Hvad er Cuitvar?
Cuitvar er en tablet, der bruges til at hjælpe med rygestop. Den indeholder vareniclin, der virker ved at reducere nikotin- og rygetrang.
Du tager normalt én eller to tabletter af den lavere dosis under din første uge af din behandling, som øges til to tabletter af den højere dosis i resten af behandlingsforløbet.
Cuitvar ordineres normalt som et 12-ugers forløb. Hvis dette ikke har været længe nok til at hjælpe dig med at stoppe med at ryge, så vil lægen måske anbefale et behandlingsforløb med en anden medicin for at sikre, at du fuldstændig kan lægge den dårlige vane bag dig.
Hvordan hjælper Cuitvar mig med at holde op med at ryge?
Vareniclin virker ved at blokere effekten af nikotin på din hjerne, hvilket mindsker din rygetrang.
Nikotin virker på dit belønningssystem i hjernen – og fordi gentagen udsættelse for nikotin reducerer nikotinens psykoaktive effekt, så er det nemt at udvikle en tolerance overfor det. Det betyder, at en afhængighed kan udvikles, som gør det svært at lægge cigaretterne på hylden.[1]
Ved at blokere nikotinerge acetylcholin-receptorer (nAChRs) stopper Cuitvar signaler til hjernen, som siger, at du skal ryge. Du kan gradvist mindske dit behov for nikotin og til sidst stoppe med at ryge ved at tage tabletterne dagligt.
Hvor effektiv er Cuitvar?
Undersøgelser har vist, at vareniclin, den aktive ingrediens i Cuitvar, er en effektiv medicin til at hjælpe med rygestop.
I forsøg, der sammenlignede vareniclin med bupropion (en anden type rygestop-medicin) og en placebo, havde vareniclin højere succesrate under 12-ugers behandlingsforløbet samt et år efter behandlingsforløbet. Forsøgene viste også, at ved at forlænge behandlingen fra 12 uger til 24 uger forbedrede det chancerne for rygestop.[2]
Er Cuitvar sikkert at tage?
Tre randomiserede forsøg viste, at det var sikkert at tage en dosis på 1mg af vareniclin to gange dagligt. Næsten en tredjedel af deltagerne rapporterede, at de oplevede kvalme på et givent tidspunkt under behandlingen, men at det ofte var et mildt tilfælde og det var sjældent årsag til, at de stoppede med behandlingen.
Når man kigger på, hvorvidt rygestop-medicin er sikker at bruge, så er det værd også at opveje risiciene fra medicinen mod de risici, der er ved at ryge. Nikotin anses for at være kræftfremkaldende (et karcinogen) – og selv hvis du bruger e-cigaretter, der ikke indeholder tobak, så øger du alligevel dine chancer for at udvikle en række forskellige hjertekarsygdomme.[3] Fordelene vil derfor næsten altid opveje risiciene.
Findes Cuitvar i forskellige doser?
Cuitvar-tabletter er tilgængelige i to styrker, nemlig 0,5mg og 1mg.
Du begynder normalt med en dosis på 0,5mg den første uge af behandlingen, som kaldes en “startpakke”. Efter dette begynder du at tage dosen på 1mg med mindre lægen fortæller dig noget andet.
Hvordan vi indsamler information.
Når vi præsenterer dig med statistik, data, meninger eller konsensus, så fortæller vi dig, hvor vi har det fra. Og vi viser kun data som klinisk pålideligt, hvis det stammer fra en pålidelig kilde, som f.eks. et statsfinansieret sundhedsvæsen, en fagfællebedømt medicinsk tidsskrift, eller en anerkendt analyse- eller dataorganisation. Læs mere i vores redaktionelle politk.