Grøn stær (glaukom) - hvornår skal jeg testes?

Grøn stær, også kendt som glaukom, er ikke noget vi tænker over før det påvirker enten os selv eller nogen vi kender.

Dette kan skyldes at tilstanden har få eller ingen tidlige tegn, men kan føre til varige skader, hvis der ikke gøres noget i tide. Derfor tager vi i denne uge emnet glaukom op til behandling for at lære mere om; hvad der fører til grøn stær, hvem der har øget risiko for at udvikle det og hvilke behandlingsmuligheder der er efter diagnosen er stillet.

For at få svar på disse spørgsmål har vi kontaktet Karen Brewer, talsperson for International Glaucoma Association.

De forskellige typer af glaukom

Karen beskriver fire forskellige typer glaukom, som er:

Primær åbenvinklet glaukom

Dette er den mest almindelige form, som også omtales som kronisk åbenvinklet glaukom. Primære tilfælde vil sige at de ikke skyldes en anden sygdom.

Karen forklarer at primær åbenvinklet glaukom manifesterer sig langsomt over tid. Trykket inde i øjet (intraokulære tryk) stiger over tid og forårsager skade på synsnerven.

Årsagen til trykforøgelsen, fortæller Karen, er typisk at øjenvæsken ikke drænes hurtigt nok.

Synsnerven tager skade når trykket begrænser blodtilførslen, ligesom at trykket og presser på synsnerven selv, hvilket kan begrænse dens funktion.

Primær snævervinklet glaukom

Karen forklarer at dette opstår når iris "blokerer drænagen af øjet ved trabekelværket". Det er her hvor øjenvæsken filtreres, placeret umiddelbart under øjets forreste kammer.

Denne type glaukom kan være enten akut eller kronisk.

Når det opstår akut, er drænagen blokeret fordi iris er skubbet frem og skabet "lukket vinkel" ved bunden af øjet, således at væsken ikke kan drænes; hermed øgets trykket i øjet. Hurtig behandling anbefales for at undgå permanent skade.

Kroniske tilfælde forårsages af samme problem, men udviklingen vil være meget langsommere og der vil i starten ikke være nogle symptomer.

Sekundær glaukom

Dette er når en anden sygdom er skyld i at det intraokulære tryk øges, hvilket kan føre til både snæver- og åbenvinklet glaukom.

Buftalmi - "Okseøje" eller medfødt grøn stær

Ovenstående er alle navne for den samme tilstand; når der findes et forøget intraokulært tryk hos spædbørn eller i barndommen.

Derudover findes en række typer af glaukom som kan opstå efter kataraktkirurgi eller vævsinflammation forbundet med gigt.

Risikofaktorer

De som har højere risiko for at udvikle glaukom, er personer som:

  • er over 40 år. Karen forklarer at omkring to procent af folk 40 år har glaukom og at antallet stiger med alderen: blandt de 80 årige og opefter er det således omkring 5%;
  • har lavt blodtryk i øjet;
  • er af Afro-Caribisk oprindelse. Risikoen sammenlignet med europæere er omkring fire gange højere;
  • er af asiatisk oprindelse;
  • har glaukom i den nærmeste familie. De som har en nær slægtning med grønt stær har omkring fire gange så høj risiko for at udvikle glaukom;
  • er nær- eller langsynet;
  • har diabetes (sukkersyge).

Glaukom vil, hvis ubehandlet, føre til tab af synet, hvilket er årsagen til at tidlig diagnose og behandling er så vigtigt:

"Langt størstedelen af folk diagnosticeret med glaukom i dag vil ikke blive blinde," fortæller Karen os, "men kun hvis de følger behandlingsplanen fra deres øjenlæge og kommer til deres aftaler hos lægen."

Tidlige tegn på glaukom

  • Primær åbenvinklet glaukom, som udvikler sig langsomt, har måske slet ikke nogen tegn. Karen forklarer os at det andet øje i visse tilfælde kan kompensere for skaden, ved at udfylde huller i synsfeltet, hvilket gør det endnu sværre at opdage problemet.
  • Akut primær snævervinklet grøn stær derimod, kan give voldsomme smerter grundet det forøgede tryk i øjet, som stiger meget hurtigt. Synsforstyrrelser såsom glorier eller slørret syn kan forekomme, ligesom nogle vil opleve blodskudte øjne eller kvalme.
  • Mindre alvorlige symptomer og ikke-akutte anfald, kan forekomme fra tid til andet med snævervinklet glaukom. Synes kan blive let sløret eller der opstår ringe rundt om lyskilder.
  • Oplever du disse tegn, fortæller Karen, er det vigtigt at kontakte en optometrist omgående.
  • Tilfælde af sekundær glaukom vil ikke altid blive opdaget førend den primære sygdom er fundet.
  • Under de senere stadier af glaukom, forklarer Karen at det stadig er muligt at læse og snakke med andre som normalt, men mobiliteten kan være et problem da synsfeltet er mindsket. Læseevnen og genkendelsen af ansigter vil til sidst forsvinde, men ikke hvis tilstanden behandles.
  • "Hos nogen," tilføjer Karen, "kan der være perioder med symptomer som smerter i øjet eller slørret syn, hvor synet bliver mælkehvidt eller tåget."
  • For de fleste vil der dog ikke være smerter eller andre mærkbare tegn, førend det udgør et reelt problem. Jævnlyge synstjek er derfor yderst vigtige.

Sådan tester man for grøn stær

Der er tre forskellige tests man normalt laver for glaukom, som ikke tager lang tid:

  • Ooftalmoskopi (hvor man kigger direkte på synsnerven). Optometristen kigger på din synsnerve under undersøgelse for at se om der er synlige tegn på skade.
  • Tonemetri (måling af trykket i øjet). Personer som har øget risiko for glaukom skal have foretaget denne prøve. Karen forklarer at prøven laves med et værktøj som blæser små mængder luft ind i øjet.
  • Perimetri (vurdering af patientens synsfelt). Denne test foretages normalt ved synstests, men bruges også i tilfælde hvor ovenstående tests ikke giver et endeligt resultat.

I Danmark kan du få foretaget en gratis synsprøve hos langt de fleste optikere, oplever du små ændringer i dit syn (f.eks. problemer med at læse ting meget tæt på eller på lang afstand) er det en god ide at få foretaget en prøve. Har du øget risiko for glaukom bør du blive testet tidligere og oftere.

Behandling

Karen forklarer at der i de fleste tilfælde af glaukom kan behandles med øjendråber. Der findes en række forskellige udgaver, som alle har til formål at mindske det intraokulære tryk (din øjenlæge eller praktiserende læge kan hjælpe dig med at finde den bedste medicin). De er alle behandlinger som skal bruges over længere tid for at holde trykket under kontrol.

Operation

Når behandling ikke sænker trykket tilstrækkeligt, kan en specialist anbefale kirurgi:

Trabekulektomi

Denne procedure involverer at "lave et lille hul i sclera" forklarer Karen. En tynd lem som hjælper med at dræne overskydende kammervæske ned i et hulrum skjult af øjenlåget. Lemmen laves så væsken flyder ud løbende. Dette giver mulighed for at sænke trykket i øjet og forebygger forværring af glaukom (grønt stær), men kan ikke hjælpe mod allerede opståede skader.

Aqueous Shunt Implantat

Denne procedure fokuserer ligeledes på at forbedre drænagen af væsken fra øjet for at reducere det intraokulære tryk. Implantatet består af et tyndt silikonerør forbundet til en lille plade, som placeres inde i det hvide af øjet, under øjenlåget og fungerer som et reservoir for kammervæsken.

Disse implantater fås i flere forskellige udgaver i enten klar, gennemsigtig plastic eller hvide indlæg, som sjældent er synligt udefra, som alle hjælper med at mindske trykket.

Ligesom med trabekulektomi kan denne procedure ikke gendanne synet efter der allerede er sket skade på synsnerven.

Synstest hvert andet år

At få testet synet jævnligt er en vigtig del af forebyggelsen af overtryk i øjet og for at mindske risikoen for permanent øjenskade.

Uanset om du tilhører en af ovenstående risikogrupper anbefales det at du får foretaget en synstest hvert andet år. Her vil optometristen kunne hjælpe med at vurdere om der er nogle tidligere tegn du skal være opmærksom på eller om handling er nødvendig.

Du kan læse om National Gluacoma Awareness Week som løber fra 6. til 12. juni (og lære mere om International Gluacoma Association) på deres hjemmeside.