Stress er forståeligt et udtryk, som for mange har en negativ klang. Længerevarende eller kronisk stress, opstår oftest som resultat af et hårdt arbejdsmiljø eller prøvende personlige omstændigheder og har en kraftig indvirkning på fysisk og mentalt velvære.

Men, er der et niveau af stress, som kan være gavnligt for os?

I dette indlæg tager vi et kig på nogle af de virkninger som stress og adrenalin har på kroppen, samt hvorvidt de kan være en fordel for vores mentale og fysiske ydeevne - og hvis de kan, hvor meget?

 

Hvorfor bliver vi stressede?

Helt kort, så producerer kroppen visse kemikalier når den står i en situation som kræver et hurtigt og effektivt svar (ofte kaldet "kæmp-eller-flygt"-refleks). Det er en helt naturlig instinktiv reaktion.

Når vi føler os truet eller har behov for at tackle en svær situation, danner kroppen nogle hormoner kalder kortisol og adrenalin. De gør os klar til aktion ved at øge hjerterytmen, vores åndedræt og musklerne spændes. Det er kroppens forsvarsmekanisme, som skal få os væk fra fare.

Vi kan også opleve samme sensation, dog i mindre målestok, når vi deltager i sport, spiller computerspil, giver en fremlæggelse eller ser en uhyggelig film.

Adrenalin skærper vores sanser, så vi er mere "på" og opmærksom på vores omgivelser - igen så vi kan reagere hurtigt på en eventuel trussel. Det er også årsagen til at nogle giver et lille spjæt, hvis de f.eks. bliver skræmt af en horrorfilm.

Vores kroppe er dog kun designet til at være i denne tilstand i kort tid. Så snart vi, i teorien, er uden for fare, så vil virkningen af adrenalin forsvinde, vores hjerterytme normaliseres og vores muskler og sanser slapper af.

 

Hvordan kan vi drage fordel af stress?

Som allerede nævnt, så kan stress i små mængder øge vores fysiske og mentale funktioner, således at vi yder bedre, når vi løser opgaver.

Stress kan også være en motivator. Nogle føler måske at de arbejder bedst under stress og at det er nødvendigt for at de kan yde deres bedste. Andre nyder måske ligefrem stress til et punkt hvor teoretikere har sammenlignet det med stoffer. På kort sigt, har man fundet at stress virker på dopamincentrene i hjernen. Musikere og skuespillere beskriver ofte den "rus" de oplever foran store publikummer, og dette kan måske til dels forklares ved denne stress-dopamin forbindelse.

Mens ovenstående virkninger af stress måske ikke påvirker vores helbred direkte, så kan det forbedre vores situation. For eksempel, hvis man klarer sig godt på arbejde med en lille smule stress, så kan det føre til gevinster andre steder.

Når det er sagt, så er der foretaget meget forskning i de mentale og fysiologiske fordele ved akut stress.

For eksempel mener nogle at akut stress hjælper immunforsvaret. Et studie fra forskere på Stanford University fandt at simuleret kæmp-eller-flygt metabolisering i rotter fik flere immunceller tilført deres blodstrøm.

Forskere fra Berkeley Universitetet har derudover fundet at akut stress kan have en positiv indvirkning på hukommelsen hos rotter.

Men som med mange teorier udvikler hovedsageligt ved studier foretaget med dyr, så er resultaterne ikke nødvendigvis indikative for hvordan mennesker reagerer; så mens det er interessant og kan forme grundstenen for fremtidig forskning, så er det vigtigt at være forsigtig i sin analyse af resultaterne.

 

Hvornår bliver stress dårligt for helbredet?

Det er vigtigt at differentiere mellem akut og kroniske former for stress.

Akut stress, eller blot stress som opleves over kort tid, har højere sandsynlighed for at forsvinde efter situationen er overstået.

Det kan for eksempel være når vi oplever stress i forbindelse med en deadline og så snart opgaven er løst, så vil stressen typisk forsvinde.

Kronisk stress er anderledes. Det kan være resultatet af en vedvarende problem, såsom konstant at være begravet i alt for store mængder arbejde eller skulle håndtere besværlige situationer i vores personlige liv.

De psykologiske indvirkninger af kronisk stress er forholdsvis velkendte. Vedvarende stress kan negativt påvirke mentalt velvære på flere fronter og føre til problemer såsom angst og depression.

Men kronisk stress kan også have en negativ indvirkning på flere aspekter af det fysiske helbred.

En meta-analyse af studier fra forskere hos University of Kentucky fandt at mens akut stress styrker immunforsvaret på visse måder, så svækkede kronisk stress det; dermed øges modtageligheden overfor infektioner og sygdomme.

Vil ved fra erfaring at stress kan føre til spændingshovedpiner og muskelsmerter. Det kan derudover påvirke vores søvn og øge vores tilbøjelighed til træthed og udmattelsen (som ligeledes kan svække immunforsvaret).

En række studier har også foreslået en sammenhæng mellem stress og inflammation. Det menes at kronisk stress hæmmer immunforsvarets evne til at regulere den inflammatoriske respons; derfor menes stress at være en nøglefaktor i genopblusningen af inflammatoriske tilstande såsom psoriasis, Crohns sygdom, ulcerativ kolitis og (foreslår forskning) rheumatoid arthritis.

 

Hvad skal jeg gøre ved stress?

Det er helt normalt at føle sig stresset fra tid til anden, grundet de forskellige krav som livet nu engang stiller til os. Som vi har været inde på, så kan stress i små mængder, og håndteret korrekt, faktisk være hjælpsomt.

Det det er vigtigt at være i stand til at se hvornår stress bliver et vedvarende problem.

Du kan opleve potentielt skadelige niveauer af stress, hvis du:

  • altid er bekymret,
  • har svært ved at slappe af,
  • udvikler fysiske symptomer såsom hovedpiner eller muskelsmerter,
  • let bliver irriteret, eller
  • ikke kan sove ordentligt.

Føler du, at du lever med vedvarende stress, så bør det håndteres.

Er dit job årsag til dit stress, så kan det hjælpe at tale med din arbejdsgiver eller direkte leder. Det afhænger naturligvis af dit job, men der kan være muligheder, som kan lette arbejdsbyrden eller måske der kan tilbydes rådgivning.

Alternativt er der også mulighed for at gå til lægen. Hvis de ikke selv kan hjælpe, så kan de pege dig i den rigtige retning, så du kan få den nødvendige hjælp.

Er du bekymret om stress kan du søge hjælp og rådgivning flere steder. Der findes flere steder, f.eks. organisationer som Stressforeningen eller din fagforening. Fagforeninger specielt kan være et godt sted at finde hjælp, da de uden tvivl har hjulpet nogen i lige netop din situation før.

Sidst, men ikke mindst vil vi nævne Psykiatrifonden, som tilbyder gratis rådgivning til alle med stress, angst og depression. Man kan ringe, skrive og støtte dem her.