Størstedelen af befolkningen får deres nyheder om sundhedssektoren og medicinalindustriens seneste gennembrud via de store nyhedsmedier.

Historier om hvordan visse fødevarer/drikke/aktiviteter kan forårsage/kurere/forværre visse sygdomme ser ud til at være nyhedsværdigt hele tiden.

For eksempel kan vi den ene uge læs en historie om hvorledes chokolade, kaffe eller champagne er godt for vores hjerte, men allerede ugen efter læse historier om det stik modsatte.

Så kan vi stole på historierne i disse sensationelle nyhedsoverskrifter?

Her er en række gode råd til hvordan du bør læse nyt om sundhed.

Vejledning til at læse nyheder om sundhed - avis læses ved bord - Treated.com

Er kilden troværdig?

Internettet kan være en fantastisk informationskilde, men kan ligeledes være et svært sted at finde rundt, hvis man er på udkig efter troværdige nyhedskilder.

Er du på udkig efter nyheder om sundhed, så kan det være en god idé at begrænse din søgning til følgende typer kilder:

  1. Officielle kilder (Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut o.lign.).
  2. Anerkendte medicinske kilder (journaler/udgivelser, hospitaler, universiteter)
  3. NGO'er (Astma-Allergi Danmark o.lign.)
  4. Andre anerkendte kilder

Alle med adgang til internettet kan smide artikler op om alt hvad de har lyst til og uden videre lave en professionelt udseende side.

Lander du på en ny side, som du ikke genkender eller ikke har brugt før, så anbefaler vi at du kigger grundigt på nedenstående punkter. Ud fra disse vil du kunne danne dig et billede af hvorvidt kilden er troværdig:

  1. Find "Om os" eller "Kontakt os". Troværdige hjemmesider vil typisk være åbne om hvem de er og ikke være bange for at blive kontaktet.
  2. Vær på udkig efter stave- og grammatikfejl; gode og professionelle sider går op i at have en høj standard.
  3. Find ud af hvornår siden sidst blev opdateret. Gammel information kan være en indikation for at hjemmesiden ikke vedligeholdes.
  4. Er der angivet kilder på fakta og grafik? Statistik bør altid have en henvisning til den originale kilde.

 

BREAKING: 5 ting verdens bedste overskrift-skribenter ville ønske du ikke vidste!

Overskrifter bruges til kort at beskrive brødteksten for at tiltrække læserens opmærksomhed. De giver læseren mulighed for at beslutte hvorvidt de har lyst til at læse indholdet eller ej.

Som vi her har forsøgt at illustrere, så gør nyhedsmedierne alt i deres magt for at lokke os til med sensationelle overskrifter.

Online er overskrifter og billeder i denne kategori hvad vi kalder for "clickbait". Helt kort går det ud på at finde den mest chokerende vinkel, overskrift eller et billede som chokerer og får folk til at trykke på historien.

Er overskriften meget overdreven eller sensationel, men du beslutter dig for at læse videre, så gør det med forsigtighed.

 

Støtter resultaterne op om overskriftens påstand?

Så snart du er forbi historiens overskrift, så brug tid på at læse detaljerne og se om videnskaben og studiet bag overskriften er med i indholdet. Lægevidenskabelige påstande bør altid henvise til den originale kilde.

Spørgsmål du bør stille til forskningen:

  1. Er historien baseret på et abstract? Abstractet er typisk en meget kort oversigt over hvad der er blevet forsket i eller forskningsresultaterne. Med et abstract risikerer man altså at forskningen stadig er i de tidlige stadier og derfor ikke har detaljeret information. Typisk er der ikke ret meget kød på denne type historier.
  2. Indbefattede forskningen mennesker? Al forskning som endnu ikke er nået videre til forsøg på/med mennesker, bør man forholde sig skeptisk til. Desværre så er positive resultater i dyreforsøg ikke det samme som at man kan opnå samme virkning i studier med mennesker.
  3. Hvor omfattende var studiet? Som en tommelfingerregel, så giver større studier mere pålidelige resultater. Små forsøgsgrupper og forskning som finder sted over en meget kort periode kan give resultater som ikke gør sig gældende for resten af befolkningen. Finder du en historie, baseret på forskning med begrænset omfang, så vær meget forsigtig med at stole på eventuelle konklusioner.
  4. Blev der brugt en kontrolgruppe? Typen af forskning der udføres kan diktere hvilken type studie der skal anvendes. Kliniske studier forsøger ofte at påvise effekten af et nyt lægemiddel. I disse tilfælde bør der bruges en kontrolgruppe, sammen med de som eksponeres. En kontrolgruppe giver forskerne mulighed for at se hvad der sker med de som ikke modtager behandling og sammenligne. I disse tilfælde menes "randomised controlled trial" (RCT) at være den mest troværdige metode.
  5. Hvad var formålet med forskningen? Hvis forskningen kommer frem til resultater, som det ikke var planlagt at undersøge, så kaldes det for ekstrapolation. Kort fortalt så er det når forskerne vil finde ud af om A er skyld i B, men i stedet finder at A er årsag til C. Enhver konklusion om sammenhængen mellem A og C er ekstrapolering og der kan kun gøres antagelser.
  6. Hvem finansierer forskningen? Hvor kynisk det end lyder, så er det værd at være opmærksom på virksomheden eller personen som støtter projektet økonomisk. Det er normalt for et nyt produkt at være støttet af producenten bag det. Men, der er potentiale for bevidst og ubevidst partiskhed i analyse- og rapporteringsprocessen. Hvis rapporten ikke selv nævner det, så spørg dig selv: Kunne en konfliktinteresse have indflydelse på resultaterne?

 

Bliver nyheder om sundhed udsat for "spin"?

Det helt korte svar er "ja!". Spin, som vi kender det var politik, er når en historie manipuleres til promovere en bestemt agenda, som det kan ske med alle former for nyheder - ikke kun medicin og politik.

 

Hvordan ser sundhedsnyt ud efter spindoktoren har været der?

  • Den udvalgte data er ikke statistisk signifikant.
  • Der rapporteres om tilfældige fund.
  • Der rapporteres om irrelevante undergrupper fra et større projekt.
  • Detaljer om studiet udgives uden samtidig at fortælle om eventuelle risici.

Det kan være svært at pege på præcist hvornår en sensationel nyhed har været udsat for spin. Der er typisk flere mennesker involveret og fejlen ligger ikke altid hos journalisten eller mediet hvor du læser nyheden.

Forskere og videnskabsmænd kan ved et uheld, eller med fuldt overlæg, skrive et abstract som ikke danner et retvisende billede af forskningens egentlige resultater (f.eks. at det fremstår mere positivt end det reelt er).

Pressemeddelelser bruges til at generere mediedækning og er endnu et sted hvor forfatteren kan tilføje sin egen vinkel.

Journalister som har travlt eller ikke læser alle detaljerne kan ligeledes, uden at ville det, komme til at "spinne" historien yderligere.

 

Hvorfor skal vi være forsigtige når vi læser nyt om sundhed?

Nyheder om sundhed kan være interessante og oplysende. At holde sig opdateret med det seneste nye giver os mulighed for at holde øje med hvad der sker inden for medicinens verden. Men, det er sandsynligvis en rigtig god ide at springe de mest fantastiske overskrifter over, eller i hvert fald læse dem med en god del skepsis.

På nuværende tidspunkt har alle forhåbentligt hørt HPV-vaccinen og hele sagen om hvordan antallet af vaccinerede er faldet, grundet udbredt misinformation om vaccinernes sammenhæng med alskens dårligdom.

Ved ikke at lade deres børn vaccinere (ikke kun HPV), har mange forældre unødvendigt udsat dem selv, deres børn og andres børn for livsfare.

Sammenhængen mellem MMR-vaccinen og autisme kom først frem i 1998, men er siden blevet ‘stærkt kritiseret’, af National Autistic Society og mange andre. Desværre ikke førend mange forældre allerede havde stoppet deres planlagte vacciner.

Brug almindelige sund fornuft når du læser nyheder om sundhed. Hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det nok også for godt til at være sandt. Som minimum bør du gøre dig selv en tjeneste og undersøge detaljerne nærmere.

For at kunne filtrere gennem de hundredvis artikler om sundhed der sprøjter ud dagligt, så forsøg så vidt muligt at holde dig til upartiske historier baseret på kvalitetsforskning.

Skulle du finde en nyhed som potentielt har en direkte indflydelse på dit helbred, så tal med din læge eller en specialist før du gør noget eller ændrer på din behandling.