Sygdomsforekomst på verdensplan, hvor står vi i år 2050?

Tidligere på året blev der rapporteret at demens havde overhalet hjertekarsygdomme, som den hyppigste dødsårsag i England og Wales i 2015. En lignende trend ses i Danmark, hvor andelen af personer, som dør af demens og Alzheimers er stigende. De 4 andre sygdomme i top 5 (kræft, hjertekarsygdomme, sygdomme i åndedrætsorganer og andre kredsløbssygdomme) har en faldende andel, ifølge tal fra Nationalt Videnscenter for Demens.

Der menes at være flere årsager til udviklingen, heriblandt: Den stigende gennemsnitsalder; et fald i antallet af dødsårsager grundet hjertekarsygdomme; en stigning i antallet af demens-diagnoser, hvilket betyder at lægerne nu er bedre til at identificere demens, som en dødsårsag, end de tidligere har været.

Generelt ser vi altså indikationer for skiftende behov i sundhedssektoren i løbet af de næste par årtier.

I 1970 var det globale befolkningstal omkring 3,7 milliarder. I starten af 2016 var tallet fordoblet til næsten 7,5 milliarder, og forventes at stige yderligere i fremtiden:

  • 8,5 milliarder i 2030
  • 9,2 milliarder i 2040
  • og 9,7 milliarder i 2050

Dette skyldes bedre livskvalitet og en stigende forventet levealder:

  • I 2010 var den forventede levealder ved fødslen på verdensplan omkring 69 år.
  • Ved 2050, ifølge FNs estimater, vil dette stige til 76 år.

Fremskridt i sundhedssektoren og bedre livskvalitet er de vigtigste faktorer bag folks forøgede levealder. Men, vores livsstil ændrer sig også. Til dels grundet teknologiske udviklinger og som vi kommer til at diskutere, betyder det at visse sygdomme forventes at blive mere almindelige.

I løbet af det næste stykke tid vil vi i en række indlæg her på bloggen undersøge hvorledes disse udviklinger over de næste 35 år vil ændre global sundhed. Derudover vil vi kigge på nogle af de sociale faktorer, som kan gøre en forskel på spredningen af sygdomme og de metoder vi kan bruge til at bekæmpe sygdomme i årene fremover.

 

Hvor almindeligt bliver diabetes?

International Diabetes Federation estimerer at antallet af diabetikere på verdensplan i 2015 var 415 millioner mennesker. I år 2040 forventes dette tal at være steget til 642 millioner.

Derudover noterer de sig at i 2015 havde en ud af 11 voksne sukkersyge, hvilket forventes at stige til hver tiende i år 2040.

Type 1 diabetes, som vi ved, er autoimmun; det opstår når immunforsvaret angriber bugspytkirtlens celler og hæmmer kroppens evne til at producere insulin.

Type 2 manifesterer sig typisk hos folk over 40, eller de som oplever en eller flere risikofaktorer. De vigtigste af disse er overvægt og fedme. Type 2 diabetes dækker langt størstedelen af alle diabetestilfælde, med omkring 90% af alle tilfælde i den gruppe.

En usund livsstil, specielt de som er forbundet med øget urbanisering får ofte skylden for denne stigning. Kalorie- og sukkertunge diæter, kombineret med en mindre aktiv livsstil spiller en stor rolle bag forøgelsen af overvægtige.

Heldigvis er det ikke et emne eller en risiko, som regeringer og internationale organisationer har overset. Der arbejdes hårdt også politisk med at forbedre folkesundheden. Vi kender alle til de forskellige mærkningsordninger omkring indholdet af sukker og kalorier i vores fødevarer, men tiltag som ekstra skat på sukker og fedt er ligeledes designet med det formål at gøre folk sundere.

Men eksperter argumenterer for at vi bør gøre endnu mere for at promovere sundere fødevarevalg og fysisk aktivitet for at forhindre en eskalering af diabetes. Et af de mange forslag er at gøre sunde fødevarevalg let-tilgængelige og billigere. Derudover lyder anbefalingen på begrænsninger på markedsføringen af usunde og kalorierige snack.

 

Hvor almindeligt bliver hjertekarsygdomme?

Det menes at mange kardiovaskulære sygdomme vil se en stigning i forekomsten i løbet af de kommende år. De har en tendens til at forekomme hyppigere desto ældre befolkningen bliver.

Hvor omfangsrig denne stigning vil være, er et emne som er til det diskussion.

  • Et islandsk studie fra 2016 postulerer at hjertesvigt hos patienter over 65 år vil mere end fordobles i år 2040 og tredobles når vi når til år 2060.
  • Et studie foretaget i Holland forudser antallet af kardiovaskulære patienter i landet vil stige med 65% mellem 2011 og 2040.
  • I 2012 meldte en prominent Hong Kong-baseret ud at hjertekarsygdomme vil stige med 50% på globalt plan før udgangen af år 2040.
  • Tal citeret i enfælles rapport sammensat af World Economic Forum og Harvard School of Public Health estimerer at de samlede globale omkostninger til kardiovaskulære sygdomme (som indebærer tabt produktion og pleje) estimeres til at stige fra 863 milliarder dollars i 2010 til 1044 milliarder dollars i 2030.

Forudsigelserne fra Verdens Sundhedsorganisation (WHO) stemmer godt overens med disse resultater. De anslår at dødsfald grundet kardiovaskulære sygdomme vil stige fra 17,9 millioner i 2015 til 22,2 millioner 2030 (en stigning på 24%); samt at på globalt plan iskæmisk hjertesygdom vil fortsætte med at være den mest almindelig dødsårsag med 13,2% i både 2015 og 2030.

Som med diabetes er opmærksomheden på hvor vigtigt diæt og livsstil er for hjertets sundhed stigende. Mens stigninger i dødsfald i stor grad kan forbindes med stigende gennemsnitsalder hos befolkningen, så spiller urbanisering og stillesiddende rutiner også en rolle.

For at lette den voksende burde på vores sundhedssektor, er det vigtigt at vi forebygger: Endnu engang, kampagner og uddannelse i konsekvenserne af usunde livsstilsvalg er nøglen til sundhed i de kommende årtier.

 

Hvor almindelige vil HIV/AIDS være?

Antallet af mennesker på globalt plan som lever med human immundefektvirus blev af UNAIDS i 2015 anslået til 36,7 millioner. De anslog ligeledes at siden epidemien begyndte er 78 millioner blevet inficeret, med et samlet antal døde fra relaterede sygdomme på ca. 35 millioner.

I den samme rapport, noterer de sig at antallet af nye tilfælde er faldet fra omkring 3,2 millioner om året i 2000 til 2,1 millioner om året i 2015.

Antallet af patienter, som modtager behandling på verdensplan er steget, men dette skyldes i stor grad at tilgængeligheden af behandling er blevet bedre. Tal fra AVERT viser at 3% af HIV-patienter kloden rundt modtog behandling i 2000. I år 2015 var dette tal hele 46%.

Forekomsten af HIV har generelt set en stigning, til dels fordi at patienter får den nødvendige behandling og dermed lever længere. Denne tendens forventes at fortsættes, således at flere med HIV vil leve endnu længere og at antallet af folk som dør af HIV-relaterede sygdomme mindskes yderligere.

I 2013 estimerede WHO at HIV/AIDS ville være ansvarlig for 1,67 millioner dødsfald på globalt plan, svarende til 2,9% i 2015. I 2030 forventes antallet at stige til 1,79 millioner, men andelen af dødsfald falde til 2,6%.

Men, hvor udbredt sygdommen vil være mange år i fremtiden afhænger kraftigt af hvad der gøres på internationalt plan for at gøre test for og behandling af HIV/AIDS tilgængeligt for patienter.

Studier fra British Columbia Centre for Excellence i HIV/AIDS tilbage i 2006 foreslog udbredt tilgængelighed af antiretroviral behandling kan reducere udbredelsen af virussen til kun 1 million i år 2050. De kommenterede desuden at mens omkostningerne til behandlingen ville være betydelige i starten, ville dette falde betragteligt for hvert efterfølgende år, grundet et fald i antallet af nye infektioner.

Det økonomiske landskab har ændret sig noget siden; men det teoretiske argument står stadig, at virussen kan udryddes med de teknologier vi har til rådighed i dag (også selvom de finansielle midler måske ikke er tilgængelige).

 

Hvor almindeligt vil malaria være?

Endnu engang er den største faktor i forhold til udbredelsen af malaria, hvorledes vi håndterer infektionen i de kommende årtier. Som vi desværre har set, så er sygdommen i stand til at udvikle resistens over for medicin; hvilket gør total udryddelse en mere praktisk og økonomisk løsning på længere sigt, end en konstant kamp for at finde nye og effektive behandlinger.

Hvis vi går tilbage til Verdens Sundhedsorganisations scenarie, estimerede de i 2013 at malaria ville være årsag til 447.000 dødsfald globalt set i 2015, med en let stigning til 457.000 i 2030.

Siden disse tal kom frem har WHO implementeret en ‘større opgradering’ af deres indsats for drastisk at mindske forekomsten af sygdommen, med et langtidsmål om total udryddelse. Deres mål er at mindske forekomsten med 90% ved udgangen af år 2040. Med deltagelse fra alle lande menes dette at være muligt.

Du kan lære mere om malaria og risikofaktorerne i forskellige lande ved at tage et nærmere kig på vores malaria verdenskort.

 

Hvor almindeligt vil viral hepatitis være?

Dødeligheden i forhold til hepatitis B og C er stigende, og en WHO rapport giver skylden til dårlig adgang til behandling i nogle kontinentale regioner.

I udgivelsen fra 2016 noteres det at der, globalt set, er omkring 240 millioner mennesker som lever med kronisk hepatitis B og yderliger 130-150 millioner med hepatitis C. Man noterer sig ligeledes at 1,46 millioner mennesker døde på verdensplan, som resultatet af viral hepatitis i 2013.

Uden bedre adgang til ordentlig behandling, foreslog undersøgelsen at sygdommen ville være ansvarlig for op til 19 millioner yderligere dødsfald på verdensplan mellem 2015 og 2030.

Vaccination og forbedret blod-sikkerhed har hjulpet med at mindske forekomsten af viral hepatitis i de seneste par år; og med en kombineret indsats for forebyggelse og behandling, argumenterer WHO at en effektiv fjernelse af viral hepatitis kan være en realitet allerede i år 2030.

Senest, efter indførsllen af Hepatitis C Elimination Programme, har regeringen i Georgia meldt ud at de forventer HCV (som påvirker 6,7% af landets befolkning) at ‘praktist set udryddet’ i landet i år 2020.

Som med andre smitsomme sygdomme, afhænger vores ståsted om 30 år i stor grad af hvad vi gør nu, hvor godt det virker og ikke mindst hvor villige verdens nationer er i forhold til deltagelse i disse programmer.

I starten af det nye år vil vi vende tilbage til emnet her, for at snakke om en række andre tilstande og hvad vi kan gøre for at forbedre fremtiden. Følg os på Twitter og Facebook, så du ikke går glip af det næste indlæg i rækken.

 

Læs here serien:

Indlæg 2: Astma, psoriasis

Indlæg 3: Demens, synshandikap

Indlæg 4: Kønssygdomme (klamydia, gonoré, syfilis), erektil dysfunktion (impotens)