VerifiedGodkendt fakta
Hvad er Orforglipron (Foundayo)?

Hvad er Orforglipron (Foundayo)?

Orforglipron er en ny GLP-1-receptoragonist (ligesom Wegovy og Saxenda). Undersøgelser har vist, at den er meget effektiv til vægttab, hvor deltagere tabte op til 14,7% af deres kropsvægt (omkring 15kg) på 36 uger.

I Danmark og EU er den stadig under udvikling som en oral pille, der tages én gang dagligt. Men producenten, Eli Lily (der også producerer Mounjaro), har nu lanceret den i USA under varemærkenavnet Foundayo.

Craig  Marsh
Medicinsk gennemgået af
Craig Marsh, Indstillende team
Indholdsfortegnelse
Gennemgået d. May 07, 2025. af Craig Marsh Indstillende team Registreret hos GPhC (No. 2070724) Næste gennemgang er planlagt d. May 07, 2028.
Craig

Sidst opdateret d. Jun 19, 2026.

Var denne artikel brugbar for dig?
  • Orforglipron er en oral, daglig medicin til vægttab samt mod type 2-diabetes.
  • I kliniske forsøg hjalp Orforglipron deltagerne med at tabe sig op til 14,7% af deres kropsvægt – eller ca. 15kg.
  • Forskning tyder på, at den også kan hjælpe mod lever-, nyre- og hjertesygdomme.
  • Den er ikke blevet godkendt i EU endnu, men den vil muligvis blive tilgængelig i Danmark sidst i 2026 eller først i 2027.

Hvordan er Orforglipron anderledes end de nuværende GLP-1-lægemidler?

I modsætning til de fleste GLP-receptoragonister mod vægttab, der injiceres enten en gang om dagen eller en gang om ugen, så vil Orforglipron være tilgængelig som en pille, der tages én gang dagligt. Det er gjort muligt, fordi Orforglipron er et lille molekyle, mens nuværende GLP-1-receptoragonister er peptider (der ligner korte proteiner). Peptider brydes let ned i fordøjelsessystemet, så de gives normalt som injektioner.

Af samme grund er det sandsynligt, at Orforglipron vil være billigere og lettere tilgængelig. Da det er et molekyle uden peptidbindinger, er det nemmere – og potentielt billigere, at producere og lave i pilleform.

Hvordan virker Orforglipron?

Orforglipron er en GLP-1-receptoragonist, hvilket betyder, at den aktiverer de samme receptorer som et hormon, der findes naturligt i kroppen, som kaldes GLP-1, og efterligner dens virkning i kroppen, som f.eks.:

  • Øget udskillelse af insulin: Insulin er et hormon, der hjælper kroppen med at omdanne glukose (en form for sukker) til energi. Orforglipron øger insulinproduktionen, der gør det muligt for muskler og leveren at bruge glukose mere effektivt. Dette fører til bedre blodsukkerkontrol, der kan mindske madtrang og hjælpe med at behandle diabetes.
  • Nedsat udskillelse af glukagon: Orforglipron mindsker udskillelsen af glukagon, der er et hormon, som signalerer leveren om at producere glukose. Med mindre glukagon, danner leveren mindre sukker, hvilket hjælper med at sænke blodsukkeret.
  • Bremser tømningen af maven: GLP-1-receptoragonister nedsætter mavesækkens sammentrækninger og bremser, hvor hurtigt maden transporteres fra mavesækken til tarmene. Det får dig til at føle dig mæt efter at have spist mindre, der kan føre til et mindre madindtag. Men det kan også give bivirkninger, såsom kvalme, oppustethed og ubehag i maven.
  • Nedsat appetit: Orforglipron påvirker hjernen til at øge mæthedsfornemmelsen, mens den reducerer sult og madtrang (specielt efter søde og fedt- eller saltholdige fødevarer).
  • Forbedret hjertefunktion: GLP-1-receptorer findes i hjerteceller og blodkar, der er grunden til, at Orforglipron kan hjælpe med at beskytte hjertet, understøtte bedre hjertefunktion og sænke blodtrykket.
  • Vægttab: Orforglipron kan hjælpe med vægttab ved at reducere din appetit, madtrang og dit kalorieindtag. Deltagere i et klinisk forsøg tabte i gennemsnit mellem 8,6% og 12,6% af deres kropsvægt – eller omkring 9-13kg, efter 26 uger på Orforglipron. Til sammenligning tabte placebo-gruppen kun 2% – eller ca. 2kg. Efter 36 uger havde placebo-gruppen i gennemsnit tabt 2,3% – eller omkring 2½kg, mens Orforglipron-gruppen tabte mellem 9,4% og 14,7% – eller ca. 10-15kg.
DK_Health Guide _Orforglipron health guide
DK_Health Guide_Orforglipron health guide_M

Hvad er de potentielle anvendelser af Orforglipron?

Orforglipron bliver i øjeblikket testet i kliniske forsøg for at se, om det kan hjælpe med at behandle type 2-diabetes samt svær overvægt med lovende tidlige resultater.

Da Orforglipron efterligner det naturlige hormon GLP-1, der findes i organer, såsom nyrerne, leveren og hjertet, menes det også, at den muligvis kan forbedre andre sygdomme. Det kan f.eks. være kronisk nyresygdom, nonalkoholisk fedtleversygdom, og hjertesygdomme.

En anden GLP-1-receptoragonist, Wegovy, er allerede blevet godkendt af FDA (Food and Drug Administration) til at mindske risiciene for at få hjertekarsygdomme, som f.eks. slagtilfælde, hjerteanfald og kardiovaskulær død, hos personer med hjertekarsygdomme sammen med overvægt eller svær overvægt. Orforglipron kan derfor have potentiale til at forbedre hjertesundhed.

Men Orforglipron er ikke blevet godkendt til nogen af disse sygdomme i EU eller Danmark endnu. Kliniske forsøg er stadig i gang for at vise til dens sikkerhed og effektivitet. I USA er den i øjeblikket udelukkende godkendt af FDA til vægttab.

Hvad siger aktuel forskning?

Resultaterne fra kliniske forsøg viser, at Orforglipron (LY3502970) kan hjælpe med både blodsukkerkontrol og vægttab.

I kliniske forsøg oplevede personer med svær overvægt, der tog Orforglipron, væsentligt vægttab. I løbet af 36 uger tabte personer, der tog en dosis på 12mg, i gennemsnit 9,4% af deres kropsvægt – eller 9,8kg; mens personer, der tog en dosis på 45mg, tabte 14,7% – eller 15,4kg. I sammenligning tabte placebo-gruppen kun 2,3% – eller 2,4kg. Mellem 46% og 75% af personerne, der tog Orforglipron (sammenlignet med kun 9% i placebo-gruppen) tabte mindst 10% af deres kropsvægt.

For personer med type 2-diabetes, viste Orforglipron også meget gode resultater i at sænke blodsukkeret. Et fase 2-forsøg viste, at den reducerede HbA1c-niveauer – en vigtig måling af langtidsblodsukkeret, med op til 2,10%. Dette var bedre end dulaglutid (Trulicity), der reducerede HbA1c med 1,10%, og det var meget højere end placebo-gruppen, der kun så en reducering på 0,43%.

Ligesom andre GLP-1-receptoragonister menes det også, at Orforglipron har potentiale til at hjælpe med mere end blodsukkerkontrol og vægttab. Forskere tror, at den måske vil kunne hjælpe med nyre-, lever- og hjertesygdomme, selvom flere undersøgelser er nødvendige for at bekræfte disse virkninger.

Hvad er fordelene ved Orforglipron sammenlignet med andre GLP-1-lægemidler?

Orforglipron har nogle fordele sammenlignet med andre GLP-1-receptoragonister. I modsætning til Wegovy eller Mounjaro, der er injicérbare peptider, så er Orforglipron et lille molekyle, der ikke indeholder peptidbindinger. Det betyder, at den kan produceres som en pille, du tager oralt, hvilket er mere bekvemmeligt for nogle personer end brug af injektionsmedicin.

Fordi Orforglipron-piller er mindre og mere enkle at producere, så vil de også sandsynligvis være billigere at fremstille, pakke ind og opbevare. Det kan muligvis gøre dem mere overkommelige i pris samt lettere tilgængelige, da man ikke vil opleve den samme lagermangel, der til tider påvirker injektionslægemidler.

Orforglipron er også mindre tilbøjelig at miste effektiviteten med tiden, og du vil sandsynligvis ikke opleve at udvikle resistens lige så hurtigt som med andre GLP-1-receptoragonister. Grunden til dette er, at den har en større påvirkning på en proces, der kaldes cAMP-signalering (der regulerer funktioner, såsom stofskifte og hormonudskillelse), og en mindre påvirkning på β-arrestin-rekruttering (der hjælper med at slukke cellereceptorer, når de er blevet aktiverede).

Udover dette tyder kliniske forsøg på, at Orforglipron kan være endnu mere effektiv end GLP-1-injektioner, som f.eks. Wegovy eller Mounjaro, til vægttab.

Vil Orforglipron virke bedre end Wegovy og Mounjaro?

Tidlig data tyder på, at Orforglipron kunne virke mere effektivt end semaglutid (Wegovy) og tirzepatid (Zepbound og Mounjaro).

Sådan sammenlignedes de højeste doser af disse vægttabslægemidler i kliniske forsøg:

  • Orforglipron 45mg: 14,7% vægttab på 36 uger.
  • Wegovy (semaglutid) 2,4mg: 14,9% vægttab ved uge 68.
  • Mounjaro (tirzepatid) 15mg: 20,9% vægttab ved uge 72.

Det er svært at sammenligne disse lægemidler direkte, da de kliniske forsøg havde forskellige forhold, som f.eks. BMI, antal forsøgsdeltagere og behandlingstid.

Men det tyder på, at Orforglipron 45mg var lige så effektiv som Wegovy 2,4mg i bare lidt over halvdelen af tiden. Det indikerer, at Orforglipron kunne virke hurtigere end andre GLP-1-receptoragonister.

Da Orforglipron er et lille molekyle i stedet for en peptid-baseret medicin, som f.eks. Wegovy og Zepbound, så absorberes den lettere i kroppen. Det gør, at mere af lægemidlet når blodbanen, så det kan virke effektivt.

Orforglipron påvirker også nøgleprocesser, der regulerer hormon-niveauer og receptor-sensitivitet, såsom cAMP-signalering og β-arrestin-rekruttering. Af denne grund kan du være mindre tilbøjelig til at udvikle resistens over for medicinen med tiden, end du ville med andre GLP-1-receptoragonister.

Selvom der ikke har været nogen undersøgelser, der direkte sammenligner den med andre GLP-1-receptoragonister til vægttab, så tyder tidlige resultater på, at Orforglipron kunne være lige så effektiv eller endda mere effektiv end Wegovy og Mounjaro.

Hvad er de potentielle bivirkninger ved at tage Orforglipron?

Ligesom med al anden medicin, så kan Orforglipron forårsage bivirkninger. På samme måde som med andre GLP-1-lægemidler, så var de mest almindelige bivirkninger i kliniske forsøg problemer med mavetarmsystemet, som f.eks. kvalme, opkast, forstoppelse, diarré og refluks.

Disse bivirkninger er dosisafhængig, der betyder, at de bliver mere intense ved højere doser. De bliver også normalt bedre med tiden, efterhånden som kroppen vænner sig til medicinen.

Flere kliniske forsøg er i øjeblikket i gang med større grupper mennesker for at tjekke potentielle alvorlige bivirkninger.

Hvornår bliver Orforglipron godkendt?

Orforglipron er blevet godkendt i USA under varemærkenavnet Foundayo, men er endnu ikke godkendt andre steder, inklusiv EU og Danmark. Den er dog forventet at blive godkendt her til vægttab indenfor nærmeste fremtid.

Hvad betyder det for fremtidige GLP-1-lægemidler?

Fremtiden for GLP-1-medicin ser mere bekvemmelig og lettere tilgængelig ud. Efterhånden som forskere bliver ved at forbedre, hvor ofte og hvordan disse lægemidler tages, kan vi forvente, at de bliver nemmere at bruge med færre bivirkninger og en billigere pris.

Lige nu kræver de fleste GLP-1’ere daglige eller ugentlige doser. Men i fremtiden vil vi måske se behandlingsmuligheder, der kun skal tages én gang om måneden eller sjældnere, hvilket kunne gøre det lettere for folk at håndtere sygdomme som type 2-diabetes og svær overvægt.

Hvilken vægttabsmedicin er tilgængelig i Danmark lige nu?

Selvom Orforglipron ikke er godkendt i EU endnu, så er der andre lægemidler der i øjeblikket er tilgængelige i Danmark til vægttab. Her er nogle eksempler:

  • Wegovy (semaglutid): En ugentlig GLP-1-injektion, der hjælper med at regulere appetit og mindske kalorieindtag.
  • Mounjaro (tirzepatid): En ugentlig injektion, der binder sig til både GLP-1- og GIP-receptorer til at hjælpe med at håndtere madtrang og kalorieindtag.
  • Saxenda (liraglutid): En daglig GLP-1-injektion, der hjælper sig med at føle dig mere mæt og regulere din appetit.
  • Orlistat (varemærkenavne Xenical og Alli): En pille, der tages tre gange dagligt sammen med et måltid, der mindsker fedtabsorption.
  • Mysimba (bupropion og naltrexon): En daglig pille, der påvirker hjernereceptorer til at kontrollere din appetit.

Men lige meget hvilken medicin du vælger, så virker disse lægemidler bedst, når de kombineres med en afbalanceret kost og regelmæssig fysisk aktivitet.

De fleste af disse lægemidler, undtagen Alli (Orlistat 60mg), er receptpligtige. I de fleste tilfælde vil du kunne få en recept fra lægen, hvis du har en BMI på 30 eller derover – eller en BMI på 27 eller derudover med en vægtrelateret sygdom, såsom type 2-diabetes eller hjertekarsygdomme.

Reference Popover #ref1
Reference Popover #ref2
Reference Popover #ref3
Reference Popover #ref4
Reference Popover #ref5
Reference Popover #ref6
Reference Popover #ref7
Reference Popover #ref8
Reference Popover #ref9
Reference Popover #ref10

Hvordan vi indsamler information

Når vi præsenterer dig med statistik, data, meninger eller konsensus, så fortæller vi dig, hvor vi har det fra. Og vi viser kun data som klinisk pålideligt, hvis det stammer fra en pålidelig kilde, som f.eks. et statsfinansieret sundhedsvæsen, en fagfællebedømt medicinsk tidsskrift, eller en anerkendt analyse- eller dataorganisation. Læs mere i vores redaktionelle politk.

Fortæl os hvad du gerne vil høre.

Har du et emne, som du gerne vil have, at vi skriver om i en ny artikel? Fortæl os om det.

Vores nyhedsbrev - medicin for din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Ansvarsfraskrivelse: Informationen på denne side kan ikke erstatte professionel, medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Hvis du har nogen spørgsmål eller bekymringer omkring dit helbred, venligst snak med en læge.