Kønssygdomme eller sexsygdomme er de to mest almindeligt brugte udtryk om seksuelt overførte infektioner, også kaldet SOI. Som betegnelserne lægger op til, skal der en eller anden form for seksuel kontakt til, førend man kan smittes med en kønssygdom. Især unge tror dog fejlagtigt at kønssygdomme kun kan smitte ved penetrationssex, men dette er ikke tilfældet.

I indlægget her sætter vi fokus på de mange forskellige smitteveje, som inkluderer nedenstående:

 

Derudover kommer vi også ind på:

 

Almindeligt samleje

Alle kønssygdomme kan overføres ved almindeligt samleje, hvor skeden penetreres af penis. Dette skyldes primært at kropsvæsker let overføres fra den ene partner til den anden, hvor det kan trænge ind i partnerens slimhinder eller gennem mikroskopiske sår i huden, hvorefter mikroberne får lov at formere sig.

 

Oralsex

Ved oralsex begrænses risikoen for visse sexsygdomme, som kun trives idéelt under forholdene i og omkring kønsdelene. De mest almindelige sygdomme her er gonoré, genital herpes og syfilis. Det er dog også muligt at overføre klamydia, HIV, hepatitis (A, B og C), kønsvorter og fladlus. Her er det igen specielt vigtigt at være opmærksom på kropsvæsker. Berøring af egne og partnerens kønsdele kan gennem f.eks. urin, sved og spyt medføre overførsel. Da selv små mængder bakterier og virus kan føre til en kønssygdom betragtes oralsex ikke som værende væsentligt mere sikkert end almindeligt samleje.

 

Analsex

Udover urin, sved og spyt som nævnt i afsnittet ovenfor, kan også fæces samt andre sekreter fra penis og skede overføre kønssygdomme. Grunden til at analsex bærer højere risiko for infektion ligger dog i, at huden omkring anus er tynd og let beskadiges, hvilket gør den mere modtagelig overfor infektioner. Klamydia, kønsvorter, herpes, gonoré, HIV og syfilis kan alle overføres ved analt samleje.

 

Deling af sexlegetøj

Ved brug af sexlegetøj gælder samme forholdsregler som ved almindeligt samleje, da infektioner som nævnt, let overføres gennem kropsvæsker. Risikoen er afhængig af legetøjet og dens brug, men der er risiko hvorend der er mulighed for at kropsvæsker overføres.

 

Sådan sikrer du dig mod kønssygdomme

Den mest effektive form for beskyttelse mod seksuelt overførte sygdomme er helt at undgå sex. Taget i betragtning af forummet jeg skriver på, er dette nok ikke den mest populære løsning.

Først og fremmest handler sikker sex om brug af kondom. Med en ny partner eller ved hyppigt partnerskifte er dette din genvej til at undgå smitte. Brug kun hvert kondom én gang og sørg for at håndtere det forsvarligt efter brug.

Er du seksuelt aktiv, er det vigtigt at du jævnligt kontrolleres for SOI, uanset om du viser symptomer eller ej. Husk på at du sagtens kan have en sexsygdom, uden at vise symptomer. Dette bør gøres ikke kun for din egen skyld, men også for din partner.

 

Bør jeg testes for kønssygdomme?

Ligesom sidst vil jeg anbefale at alle seksuelt aktive jævnligt testes for de mest almindelige kønssygdomme, da de ubehandlet kan have indflydelse på fertiliteten. Hvis du ikke har lyst til at gå til din egen læge, kan du på vores hjemmeside finde en oversigt over klinikker for kønssygdomme.

Alternativt kan du bestille en klamydiatest online.

 

Behandling af kønssygdomme

På klinikker vil du ved et positivt test-resultat typisk også blive tilbudt behandling, som du kan hente på apoteket. Virker det som lidt for meget tid at skulle bruge på at finde behandling, så findes der et alternativ: Online behandling.

Hos Treated.com tilbyder vi konsultation, receptudstedelse og gratis dag-til-dag-levering af behandling for en række kønssygdomme.

Læs mere her

 

#PasPaaHinanden og #KunMedKondom

Kampagnerne her køres i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Sex & Samfund. De har til formål at orientere unge danskere om hvordan man har sikker sex og undgår smitte med kønssygdomme (emnet i blogindlægget her, hvis det var gået forbi nogens næse). Tryk på overskriften for at lære mere.