Hvad er Ropinirol?
Ropinirol er tabletter, der fremstilles af nogle få medicinalfirmaer og normalt udskrives som behandling mod syndromet ”uro i benene”. Syndromet er en lidelse, der hovedsageligt påvirker nervesystemet. Det medfører ofte en ukontrollabel trang til at bevæge benene, og symptomerne kan strække sig fra milde til alvorlige.
Om end uro i benene kan ramme alle, ses det oftere hos kvinder, og det er ikke præcist påvist, hvorfor det opstår. Det kan være, at det er en sekundær lidelse til andre forhold som diabetes, medicin mod kvalme, jernmangel og antidepressiva. Uagtet af oprindelsen eller sværhedsgraden af patientens uro i benene, kan ropinirol hjælpe til at reducere symptomerne.
Hvordan virker ropinirol?
Ropinirol indeholder det aktive stof ropinirol hydrochlorid, der er en dopaminagonist. Uro i benene syndromet menes at være forårsaget af en lidelse i nervesystemet, der medfører problemer med dine dopaminreceptorer .
Disse receptorer er vigtige, idet de kontrollerer nervebanernes signaler, der styrer adfærd. Med uro i benene syndromet bliver signalerne fra hjernen ikke styret ordentligt, hvilken kan resultere i anormale, smertefulde brændende, prikkende følelser eller ømhed – eller en kraftig trang til at bevæge benene (om end det også kan forekomme i armene).
Ropinirol er effektiv behandling mod syndromet med uro i benene, da dopaminagonisten i behandlingen øger dopaminproduktionen i hjernen. Da det er givet, at mange mennesker med uro i benene lider af det som følge af, at de ikke får tilstrækkeligt dopamin fra hjernen, kan den øgede produktion medføre en reduktion i symptomerne, da niveauet genoprettes og gør, at nervesystemet virker mere normalt.
Hvilke doser ropinirol findes der?
Ropinirol fås i forskellige doser, hovedsageligt 0,25 mg, 0,5 mg, 1 mg og 2 mg. Normalt vil behandlingen begynde med 0,25 mg indtil effekten er kendt, og du kan få udskrevet en vedligeholdende dosis af tabletterne.