Hvilke lægemidler findes der mod BPPV?
Når der er behov for medicin, så behandles BPPV normalt med antihistaminer – en lægemiddelgruppe, der blokerer signaler i hjernen, som kan forårsage symptomer på svimmelhed. Men hvis årsagen til BPPV er en infektion, mere specifikt en ørebetændelse, så kan det være, at du må tage antibiotika.
Hvad er den ”bedste” medicin mod BPPV?
Hvis din BPPV er forårsaget af forflyttede otoconia – bio-krystaller i dit indre øre, der hjælper med din balance, så kan lægen prøve noget, der hedder Epleys manøvre. Denne manøvre involverer at flytte hovedet på bestemte måder for at prøve at få krystallerne på plads igen. Proceduren tager kun nogle få minutter og har vist sig at kurere op til 72% af BPPV-tilfælde i første behandling.
Der findes også øvelser, kaldet Brandt-Daroff træning, der bruges til behandling af BPPV – og det kan være, at lægen anbefaler dig at bruge dem hjemme i en periode, indtil dine symptomer er væk.
Skal BPPV altid behandles?
BPPV behøver ikke altid behandling. Det kan være, at det er muligt for dig at håndtere din BPPV, indtil den forsvinder af sig selv ved at undgå udløsere, mindske stress og tålmodigt at vente på at anfald går over. Dette er normalt det fortrukne behandlingsforløb, hvis dine symptomer er milde.
Med andre ord, så kan du undgå BPPV-udløsere ved at begrænse pludselige hovedbevægelser. Du skal bare være opmærksom på din tilstand, når du skal stille dig op, lægge dig ned eller bøje dig ned for at tage noget op. Stress kan også være en udløser, så prøv at få tid til at hvile dig, når du kan, så dine stress-niveauer ikke forhøjes for meget.
At vente på at et anfald går over, betyder bare at sidde ned og undgå at flytte dig, indtil dine svimmelhedssymptomer er overstået. Nogle gange kan det også hjælpe at lukke dine øjne, men sørg for, at du sidder ned for ikke at miste din balance.
Pålidelig Treated-kilde
- Gaur, S., Awasthi, S.K., Bhadouriya, S.K.S., Saxena, R., Pathak, V.K. and Bisht, M. (2015). Efficacy of Epley’s Maneuver in Treating BPPV Patients: A Prospective Observational Study. International Journal of Otolaryngology, [online] 2015, pp.1–5.
Hvordan vi indsamler information.
Når vi præsenterer dig med statistik, data, meninger eller konsensus, så fortæller vi dig, hvor vi har det fra. Og vi viser kun data som klinisk pålideligt, hvis det stammer fra en pålidelig kilde, som f.eks. et statsfinansieret sundhedsvæsen, en fagfællebedømt medicinsk tidsskrift, eller en anerkendt analyse- eller dataorganisation. Læs mere i vores redaktionelle politk.