Hvilken medicin findes der mod nummulat eksem?
Typen af medicin, som du vil blive anbefalet, vil typisk afhænge af sværhedsgraden af dine symptomer. Der er flere forskellige måder at behandle nummulat eksem på, og det vil måske blive anbefalet for dig at bruge mere end én behandling samtidigt.
Blødgørende midler – også kaldet emollients, er produkter, der blødgør huden, indkapsler fugt og hjælper den naturlige hudbarriere. De kan være velegnede til tør og skællende hud og er en effektiv måde at genopbygge tabt fugtighed i hudens øverste lag. Almindeligt kendte produkter, der indeholder emollients er f.eks. A-derma, DermaKnowlogy, Decubal og Helosan.
Topiske kortikosteroider (binyrebarkhormoner) ordineres normalt til behandling af lidelser, der er forbundet med eksem og vil måske blive anbefalet mod nummulat eksem. Betnovat, Mometason og Dermovat virker alle på lignende måder – de indeholder binyrebarkhormon, der har anti-inflammatoriske egenskaber og hjælper med at undertrykke din normale immunrespons. De påføres direkte på huden.
Antihistaminer kan eventuelt anbefales som en ekstra type behandling for at afhjælpe kløe. De kan være særligt hjælpsomme, hvis du har sæsonbestemte allergier, der forværrer dit eksem.
I nogle tilfælde kan du få ordineret et immundæmpende middel, såsom tacrolimus (findes f.eks. i Protopic), hvis kortikosteroider ikke har fungeret så godt for dig eller hvis du har oplevet alvorlige bivirkninger fra dem. Disse lægemidler virker ved at justere din immunrespons for at behandle og forebygge eksemudbrud.
Kan jeg få medicin mod nummulat eksem i håndkøb?
Det er muligt at cremer og salver, som du kan få i håndkøb i supermarkeder og på apoteker, kan hjælpe med din mønteksem. Nogle produkter indeholder lægemidler med aktive ingredienser, som er designet til at lindre irriteret og inflammeret hud. De er ofte placeret ”bag skranken” på apoteker, og en farmaceut må forklare brugen deraf, inden du køber dem.
At undgå sæbe og vaskemiddel, der irriterer huden, kan få din hud til at blive bedre hurtigere. Det kan også lindre dine symptomer at påføre cremer og blødgørende emollients lige efter, at du har været i bad. Hvis du tror, at din kløende hud forværres af allergier, så kan almindelige antihistaminer måske være en hjælp.
Hvis lægen vurderer, at din mønteksem vil reagere bedre på topiske kortikosteroider – eller hvis din hud er blevet inficeret og har brug for antibiotisk behandling, så har du brug for en recept.
Har nummulat eksem altid brug for behandling?
Mønteksem kan med tiden godt gå væk uden behandling. Det kan dog tage lang tid – og uden at håndtere det ordentligt, kan det også godt komme tilbage.
Da huden på de rødlige, runde pletter ofte er revnet og kløende, kan det være svært at undgå at kradse dem. Det kan gøre udslættet værre og kan forårsage, at pletterne bliver inficerede. Det er en anden grund til, at det er vigtigt at få den rette hjælp. Lægen kan hjælpe dig med at få styr på dit eksem, og de vil hjælpe dig med at vælge en medicin, der kan gendanne din huds naturlige tilstand så hurtigt som muligt.
Hvordan vi indsamler information.
Når vi præsenterer dig med statistik, data, meninger eller konsensus, så fortæller vi dig, hvor vi har det fra. Og vi viser kun data som klinisk pålideligt, hvis det stammer fra en pålidelig kilde, som f.eks. et statsfinansieret sundhedsvæsen, en fagfællebedømt medicinsk tidsskrift, eller en anerkendt analyse- eller dataorganisation. Læs mere i vores redaktionelle politk.