I sidste uge skrev vi om det hvide snit (lobotomi/leukotomi), en populær behandling for sindslidelser i sin samtid, som ikke foretages længere. I denne uge fortsætter vi i samme stil, med et indlæg fra Joan om elektrochokterapi.

Elektrochokterapi, eller ECT, som det forkortes som, har en lang historie, og bliver af de fleste mennesker i dag anset, som værende et lige så sort og overstået kapitel, som det hvide snit. Dette er dog en misforståelse, for selvom ECT blev erstattet af det hvide snit i 1930´erne, så er det langtfra et overstået kapitel i den medicinske verden i dag. ECT bruges i dag på svært deprimerede og bipolare patienter, som er selvmordstruede.  (Jesper Vaczy Kragh, 2010). Dertil kommer at indgrebet har så positiv en indvirkning, at der udføres i ca. 730 ECT indgreb om året på Kolding Sygehus (Pia Merete Andersen, Koordinator for ECT og beredskab. hos Psykiatrisk afdeling Kolding -Vejle, 2016)

 

I artiklen her vil vi gennemgå følgende punkter:

 

Hvad er elektrochok?

Elektrochok havde sit gennembrud i 1930´erne og er senere blevet videreudviklet til det indgreb der foretages i dag. Når man siger elektrochok får de fleste mennesker billeder fra en gyserfilm, med sadistiske læger og stakkels patienter; men dette er langt fra virkeligheden. Indgrebet er blevet udviklet meget på, så det ikke har de samme komplikationer, som opstod dengang. ECT er forkortelsen for Electroconvulsive Therapy (elektrokonvulsiv terapi), som i daglig tale oversættes elektrochokbehandling eller -terapi. Disse krampeanfald forårsages ved 40 volt i 30-40 sekunder. Under dette er patienten fuldt bedøvet og er ikke ved bevidsthed. Kramperne påvirker signalstoffer i hjernen, som mindsker depressionssymptomer og løfter humøret hos patienten. (Jesper Vaczy Kragh, 2010).

 

Hvordan virker elektrochok og hvordan udføres behandlingen

De specifikke mekanismer, som får denne type behandling til at afhjælpe patienten, kendes ikke, det vides dog at de kemiske processer i hjernen ændres, og på den måde afhjælper symptomerne. En af de ledende forklaringer er at der frigives neurotransmitter (signalstoffer i hjernen), som påvirker det limbiske system. Denne del af hjernen påvirker humøret og medfører at mængden af stresshormonet kortisol, som forøges under depression, nedsættes. Derudover påvirker ECT også den del af hjernen, som kaldes hippocampus, som bl.a. påvirker nerveceller. Når hippocampus stimuleres af ECT sættes denne proces op, og derved dannes der flere celler. En del forskning tyder på at det er disse processer, som er gået i stå under depression. Denne celledannelse er vigtig for hukommelsen og derfor patienter, der lider af depression, som ofte har problemer med at huske og koncentrere sig. (Jesper Vaczy Kragh, 2010).

Selve behandlingen foregår under narkose; dette betyder at patienten hverken føler smerte eller ubehag under indgrebet. Det varer kun 40 sekunder og efter dette sendes patienten til opvågning og udskrives umiddelbart efter indgrebet.

Rent praktisk anbringes der to elektroder på hver sin tinding. Disse afgiver selve stødet, som er meget svagt. Dette fremkalder krampeanfaldene, som ikke fysisk viser sig, da patienten får muskelafslappende medicin inden indgrebet, hvilket betyder at patienten ikke vrider sig, som det ellers vises på film. Ofte vil der kun være tale om at patienten knytter sine hænder under indgrebet. Dette mindsker også mængden af sår patienten kan risikere at få, samt gør det unødvendigt at spænde patienten fast. (Jesper Vaczy Kragh, 2010)

 

Hvor mange behandlinger skal patienten gennemgå og hvor tilfredse er de

De fleste patienter vil mærke en forbedring allerede efter første behandling, dog skal der være opfølgning, og en varig effekt kræver 8-12 behandlinger. Undersøgelser viser at 3 ud af 4 patienter ville vælge ECT igen. Dette tal kommer fra en gruppe på 1.000 danske patienter, som har indgået den fulde behandling (8-12 behandlinger). Som oftest er indgrebet ambulant, hvilket betyder at patienten indlægges om morgenen, og bliver udskrevet igen samme dag, dog vil der ved høj selvmordsrisiko være patienter, som bliver indlagt indtil efter de første 2-5 behandlinger. Behandlingerne foretages mellem 1 og 3 gange om ugen. (Jesper Vaczy Kragh, 2010)

 

Hvilke patienter modtager ECT

Det er vigtigt at understrege at ECT kun tilbydes patienter, som er så deprimerede at de er svært selvmordstruet, og bruges oftest kun ved svær depression, som uden ECT kan være nær umulig at behandle. Der er groft sat op, og uden at gå for meget i detaljer er der to slags patienter, som kan modtage ECT. (Jesper Vaczy Kragh, 2010)

Den første gruppe er de svært deprimerede, dette er de patienter, som også er i en høj risiko gruppe i forhold til selvskade og selvmord. Fordelen ved at bruge ECT hos disse patienter, er at ECT virker hurtigt, hvorimod medicin kan tage flere uger og måneder for at virke, og inden patienten har opnået den optimale dosis, kan patienten have givet op. Denne type depression vil som oftest ikke kunne afhjælpes blot med terapi, fordi patienten er så forpint, at denne ikke kan komme ud af sit handlings- og tankemønster. Derudover virker medicin kun på omkring 60% af patienterne, hvilket betyder at 30-40% af patienterne ikke kan afhjælpes med medicin eller terapi. Hvorimod ECT virker i op mod 90% af tilfældene. Specielt hos ældre patienter er ECT et vigtigt værktøj, da disse ofte ikke kan tåle medicin, da deres kroppe er gamle, eller fordi det modvirker et medikament, patienten i forvejen benytter, og som er vigtig for dennes fortsatte overlevelse. F.eks. hjertesygdomme kan blive forværret drastisk af antidepressiva. Og så er der også patienter, som hellere vil have foretaget en ECT igen, i stedet for de mange ubehagelige bivirkninger, som medicin kan frembringe. (Jesper Vaczy Kragh, 2010)

Den anden gruppe af patienter, som kan tages i betragtning for ECT er psykotiske deprimerede eller psykotiske bipolare patienter. Når en patient lider af vrangforestillinger eller hallucinationer, kan anden behandling virke dårligt, da patienten kan blive paranoid, og derved ikke tage sin medicin, eller ikke længere går i behandling. Det er ikke atypisk at patienter, som lider af vrangforestillinger, mener at de fortjener at have det dårligt, og derfor nægter at indgå i anden behandling. Derudover ses det både hos deprimerede og bipolare patienter, at de lider af søvnbesvær, og derved ikke sover i flere dage, dette forøger stresshormoner i blodet, hvilken kan foresage svære psykoser og forøger risikoen for at patienten vælger at begå selvmord. (Jesper Vaczy Kragh, 2010)

 

Bivirkninger

Der er meget få bivirkninger forbundet med at modtage ECT. Der er dog mange rygter om at det kan give hjerneskade, hvilket er rygter. Der er foretaget mange studier på området, og det har endnu ikke været muligt at påvise en sammenhæng mellem ECT og hjerneskader, hverken hos dyr eller mennesker. De bivirkninger der er blevet påvist er:

  • Muskelsmerter
  • Hukommelsesbesvær (midlertidigt)
  • Indlæringsbesvær (midlertidigt)

Muskelsmerter kan oplevedes i op til en uge efter ECT behandlingen og skyldes det muskelafslappende medicin patienten får inden behandlingen. Disse smerter kan behandles med almindeligt smertestillende, som kan fås i håndkøb.

Nogle patienter kan opleve at de har hukommelsesproblemer og indlæringsbesvær i op til en uge efter behandlingen. Det er vigtigt at understrege at denne bivirkning er midlertidig, og ikke kan spores 2 måneder efter sidste behandling. Derimod er det påvist at patienter, som modtager ECT, ofte forbedrer deres hukommelse og indlæring på længere sigt. Dette skyldes at patienten ikke længere er deprimeret og derved ikke har et højt niveau af kortisol. Der findes også patienter, som ikke oplever denne bivirkning.

Nogle patienter har berettet om ”huller i deres hukommelse”. Altså at der er bestemte hændelser eller perioder, som patienten ikke kan huske.

Dette kan være meget ubehageligt, men man har ikke kunnet påvise denne type skader. Det er meget svært at opnå fuldstændig klarhed over om "hullerne" skyldes ECT, eller om det i virkeligheden er en skade fra depressionen, fordi selve depression kan medføre dårligere indlæring og hukommelse. (Jesper Vaczy Kragh, 2010)

ECT gives kun til de sværeste tilfælde. Hvis man er hårdt ramt af depression, er det vigtigt at tænke på, at der ved enhver behandling kan være komplikationer og risici, men at der er en vigtig grund til at man vælger behandlingen alligevel. Det gælder både hvis skal igennem en stor operation for legemlig lidelse og ved behandling indenfor psykiatrien. Man må opveje fordele og ulemper ved behandlingen i forhold til risikoen ved ikke at behandle. Og i forhold til svær depression og ECT skal man overveje risikoen for selvmord, hvis det ikke lykkes at behandle depressionen. (Jesper Vaczy Kragh, 2010)

 

Forfatter: Joan Jørgensen, Bachelor of Science i Biomedicine & Health Promotion and Strategy

 

Kilder

Jesper Vaczy Kragh (2010): det hvide snit. Psykokirurgi og dansk psykiatri 1922-83, Syddansk Universitetsforlag,