VerifiedGodkendt fakta
Hvor farlige er falske vægttabsinjektioner?

Hvor farlige er falske vægttabsinjektioner?

Sammen med det voksende behov for vægttabsinjektioner prøver flere og flere svindlere at tjene penge på at sælge falsk medicin eller efterligninger, der kan sætte dit helbred i fare.

Find ud af hvordan du identificerer disse falske injektioner og sørg for, at den medicin, du køber, er godkendt.

Alexandra Cristina Cowell
Medicinsk gennemgået af
Alexandra Cristina Cowell, Forfatter & Klinisk content reviewer
Indholdsfortegnelse
Medicinsk gennemgået af
Dr. Alexandra Cristina Cowell
Forfatter & Klinisk content reviewer
d. Oct 14, 2025.
Mød Alexandra Cristina  
Alexandra Cristina

Sidst opdateret d. Dec 19, 2025.

Var denne artikel brugbar for dig?

Oversigt:

  • Efterligninger af vægttabsinjektioner kan indeholde skadelige eller forkerte ingredienser, der kan udgøre en alvorlig risiko for dit helbred.
  • Falske produkter mangler ofte ordentlige vejledninger for dosering og udstyret er muligvis ikke sterilt.
  • Opløsningen i rigtige injektioner er klar eller bleggul – hvis væsken er grumset eller har en usædvanlig farve, så kan det indikere, at den er en efterligning.
  • Du bør udelukkende købe fra godkendte apoteker.

Hvad er farerne ved at benytte falske vægttabsinjektioner?

Der er mange farer ved at bruge falske vægttabsinjektioner, hvor nogle potentielt kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser for dig. Her kan du se, hvorfor du skal undgå injektions-efterligninger:

Forkerte eller forurenede ingredienser

Falsk medicin er ikke under den samme regulering eller de samme hygiejne-tjek som legitime produkter. Resultatet er, at de kan indeholde ingredienser, som ikke er sterile eller som er skadelig eller endda ulovlige, hvilket kan sætte dit helbred i fare.

Udover dette er der sandsynlighed for, at de falske produkter ikke engang indeholder GLP-1 (som er den afgørende ingrediens til effektivt vægttab), da der er en mangel på vægttabsinjektioner grundet en begrænset mængde af ingredienser.

Uden at kende indholdet af disse produkter, kan brugen af dem være risikabelt for dit helbred.

Doseringer kan være forkerte

Der er en struktureret proces, når du begynder at bruge vægttabsinjektioner. Du begynder på den laveste dosis, som øges hver uge eller hver måned, indtil du når til en vedligeholdelsesdosis, som du har det godt med. Men denne proces er ikke altid så ligetil. I nogle tilfælde vil lægen måske anbefale at blive på en lavere dosis, indtil dine bivirkninger er lettere at håndtere.

Brug af falske injektioner betyder, at du ikke ved, hvad den faktiske dosis er. Du kan derfor begynde på en højere dosis uden at vide det, hvilket væsentligt øger din risiko for at få bivirkninger. Der er også en risiko for at tage for meget, som kan føre til en overdosis, meget lavt blodsukker eller svær kvalme.

Hjemmelavede sprøjter og injektionssæt

Falske produkter gennemgår ikke ordentlige reguleringer under produktionen. Der er chance for, at de er lavet i uhygiejniske miljøer, som kan øge din risiko for infektioner og smitte.

En anden potentiel risiko er, at nålen muligvis ikke er lavet korrekt - den kan f.eks. være mindre skarp eller ikke lavet af det rette materiale. Det kan øge din risiko for at få en infektion eller du kan få fysisk skade.

En anden bekymring er, at der muligvis ikke gives nok nåle med i pakningen. Nåle bruges typisk kun én gang og er derefter smidt væk (i en kanyleboks). Genbrug af nåle kan være skadeligt og kan føre til infektioner, inklusiv alvorlige sygdomme såsom Hepatitis B og C.

Ingen recept eller ordentlig lægetjek

At bruge vægttabsinjektioner uden lægeundersøgelser kan være farligt. Du vil typisk blive bedt om at give nogle oplysninger, f.eks.:

  • Din BMI
  • Din vægt
  • Eksisterende helbredsmæssige tilstande
  • Medicin du bruger i øjeblikket
  • Eventuel familiehistorie med kræft eller andre alvorlige sygdomme

Lægen vil vurdere dit tilfælde og sørge for, at medicinen er sikker og egnet for netop dig at bruge. Der bliver ikke foretaget nogen undersøgelser, når du bruger falske injektioner, og det kan udsætte dig for alvorlige risici.

Hvor skal jeg købe medicinen for at undgå efterligninger?

Der er mange steder at købe godkendt medicin og at undgå efterligninger.

Private online apoteker
Når du overvejer et privat, online apotek, så er det vigtigt, at du tjekker, at det er et godkendt apotek. Du bør kigge efter:

  • Registrering: Er apoteket registreret hos relevante myndigheder?
  • Kontaktoplysninger: Giver apoteket en rigtig adresse og telefonnummer?
  • Registreret sundhedspersonale: Er lægerne og farmaceuterne registrerede ved relevante autorisationsregistre?

Lokalt apotek
Når du har fået din recept, kan du få din medicin fra et apotek, men det er muligt, at de må bestille medicinen for at kunne udlevere den til dig.

Sådan tjekker du for falske vægttabsinjektioner?

  • Pris – Hvis prisen virker for god til, at det kan være sandt, så er det nok en efterligning. Vægttabsinjektioner koster typisk alt fra 1.000,- til 6.000,- kr. og derover per pen.
  • Opløsning – De fleste injektioner har et lille vindue, hvor du kan tjekke væsken. I Wegovy og Mounjaro vil opløsningen være klar, farveløs eller bleggul i farven. I Saxenda skal den være klar og farveløs. Hvis opløsningen ser grumset eller usædvanlig ud, så kan det være et tegn på, at pennen er falsk eller den er udløbet.
  • Serie- og batchkode – Hvis du mistænker, at medicinen er falsk, så kan du kontakte producenten (Novo Nordisk eller Eli Lilly) med din serie- og batchkode, så de kan tjekke, om det er en rigtig injektionspen.
  • Recept – Du har altid brug for en recept for at få vægttabsinjektioner. Hvis du kan købe én uden en recept, så er den nok en efterligning.

Sådan bestiller du Mounjaro sikkert online

Der findes mange sikre steder at købe vægttabsinjektioner. Du bør verificere, at sælgeren er legitim for at beskytte dig selv.

Hvis du ikke har råd til godkendte vægttabsinjektioner, så sæt ikke dit helbred i fare. Der findes andre effektive behandlinger, der er overkommelige i pris, som f.eks. Orlistat.

Og hvis du støder på falske produkter, så venligst rapportér dem ved enten at sende en e-mail på engelsk til devices.compliance@mhra.gov.uk eller udfylde en formular på engelsk online på denne MHRA-hjemmeside: Yellow Card reporting site. Alle lande kan rapportere til MHRA. Du kan også sende en online formular på dansk til Lægemiddelstyrelsen.

Hvordan vi indsamler information

Når vi præsenterer dig med statistik, data, meninger eller konsensus, så fortæller vi dig, hvor vi har det fra. Og vi viser kun data som klinisk pålideligt, hvis det stammer fra en pålidelig kilde, som f.eks. et statsfinansieret sundhedsvæsen, en fagfællebedømt medicinsk tidsskrift, eller en anerkendt analyse- eller dataorganisation. Læs mere i vores redaktionelle politk.

Fortæl os hvad du gerne vil høre.

Har du et emne, som du gerne vil have, at vi skriver om i en ny artikel? Fortæl os om det.

Vores nyhedsbrev - medicin for din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Ansvarsfraskrivelse: Informationen på denne side kan ikke erstatte professionel, medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Hvis du har nogen spørgsmål eller bekymringer omkring dit helbred, venligst snak med en læge.