VerifiedGodkendt fakta
Vægttabsinjektioner og galdesten: risici, forebyggelse og rådgivning

Vægttabsinjektioner og galdesten: risici, forebyggelse og rådgivning

Vægttabsinjektioner, såsom Mounjaro og Wegovy, kan øge risikoen for, at galdesten udvikler sig. Galdesten er ikke altid en alvorlig helbredskomplikation, men i de tilfælde, hvor de forårsager en svær, skarp smerte, er der brug for akut lægehjælp.

Måder at mindske din risiko for at få galdesten, mens du bruger GLP-1-injektioner, inkluderer at holde øje med din kost og at øge din fysiske aktivitet.

Alexandra Cristina Cowell
Medicinsk gennemgået af
Alexandra Cristina Cowell, Forfatter & Klinisk content reviewer
Indholdsfortegnelse
Gennemgået d. Feb 26, 2026. af Dr. Alexandra Cristina Cowell Forfatter & Klinisk content reviewer Registreret hos GPhC (No. 2241935) Næste gennemgang er planlagt d. Feb 26, 2029.
Alexandra Cristina

Sidst opdateret d. Jul 17, 2026.

Var denne artikel brugbar for dig?
Oversigt
  • Vægttabsinjektioner kan øge din risiko for at udvikle galdesten en smule - specielt hvis du er på en høj dosis eller hvis du bruger dem i en længere periode.
  • Når du taber dig hurtigt, ændrer det måden, hvorpå galde dannes og frigives. Det kan gøre, at galde sidder i galdeblæren for længe og former krystaller, der kan blive til galdesten.
  • Mange mennesker har galdesten uden at vide det. Problemer opstår ofte kun, hvis en sten blokerer en galdegang, som kan forårsage svære og konstante smerter.
  • At tabe dig gradvist; spise regelmæssigt; spise balancerede måltider; holde dig hydreret og motionere regelmæssigt hjælper dig med at få galden i bevægelse og nedsætter risikoen for at galdesten udvikler sig.

Sammenhængen: forårsager vægttabsinjektioner galdesten?

Ja, der er en øget risiko for at få galdesten, når du bruger GLP-1-injektioner. Det er der flere grunde til, f.eks. hurtigt vægttab samt nedsat bevægelse i galdeblæren.

Hvorfor øger vægttabsinjektioner risikoen for galdesten?

Der er flere grunde til, hvorfor GLP-1’ere er forbundet med en øget risiko for galdesten, hvor de fleste er beskrevet nedenfor. Det kan hjælpe at forstå denne sammenhæng, når man ved, hvordan galdesten opstår.

Galdesten udvikler sig typisk, når galde sidder tilbage i galdeblæren i længere tid og bliver mættet med kolesterol eller bilirubin, hvilket gør det muligt for krystaller at danne sig og vokse.

Galdestase og krystallisering

En af måderne, GLP-1’ere fremmer vægttab, er ved at bremse tømningen af mavesækken, hvilket får dig til at føle dig mæt i længere tid. Men denne mekanisme bremser også galdeblærens bevægelse og sammentrækninger. Når galdeblæren ikke trækker sig sammen ordentligt, kan det bremse transporten af galde, der kan føre til galdestase (hvor galde sidder i din galdeblære i for lang tid).

Når galden sidder for længe, er det muligt for kolesterol at krystallisere, hvilket øger risikoen for galdesten

Nedsat sekretion af CCK (cholecystokinin)

CCK er et hormon, der er vigtigt for, at galdeblæren kan trække sig sammen på normal vis. Det stimulerer galdeblæren til at tømme galde ud i tolvfingertarmen (den øverste del af tyndtarmen).

GLP-1 undertrykker frigivelsen af CCK, der nedsætter sammentrækningen af galdeblæren. Derfor sidder galde tilbage i galdeblæren i længere perioder, hvilket øger risikoen for kolesterol-krystallisering og udvikling af galdesten.

Hurtigt vægttab

Når du oplever hurtigt vægttab, nedbrydes mere fedt, hvilket får din lever til at udskille mere kolesterol i galden (der opbevares i galdeblæren). På samme tid betyder et nedsat fødeindtag, at din galdeblære tømmes mere sjældent. Denne kombination danner galde, der er høj i kolesterol samt dårlig dræning fra galdeblæren, hvilket fremmer krystallisering og udvikling af galdesten.

Ændring af FGF19- og GLP-2-signalering

FGF19 og GLP-2 er to signalstoffer, der hjælper med at trække galdeblæren sammen og får den til at slappe af igen. GLP-1 kan nedsætte FGF19- og GLP-2-signalering, som kan føre til, at galdeblæren ikke trækker sig sammen og slapper af, som den burde. Dette kan fremme galdestase, hvilket øger risikoen for galdesten.

Forstå galdesten

Galdesten dannes, når galde krystalliseres – enten sammen med kolesterol eller bilirubin, hvilket danner små sten.

Galdesten er typisk asymptomatiske, der betyder, at de ikke giver nogen symptomer. De kan dog til tider give svære, vedvarende smerter i øverste, højre side af maven.

Hvilke symptomer skal jeg holde øje med?

For det meste giver galdesten ingen symptomer. Men hvis de blokerer en galdegang, så kan det give akutte smerter i maveregionen og i ryggen. Denne smerte er normalt intens og vedvarende og varer i flere timer. Det kan typisk føles på højre side eller i midten af maven.

Andre symptomer kan inkludere:

  • Feber
  • Hurtigt hjerteslag
  • Gulsot
  • Kvalme og opkast

Hvis smerten varer i mere end 30 minutter, så opsøg straks akut lægehjælp. Ubehandlet kan det føre til mere alvorlige komplikationer og sundhedsrisici.

Kan jeg passere galdesten naturligt?

Hvis stenen er lille nok, så kan du passere den gennem afføringen, men det er sjældent, da galdesten ofte er for store til at passere gennem galdegangene, der får dem til at sætte sig fast. Når dette sker, opstår intens smerte og kirurgi er nødvendig for at fjerne dem.

Ikke-medicinske fagfolk vil måske anbefale æblecidereddike eller urtemedicin til at hjælpe med at bryde dem ned, så de kan passere naturligt, men der er ikke altid videnskabelige beviser, der understøtter disse midler. Det er bedst at snakke med lægen, hvis du har galdesten, så de kan vurdere den bedste behandling for netop dig.

Hvem har højest risiko for at få galdesten?

Du har højere risiko for at udvikle galdesten, hvis du:

  • Er over 40 år
  • Er kvinde
  • Er svært overvægtig
  • Oplever hurtigt vægttab
  • Din etnicitet er indiansk eller latinamerikansk
  • Har diabetes
  • Har Crohns sygdom
  • Tager en bestemt form for oral prævention

Håndtering af galdesten, mens du bruger GLP-1

Det er ikke nødvendigvis farligt at bruge GLP-1’ere, hvis du har galdesten, men du bør kun bruge dem under opsyn af en læge.

Kan jeg begynde at bruge Wegovy eller Mounjaro, hvis jeg har galdesten?

Hvis du ikke har symptomer på galdesten, så kan du godt bruge vægttabsinjektioner, som f.eks. Wegovy eller Mounjaro. Det er dog vigtigt, at du udelukkende bruger dem under opsyn af lægen, så de kan overvåge dit helbred gennem hele behandlingen.

Lægen vil eventuelt også vurdere din risiko for at udvikle galdesten, inden du begynder behandlingen, for at sikre, at alt er, som det skal være. I særlige tilfælde vil lægen muligvis ikke ordinere GLP-1-injektioner – eller vil anbefale imod dem, hvis de vurderer, at risikoen for at udvikle galdesten er for høj.

Kan jeg bruge GLP-1-injektioner, hvis jeg har fået fjernet min galdeblære?

Ja, du kan godt bruge GLP-1-injektioner, hvis din galdeblære er blevet fjernet. Faktisk kan det være en fordel, da det mindsker risikoen for galdestenssygdom (som også kan opstå i galdevejene).

GLP-1’ere er ikke afhængige af galdeblæren for at opnå vægttab – du kan stadig tabe dig effektivt og sikkert.

Er galdesten farlige, hvis de forbliver ubehandlede?

Asymptomatiske galdesten har normalt ikke brug for behandling. Men hvis en galdesten sætter sig fast i én af galdevejene og forårsager svære, langvarige smerter, så er akut behandling nødvendig.

Behandling indebærer typisk nøglehulskirurgi, hvor galdestenene bliver fjernet gennem små snit. Ved mere alvorlige eller komplicerede tilfælde kan en mere omfattende kirurgisk tilgang være nødvendig.

Ubehandlet kan smertefulde galdesten føre til, at galdeblæren brister, at der opstår betændelse i galdeblæren eller alvorlige infektioner og – i sjældne tilfælde, galdeblærekræft.

Forebyggelse og kost

Du kan mindske din risiko for at udvikle galdesten gennem kost og livsstilsændringer.

Sådan reducerer du din risiko, mens du taber dig

Sådan mindsker du din risiko for at få galdesten:

Tab dig gradvist

Begynd på den laveste dosis af GLP-1-injektioner og gå gradvist en dosis op, indtil du når den højeste dosis. Hvis du har højere risiko for at udvikle galdesten, så overvej at forblive på en lavere dosis i længere tid, inden du går op til den næste dosis.

Spis regelmæssige, afbalancerede måltider

Selvom det er vigtigt at være i et kalorieunderskud, så bør du ikke springe måltider over. I stedet kan du vælge kalorielette madvarer, der indeholder mange næringsstoffer på bestemte tidspunkter. Sørg for at din kost indeholder masser af fibre for at lette afføringen og reducere risikoen for galdestase.

Spis mindst tre måltider hver dag med masser af grøntsager, frugter, bælgfrugter stivelsesholdige kulhydrater og sunde fedtstoffer. Undgå madvarer med højt kolesterolindhold, mættede fedtstoffer samt olieholdige madvarer. Det er også bedst at begrænse alkoholindtaget.

Sørg for at være hydreret

Det kan hjælpe med at forebygge galdesten at drikke masser af vand i løbet af dagen. Vand fremmer galdeblærebevægelser og -sammentrækninger, som forhindrer galdestase og krystallisering. Selvom det ikke kan fjerne allerede eksisterende galdesten, så kan det stoppe nye sten fra at udvikle sig.

Få regelmæssig motion

Det stimulerer fordøjelsen og galdeblærebevægelser at udføre fysisk aktivitet, hvilket kan nedsætte risikoen for at få galdesten. Prøv at få mindst 150 minutter af moderat træning ind om ugen - eller 90 minutter højintensiv træning.

Hvis du oplever milde mavesmerter, kan du overveje at vælge lavintensiv træning, såsom gåture eller yoga.

Bedste fødevarer at spise (og at undgå) for en sund galdeblære

Best foods to eat (and avoid) for gallbladder health_2_DK
Best foods to eat (and avoid) for gallbladder health_DK
Best foods to eat (and avoid) for gallbladder health2_m_DK
Best foods to eat (and avoid) for gallbladder health_m_DK
Reference Popover #ref1
Reference Popover #ref2
Reference Popover #ref3
Reference Popover #ref4
Reference Popover #ref5

Hvordan vi indsamler information

Når vi præsenterer dig med statistik, data, meninger eller konsensus, så fortæller vi dig, hvor vi har det fra. Og vi viser kun data som klinisk pålideligt, hvis det stammer fra en pålidelig kilde, som f.eks. et statsfinansieret sundhedsvæsen, en fagfællebedømt medicinsk tidsskrift, eller en anerkendt analyse- eller dataorganisation. Læs mere i vores redaktionelle politk.

Fortæl os hvad du gerne vil høre.

Har du et emne, som du gerne vil have, at vi skriver om i en ny artikel? Fortæl os om det.

Vores nyhedsbrev - medicin for din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Ansvarsfraskrivelse: Informationen på denne side kan ikke erstatte professionel, medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Hvis du har nogen spørgsmål eller bekymringer omkring dit helbred, venligst snak med en læge.