VerifiedGodkendt fakta
Hvordan påvirker Wegovy den mentale sundhed?

Hvordan påvirker Wegovy den mentale sundhed?

Wegovy påvirker alle forskelligt. For nogle kan vægttab måske øge selvtilliden og forbedre den mentale sundhed, som kan føre til bedre psykisk helse. Men for en mindre gruppe kan det føre til bivirkninger, inklusiv (sjældent) psykiske sygdomme, såsom depression. Afhængigt af hvordan kroppen reagerer på semaglutid, kan påvirkningen af Wegovy på din mentale sundhed variere fra person til person.

Daniel Atkinson
Medicinsk gennemgået af
Daniel Atkinson, Klinisk ansvarlig
Indholdsfortegnelse
Gennemgået d. Apr 21, 2025. af Dr. Daniel Atkinson Klinisk ansvarlig GMC (No. 4624794) Næste gennemgang er planlagt d. Apr 21, 2028.
Daniel

Sidst opdateret d. Apr 20, 2025.

Var denne artikel brugbar for dig?

Oversigt

  • Ingen bestemt sammenhæng er fundet mellem Wegovy og ringe mental sundhed, men der har været lejlighedsvise rapporteringer om depression fra nogle patienter.
  • Wegovy kan forbedre mental sundhed ved at mindske inflammation i hjernen, der kan bidrage til depression.
  • Vægttab med Wegovy kan øge selvværdet og energiniveauer og forbedre søvnen, som alle bidrager til bedre mentalt velvære.
  • At sætte Wegovy sammen med sunde livsstilsændringer kan forbedre den positive påvirkning på den mentale velvære.

Hvad er sammenhængen mellem vægt og mental sundhed?

Forbindelsen mellem vægt og mental sundhed er kompleks og dybt forbundet med sociale standarder. Når dét at være tynd er forbundet med at være smuk, så kan dét at leve med svær overvægt være belastende for den mentale sundhed. Forskere fandt, at personer, der lever med svær overvægt, er markant mere sandsynlige at opleve depression med omkring 18-55%. Stigmatiseringen forbundet med svær overvægt kan føre til diskriminering og negativ selvopfattelse, som videre kan føre til lavt selvværd og selvtillid.

Selvom du ikke har behov for at tabe dig for at blive gladere, så kan det muligvis hjælpe at tabe dig, hvis svær overvægt er kilden til din mistrivsel.

Kan Wegovy forværre min mentale sundhed?

Der er flere forskellige fordele ved at bruge GLP-1-receptoragonister udover vægttab, inklusiv forbedring af glykæmisk kontrol og hjertekarsundhed, reguleret blodsukker, mindsket risiko for flere typer kræft mm.
En anden fordel er den positive påvirkning det kan have på din mentale sundhed, hvor nogle forskere endda mener, at det kan have antidepressive egenskaber. Men hvordan opnår Wegovy denne effekt?

Neuroinflammation (betændelse i hjernevævet) er en vigtig faktor i depression, som forstyrrer funktionen af dopamin, serotonin og noradrenalin, der kan føre til humørsvingninger, angst og depression. De anti-inflammatoriske egenskaber af GLP-1RA’er kan mindske neuroinflammationen og regulere cytokin- (små proteiner, der kan påvirke immunrespons) niveauer i hjernen, hvilket kan forbedre kognitiv funktion og humøret generelt.

Andre måder den kan have en positiv effekt på din mentale sundhed inkluderer:

Forbedret selvværd

Efterhånden som du taber dig, kan du måske føle, at du får mere selvtillid. En undersøgelse lavet af Treated, fandt at 97% af alle Wegovy-brugere havde mere selvtillid efter at have tabt mere end 10% af deres kropsvægt. Så det handler ikke bare om at føle sig sundere rent fysisk, men også følelsesmæssigt. At tabe sig kan forbedre dit generelle humør og øge dit selvværd.

Forbedret generel velvære

Vægttab kan forbedre dit generelle velvære på flere forskellige måder. Du kan f.eks. opleve højere energiniveau på grund af forbedret blodsukkerkontrol, bedre søvnkvalitet efterhånden som symptomer på søvnapnø mindskes og øget mobilitet takket være reduceret belastning på leddene – specielt knæene. Disse fysiske forbedringer kan også bidrage til mindsket stress, som fremmer både mentalt og følelsesmæssigt velvære.

Forbedret kost

Wegovy hjælper med at regulere appetitten, som gør det nemmere at udvikle sunde spisevaner. Det anbefales ofte, at du følger en kost, der har mange grøntsager, frugter og fedtfattige valgmuligheder, mens du bruger injektionerne.

Ordsproget ”du er, hvad du spiser” er god nok. Din hjerne og dine tarme kommunikerer konstant sammen i dét, der kaldes tarm-hjerne-aksen. Afhængigt af hvad du spiser, kan denne forbindelse enten styrke din hjerne eller gøre den svagere. En kost, der har et højt indhold af fedt, sukker og ultraforarbejdede fødevarer kan forstyrre din mikrobiota, som fører til inflammation og ringe mental sundhed. I stedet kan du fokusere på fødevarer, der er sunde for din hjerne, såsom nødder, laks, grønne grøntsager, gurkemeje og olivenolie, som kan forbedre dit mentale velvære.

Kan jeg bruge Wegovy, mens jeg tager medicin for min psykiske sundhed?

Selvom der ikke er nogen specifikke interaktioner beskrevet mellem semaglutid og antidepressiva, så er der nogle ting at overveje, inden du tager dem på samme tid.

Nogle antidepressiva, såsom fluoxetin og paroxetin (der hører under SSRI’er) kan sænke dit blodsukker – og at tage dem sammen med Wegovy kan øge dine chancer for at få hypoglykæmi. Hvis du oplever symptomer, såsom rystelser, svedeture, svimmelhed eller en hurtig puls, så spis eller drik noget, der har et højt sukkerindhold, f.eks. juice, og opsøg straks akut lægehjælp.

Nylig forskning har også fundet, at semaglutid kan øge serotonin-niveauer, så hvis du bruger den sammen med SSRI’er, kan det føre til høje niveauer af serotonin, hvilket potentielt kan føre videre til serotonin syndrom. Symptomer på serotonin syndrom inkluderer rastløshed, unormale øjenbevægelser, hurtig puls, hallucinationer, kvalme, opkast og ændringer i blodtrykket. Hvis du oplever nogen af disse symptomer, så opsøg straks akut lægehjælp.

Er Wegovy det rette for mig?

Wegovy er en effektiv vægttabsmedicin, men ligesom med al anden medicin, så er der en risiko for at opleve bivirkninger, mens du bruger den, inklusiv psykiske lidelser.

Hvis du har eller har haft en sygehistorie med depression, selvmordstanker eller psykiske lidelser, så sig dette til lægen. De vil følge dit helbred tæt under behandlingen eller vil muligvis anbefale en anden medicin, hvis nødvendigt.

Reference Popover #ref1
Reference Popover #ref2
Reference Popover #ref3
Reference Popover #ref4
Reference Popover #ref5

Hvordan vi indsamler information

Når vi præsenterer dig med statistik, data, meninger eller konsensus, så fortæller vi dig, hvor vi har det fra. Og vi viser kun data som klinisk pålideligt, hvis det stammer fra en pålidelig kilde, som f.eks. et statsfinansieret sundhedsvæsen, en fagfællebedømt medicinsk tidsskrift, eller en anerkendt analyse- eller dataorganisation. Læs mere i vores redaktionelle politk.

Fortæl os hvad du gerne vil høre.

Har du et emne, som du gerne vil have, at vi skriver om i en ny artikel? Fortæl os om det.

Vores nyhedsbrev - medicin for din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Ansvarsfraskrivelse: Informationen på denne side kan ikke erstatte professionel, medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Hvis du har nogen spørgsmål eller bekymringer omkring dit helbred, venligst snak med en læge.