Kønsvorter
Kønsvorter/ kondylomer, er en lille vækst som opstår ved skeden, penis eller anus. De forårsages af den seksuelt overførte virale infektion kaldet HPV. Kønsvorterne behandles med hudcreme og kutanopløsning.
- Mest almindelig blandt de 16-24 årige
- Let at behandle med flere muligheder
- Behandlingen smøres direkte på vorten - ingen piller
Vi forstår at det kan være svært at finde tid til at gå til lægen og få behandlingen for kønssygdomme. Derfor kan du købe Aldara, Condyline eller Warticon gennem vores hurtige og diskrete service.
3 behandling(er) for Kønsvorter

Condyline
- Nem kutanopløsning
- Påsmøres, to gange dagligt i tre dage
- Behandlingen kan gentages efter behov

Warticon (Wartec)
Velkendt behandling imod kønsvorter
Vælg mellem creme eller opløsning til pensling
Pille og injektionsfri løsning
Hvad er kønsvorter?
Kønsvorter, også kendt som kondylomer, karakteriseres som små udvækster omkring skeden, penis eller anus.
De forårsages af Human Papilloma Virus, bedre kendt som HPV.
Virussen kan ligge stille hen i en længere periode, og giver ikke altid symptomer med det samme. Det er derfor muligt at have infektionen, men at symptomerne ikke kommer før efter lang tid, eller slet ikke.
Har du mistanke om at have haft seksuel kontakt med nogen som har kønsvorter er det vigtigt at få foretaget en test.
Før HPV vaccinen var kønsvorter en af de mest udbredte kønssygdom i Danmark.
HPV vaccinen
Vaccinationer findes, og er gratis for alle danske piger, og drenge mellem 12 og 18 år - Tal med din egen læge om dette, hvis du eller dit barn ønsker den gratis vaccination. Læs mere og HPV her.
Der findes ingen kur for HPV, og vaccinen er mest effektiv før den seksuelle debut. I de fleste tilfælde får kroppen dog bugt med virussen inden for to år.
Hvordan ser kønsvorter ud?
Oftest beskrives kønsvorter, som små hudfarvede blomkålshoveder. Sådan ser de typisk ud hvis de sidder i slimhinderne i skeden, fordi der er fugtigt.
Men hvis de sidder på huden på f.eks. penis, så kan de fremstå mørkerer, mere flade eller minde om en lille tør knop.
Hvis du oplever små unormale udvækster ved kønsdelene eller anus, bør du få tjekket det hos din egen læge eller en klinik.
Kønsvorter symptomer
Udover de synlige symptomer som små sår eller blærer så oplever det fleste også:
- kløe.
- irritation.
- væske
- eller blod.
Kønsvorter fra smitte til udbrud
Kønsvorterne kommer typisk til syne 2-3 måneder efter man er smittet, men nogle kan opleve at der går længere tid, hvis de har et stærkt immunforsvar.
Kønsvorter smitte
Kønsvorter karakteriseres, som en kønssygdom da den smitter ved kønslig omgang såsom oral-, anal-, eller vaginalsex. Derudover smitter det også, hvis der f.eks. er hud kontakt med fingrene og derefter munden.
Mange tror fejlagtigt at kønsvorter kun smitter, hvis de er synlige, men det er forkert. Kønsvorter kan sagtens smitte selvom de ikke er synlige.
Virusset kan sagtens overleve uden for kroppen et kort stykke tid, derfor kan deling af sexlegetøj også give smitte.
Creme mod kønsvorter
Warticon og Condyline indeholder et stof ved navn podophyllotoxin som virker ved at forhindre virussens celler i at formere sig, årsagen til vorterne. Så snart cellerne ikke kan formere sig dør vorterne ud, og ny, sund hud kan erstatte det døde.
Aldara virker på en lidt anden måde: Ved at udløse visse kemikalier i huden, der fungerer ligesom antistoffer, mobiliseres immunforsvaret som går til angreb på virussen og på denne måde begrænser symptomerne.
Alle tre produkter er designet til at blive smurt direkte på det inficerede område. Forbedringerne finder ofte sted inden for få dage eller uger, afhængigt af den valgte behandling.
kønsvorter behandlingstid
Alle tre vorte behandlinger bruges i op til max 4 uger.
Køb kønsvorte behandling online
At få den hjælp du har brug for behøver ikke være svært. Alt hvad du skal gøre er at vælge dit produkt og gennemgå vores online konsultation. Det hele tager ikke mere end 5 minutter, hvorefter en af vores læger eller farmaceuter vil gennemgå dine svar. Godkendes din bestilling, sender vi din medicin direkte hjem til dig inden for 24 timer.
Kønsvorte behandling
Da kønsvorter er et biprodukt af Human Papilloma Virus (HPV), går behandlingerne efter at reducere virussens aktivitet i kroppen. Dette går ind og mindsker de fysiske symptomer. De mest populære behandlinger er hudkremer eller opløsninger som Aldara, Condyline eller Warticon.
HPV spreder sig i kroppen gennem celledeling, og det er disse celler der er med til at danne vorterne.
Aldara
Hovedingrediensen i Aldara er et kemisk produkt ved navn imiquimod, som bekæmper vorterne ved at fungere som en immunomodulator, og hjælper kroppens eget immunforsvar med at bekæmpe virussen.
Condyline eller Warticon
Begge produkter er antivirale, og fungerer ved at forhindre viruscellerne i at formere sig. De kurerer ikke den ansvarlige virus, men fungerer ved at begrænse dens udbredelse og vækst, hvilket fører til stærk symptomlinding.
Condyline og Warticon indeholder begge den aktive ingrediens kaldet podophyllotoxin, som går direkte til angreb på HPV-cellerne, og forhindrer deres vækst. “Vortecellerne” begynder herefter at dø ud, hvilket fjerne de synlige symptomer.
Bivirkninger ved kønsvorte behandling
Bivirkningerne varierer fra produkt til produkt, og for at få et fuldt overblik anbefales det at læse mere på de enkelte produktsider.
De mest almindelige bivirkninger for produkter som Condyline og Warticon er:
- irritation af huden hvor cremen smøres på, samt hævelse af forhuden for mænd.
Aldara kan forårsage:
- svimmelhed,
- hovedpine,
- og ømme muskler.
Husk på altid at læse den medfølgende indlægsseddel for al medicin du behandles med, således at du kan følge instruktionerne heri, skulle opleve bivirkninger der skal reageres på straks.
Kønsvorter hvor lang tid?
Når først man er smittet med kønsvorter, så er de der i rigtig mange år før de forsvinder, hvis de gør. For nogle kan de vise sig ofte, og for andre kan det gå mange år i mellem udbrud, det handler om hvor stærkt ens immunforsvar er.
Fra man er smittet, kan der gå alt mellem 1 til 6 måneder, før de vil komme til syne, lige så vel, som at der kan gå længere. Virussen kan ligge i dvale længe.
Ubehandlede kønsvorter
Kønsvorter som ikke behandles over rigtig lang tid, kan give nogle former for kræft.
Kønsvorter og kræft
Som nævnt ovenfor, så kan kønsvorter og kræft desværre godt hænge sammen.
I et studie fra 2016, hvor man kiggede på stigning af anal-kræft og kønsvorter over 10-15 år, så man at der desværre ses en sammenhæng.
Kondylom vs herpes
Kønsvorter og herpes er ikke det samme, selvom de begge er en virus, som ligger i dvale i kroppen og kommer i udbrud. Mange forveksler de to tilstande, fordi de somme tider kan ligne hinanden lidt.
Smitter kondylomer når de ikke er i udbrud?
Ja og nej.
Somme tider kan kønsvorter godt smitte selvom de ikke er i udbrud, eller kan ses med det blotte øje, derfor er det vigtigt altid at bruge kondom, hvis man har kønsvorter.
Test for kønsvorter
En test for kondylomer foretages typisk hos egen læge, eller en sundhedsklinik. Det er normalt en svaber test med en lille vatpind. Oftest behøver man dog ikke en test, da lægen ville kunne vurdere at det er vorter, hvis de er synlige. Hvis de ikke er synlige, men ens partner oplyser de er testet positive for det, så skal man vente 1-3 uger efter ubeskyttet sex, før man bliver testet.
Fjernelse af kønsvorter med laser
Hvis du ikke har haft held med medicinsk behandling af kønsvorter, eller de bliver ved med at komme igen i hobetal, så kan fjernelse med laser eller skalpel være en løsning. En kønsvorte-operation tager alt mellem 10 og 60 minutter, alt efter hvor omfangende ens udbrud er.
Kønsvorte behandling uden recept
Du kan desværre ikke købe behandling for kønsvorter uden recept, men du kan fornye din recept nemt med vores online læge service.
Du skal blot udfylde det medicinske spørgeskema, hvorefter vores sundhedsteam vil vurdere din ordre. Godkender de den, så sendes den med levering næste hverdag.
Søg lægemiddel. Konsultation. Recept. Levering. Tilfredshed.
- Registrerede læger
- Original medicin
- Ekspreslevering
- Sikker betaling
- Registreret apotek
- Let receptfornyelse
Søg efter din medicin
Find den behandling du har brug for.Udfyld en kort sundhedsundersøgelse
En registreret læge eller en farmaceut gennemgår dine svar.Levering nærmeste hverdag.
Modtag varen indenfor 1-2 hverdage. Track & Trace hele vejen.Genbestilling er nemt
Vi opbevarer dine oplysninger sikkert.