Hvad er Proscar?
Proscar er et lægemiddel til forstørret prostata (medicinsk kendt som benign prostatahyperplasi eller BPH). Det er en pille, der hjælper med at reducere størrelsen på prostataen over en periode på omkring seks måneder. Du kan enten få den som den originale pille (Proscar fra ’Organon) eller den generiske version (som blot kaldes Finasterid).
Det er normalvis ældre mænd, der får BPH. Studier har vist, at omkring 50% af mændene mellem 51 og 60 år, samt 90% af mændene over 80 år, oplever komplikationer af en forstørret prostata. At have behov for at gå på toilettet oftere end normalt, ikke at kunne tømme blæren fuldkommen og en svag urinstråle er alle almindelige symptomer, og de kan være meget belastende at leve med hver dag.
Proscar har vist sig at være en effektiv behandling af disse symptomer og kan stoppe dem fra at forstyrre dit dagligdags liv.
Hvordan virker Proscar?
Det vides ikke præcis hvorfor BPH sker, men det forekommer oftest hos ældre mænd og er sammenkædet til måden kroppen håndterer testosteron på. I kroppen bliver testosteron naturligt omdannet til dihydrotestosteron. I forbindelse med at mænd bliver ældre, øges denne omdannelse af testosteron til dihydrotestosteron, og det er denne acceleration, der får prostataen til at vokse.
En forstørret prostata kan forårsage ubehagelige symptomer. Det er muligt at reducere disse ved at foretage livsstilsændringer, men nogle gange er behandling nødvendigt.
Proscar fungerer ved at reducere størrelsen af din prostata gradvist over tid. Det aktive indholdsstof, finasterid, blokerer for aktiviteten af et enzym, der kaldes 5-alfa-reduktase. Dette enzym hjælper med omdannelsen af testosteron til dihydrotestosteron. Ved at hæmme enzymet, bremses denne omdannelse af hormonet, hvilket i sidste ende hjælper prostataen med at skrumpe (lindrer symptomerne).
Du skal normalt tage det i seks måneder, før det virker fuldt effektivt, og derefter fortsætte med at tage det på længere sigt.
Hvilke doser af Proscar findes der?
Proscar fås i én dosis: 5mg. Du skal tage en pille om dagen. Du kan få finasterid som en pille med 1mg. Disse piller kaldes Propecia (eller den generiske version, der hedder Finasteride). Det er det samme lægemiddel, men med en lavere dosis, og så bruges det til at behandle hårtab.
Det tager omkring seks måneder for Proscar at virke bedst muligt, men hvis du føler, at det ikke fungerer, findes der andre behandlingsmuligheder. Proscar gives nogle gange i en kombination med et andet lægemiddel, kaldet Tamsulosin, hvilket hjælper med at øge din urinstrøm; så hvis Proscar ikke virker alene, kan dette være en mulighed.
Hvis Proscar ikke fungerer for dig, bør du fortælle det til os, så vi kan drøfte andre muligheder med dig.