involverede mere end 1.900 kvinder. Den viste derudover, at ved at følge et vægttabsprogram kunne det øge chancerne for at blive gravid på enhver måde (naturligt eller med IVF) med 21%.
Der var heller ingen beviser for øget spontan abort efter undfangelse under brug af vægttabsmedicin. Mange af disse undersøgelser fulgte dog ikke graviditeterne til fødsel. Flere større forsøg af høj kvalitet er nødvendige for at udforske påvirkningen af vægttabsinjektioner på faktiske fødsler.
Der findes også anekdotiske beviser for, at kvinder, der tidligere havde kæmpet med at blive gravide, pludseligt blev gravide efter at have tabt sig med vægttabsinjektioner.
Så selvom aktuelle beviser ser positive ud for undfangelse efter vægttab med injektioner, så skal der mere forskning til omkring deres påvirkning under og efter graviditet.
Det korte svar er “Ja”. Vægttabsinjektioner kan forstyrre orale præventionsformer (p-piller og minipiller). Hvordan de påvirker præventionen afhænger af den type af vægttabsinjektioner, du bruger.
Aktuelle medicinske beviser viser, at ved brug af tirzepatid (varemærkenavn: Mounjaro) skal du bruge en ekstra barriereprævention (f.eks. kondom) i fire uger efter, at du er begyndt på medicinen – samt fire uger efter hver dosisforøgelse.
Grunden til dette er, at tirzepatid er en kombineret GLP-1- og GIP-receptoragonist, hvilket betyder, at den bremser hastigheden, hvormed mavesækken tømmes samt nedsætter fordøjelsen, mere end ved brug udelukkende af GLP-1-receptoragonister (f.eks. Wegovy). Det kan påvirke, hvor godt orale præventioner absorberes i tarmen, hvilket påvirker deres effektivitet.
Men andre vægttabsinjektioner kan også indirekte påvirke prævention. Almindelige bivirkninger fra vægttabsinjektioner er kvalme, opkast og diarré – specielt efter en dosisforøgelse. Hvis du kaster op inden for tre timer, efter du har taget din orale prævention – eller hvis du har svær diarré indenfor 24 timer, så kan det mindske pillens effektivitet. I disse tilfælde bør du følge vejledningen for en glemt p-pille/minipille, som du finder i den indlægsseddel, der var vedlagt i medicinens indpakning.
Ja, det menes, at brug af GLP-1-receptoragonister kan forbedre sædkvaliteten hos mænd med overvægt eller svær overvægt. Undersøgelser viser, at det kan fremme sædtal, -koncentration, -stofskifte og -motilitet.
Selvom aktuelle beviser tyder på, at GLP-1-receptoragonister kan forbedre fertilitet hos mænd, der er overvægtige eller svært overvægtige, så vides det stadig ikke med sikkerhed, hvordan de påvirker de mandlige reproduktive hormoner. Der er stadig behov for mere forskning for at bekræfte, om de kan bruges til at behandle infertilitet hos mænd med overvægt eller svær overvægt.
Lige i øjeblikket ved vi det ikke helt. Der er ikke nok beviser for om vægttabsinjektioner kunne være skadelige for fosterudvikling. Men der findes beviser fra dyreforsøg, hvor vægttabsinjektioner kunne udgøre risici for fosterudviklingen. For at beskytte dig og din baby, bør du derfor undgå at bruge vægttabsinjektioner, mens du er gravid.
Hvis du allerede bruger vægttabsinjektioner, og du overvejer at starte en familie, så er den aktuelle medicinske rådgivning fra the Medicines and Healthcare products Regulatory Agency (MHRA) at vente i mindst to måneder efter endt behandling med vægttabsinjektioner, inden du prøver på at blive gravid.
Det afhænger af dit helbred efter fødslen – og om du ammer eller ej. Hvis du ammer, så kan du ikke bruge vægttabsinjektioner. Der findes endnu ikke nok viden omkring, om GLP-1-receptoragonister går i modermælken, eller hvordan de kunne påvirke babyens helbred. Lægens råd er at vente i mindst seks måneder efter fødsel, inden du begynder på vægttabsmedicin.
Så selvom vægttab med vægttabsinjektioner kan forbedre fertilitet hos mænd og kvinder, så kan de udgøre risici for din baby, hvis du bruger dem under din graviditet (eller i månederne op til din graviditet), eller mens du ammer. Du skal bruge prævention i to måneder efter, du er stoppet med at bruge din vægttabsmedicin, inden du prøver på at blive gravid, og du kan ikke bruge vægttabsinjektioner, mens du er gravid og ammer.
Women with obesity seeking IVF found to be 47% more likely to conceive naturally after weight loss. University of Oxford.
GLP-1 Agonists and Contraception Patient information leaflet. The Faculty of Sexual & Reproductive Healthcare (FSRH).
The impact of tirzepatide and glucagon-like peptide 1 receptor agonists on oral hormonal contraception. Journal of the American Pharmacists Association, 64(1), pp. 204-211.
Impact of GLP-1 Agonists on Male Reproductive Health—A Narrative Review. Medicina (Kaunas), 60(1), p. 50.
Pregnancy Outcomes After Semaglutide Exposure. Basic Clinical Pharmacology and Toxicology, 136(4).
Women on “skinny jabs” must use effective contraception, MHRA urges in latest guidance. MHRA.
Region's NHS warns women that weight loss injections should not be taken during pregnancy, while trying to get pregnant or when breast feeding. North East and North Cumbria NHS.
Is Ozempic a safe way to lose weight postpartum? Babycenter.
Hvordan vi indsamler information
Når vi præsenterer dig med statistik, data, meninger eller konsensus, så fortæller vi dig, hvor vi har det fra. Og vi viser kun data som klinisk pålideligt, hvis det stammer fra en pålidelig kilde, som f.eks. et statsfinansieret sundhedsvæsen, en fagfællebedømt medicinsk tidsskrift, eller en anerkendt analyse- eller dataorganisation. Læs mere i vores redaktionelle politk.
Har du et emne, som du gerne vil have, at vi skriver om i en ny artikel? Fortæl os om det.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Ansvarsfraskrivelse: Informationen på denne side kan ikke erstatte professionel, medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Hvis du har nogen spørgsmål eller bekymringer omkring dit helbred, venligst snak med en læge.
Vi kunne ikke finde dét, du leder efter.
Her er alt vi behandler. Eller hvis du leder efter noget, som vi ikke har endnu, så kan du foreslå noget.
Ved at klikke "Abonnér nu" accepterer du vores Privatlivspolitik.
(Og skriv endelig din e-mail også, så vi kan give dig besked, hvis vi skriver en artikel baseret på dit forslag.)
Sidst opdateret d. Jul 08, 2026.
Vores eksperter tjekker løbende nye fund indenfor sundhed og medicin - og vi opdaterer vores artikler, når ny information kommer frem.
Jul 08, 2026
Udgivet af: Treated content team Medicinsk gennemgået af: Dr. Alexandra Cristina Cowell, Forfatter & Klinisk content reviewerHvordan vi indsamler information.
Når vi præsenterer dig med statistik, data, meninger eller konsensus, så fortæller vi dig, hvor vi har det fra. Og vi viser kun data som klinisk pålideligt, hvis det stammer fra en pålidelig kilde, som f.eks. et statsfinansieret sundhedsvæsen, en fagfællebedømt medicinsk tidsskrift, eller en anerkendt analyse- eller dataorganisation. Læs mere i vores redaktionelle politk.
Forfatter & Klinisk content reviewer
Cristina skriver indhold - også kaldet content, for Treated og gennemgår samtidig content, som vores andre forfattere skriver for at sikre, at det er klinisk korrekt.
MødHvordan vi indsamler information.
Når vi præsenterer dig med statistik, data, meninger eller konsensus, så fortæller vi dig, hvor vi har det fra. Og vi viser kun data som klinisk pålideligt, hvis det stammer fra en pålidelig kilde, som f.eks. et statsfinansieret sundhedsvæsen, en fagfællebedømt medicinsk tidsskrift, eller en anerkendt analyse- eller dataorganisation. Læs mere i vores redaktionelle politk.